Fogeder, sluttere og hele landet Ditmarsken slutter forbund med kong Erik 7. af Pommern, dronning Margrete og de tre nordiske riger. A: RA. D 5 Ditmarsken = Ny kronol. rk. 2222. Perg. 41,8 × 22,3 (plica 5). 1: Ditmarskens segl af voks i perg.rem, tysk. 2: Meldorps segl af voks i perg.rem, tysk. 3: Perg.rem. 4: Wöhrdens segl af voks i perg.rem, tysk. 5: Büsums segl af voks i perg.rem, tysk. 6: Wesselburens segl af voks i perg.rem, tysk. 7: Neuenkirchens segl af voks i perg.rem, tysk. 8: Hemmes segl af voks i perg.rem, tysk. 9: Perg.rem. 10: Weddingstedts segl af voks i perg.rem, tysk. 11: Nordhastedts segl af voks i perg.rem, tysk. 12: Hennstedts segl af voks i perg.rem, tysk. 13: Delves segl af voks i perg.rem, tysk. 14: Tellingstedts segl af voks i perg.rem, tysk. 15 Albersdorfs segl af voks i perg.rem, tysk. 16: Süderhastedts segl af voks i perg.rem, tysk. 17: Burgs segl af voks i perg.rem, tysk. 18: Eddelacks segl af voks i perg.rem, tysk. 19: Brunsbüttels segl af voks i perg.rem, tysk. 20: Marnes segl af voks i perg.rem, tysk. På bagsiden Breff att Ditmersken tilbinder them meth drotning [M] oc koning [E].
Tryk: Molbech, Ditmarskerkrigens Hist. 248;
Dahlmann, Neocorus I 629; Sverges Traktater III 1 nr.
438a - Reg. Dan. nr. 3239*; Rep.
nr. 5045.
Tekst efter
A:
Wi vogede slutere. sworen vnde gancze meenheit
des landes to Detmerschen. bekennen vnde
betugen opembare in dessem breue dat wi vns
hebben vorbunden to ewigen tiiden mit deme
allerdurchluchtigesten vorsten vnseme gnedigen
heren. heren Erike koninge to Denemarken
Sweden Norwegen der Wende vnde der Gothen
koninge vnde hertogen to Pomeren vnde
mit der allerdurchluchtigesten vorstynnen
vnser gnedigen vrowen vrowen Margareten
koninginnen der vorscreuenen riike. mit
eren eruen nakomelingen vnde mit eren riiken
vnde landen vorscreuen in desser wise
alse hir nascreuen steit also dat wi scholen
vnde willen den vorscreuenen heren
koninge vnde vrowen koninginnen eren riiken
vnde all eren mannen behulplik vnde tovromen
wesen mit all vnser macht mit guden truwen
sunder ieningerleie ualsch vnde ift en
iennich anual van kreges wegene edder dat
se iemand vorvnrechte wolde so schole wi
vnde willen en truweliken behulpen wesen
mit all vnser macht to lande vnde to watere
also uerre alse vns mogelik is tokomende
sunder arch. vnde se scholen vnser mechtich
wesen to liike vnde to rechte. ♦ Vorder wille
wi der vorbenomden heren vnde vrouen
erer riike manne vnde alle erer nakomelinge
beste weten vnde weruen heymelik vnde
openbar mit worden vnde mit werken vnde
warnen se vor eren schaden wor wi dat weten
edder uthuragen konnen. ♦ Vnde willen nemande
he sy edeleman. houeman edder husman entholden
edder vordegedingen in edder buten vnsem
lande upp eren schaden vnde willen se mit
gantzen truwen meynen sunder iennigerleie
argelist. ♦ Vortmer wille wi vnde scholen
vnse eruen vnde nakomelinge der vorbenomden
heren erer eruen. nakomelinge vnde erer
riike vorscreuen vigende nummer werden.
♦ Vortmer so scholen de vorbenomden here koning
vnde vrowe koninginne ere eruen vnde
nakomelinge vns laten bliuen bi all vnser
olden rechticheit vnde vrigheit. also wi
de van oldinges i vrigest gehat hebben na
vnser breue uthwisinge. ♦ Vortmer ift yemand
breke dat schalmen io richten na deme rechten
dar dat inne schege ♦ Vortmer ift iennichman
schaden neme an lyue edder an gude dat god vorbede
dat scholdemen io richten bynnen sos weken
dar na dat it vorclaget worde. ♦ Vortmer oft
desse vorscreuene here koning vnde vrowe
koninginnen ere eruen vnde nakomelinge
vns eschen tokomende an eren raad upp ene
belegelik stede dar wi bequemelik komen mogen
des wille wi vnd scholen en nicht weigeren.
♦ Weret ok dat vns iemant vorvnrechten wolde
so scholen de vorbenomde here koning vnde
vrowe koninginne dat helpen keren mit erer
macht mit rade vnde dade in gantzen truwen
wannere wi se dar to eschen. ♦ To tuchnisse
vnde merer bekantnisse alle desser vorscreuenen
artikele de suluen stede vnde vast toholdende
to ewigen tiiden so hebbe wi to voren vnses
gantzen landes ingesegil gehenget vor dessen
breff vnde uort eynes ieweliken kerspels
hir nascreuen ingesegel. also Meldorpes.
Hemmingstedes. Oldenwurden. B{uo}zen Wislingburen.
Nienkerken. Hemme. Lunden. Wendingstedes.
Repherstede. Hantstedes. Delf. Tellingstedes.
Aluerstorpes. Kerherstedes. Borch. Edelake
Brunsbuttele vnde Merne.. mede gehenget
vor dessen breff. de gegeuen vnde screuen
is to Ripen na godes bord vierteynhundert
iaar dar na in deme negenden iare in sunte
Margareten dage der hilgen iuncurowen.
— COPYRIGHT 2002, DET DANSKE SPROG- OG LITTERATURSELSKAB |