Forrige
Oversættelse
Næste

547

1409. 20. juli

Ribe

Fogeder, sluttere og hele landet Ditmarsken slutter forbund med kong Erik 7. af Pommern, dronning Margrete og de tre nordiske riger.

A: RA. D 5 Ditmarsken = Ny kronol. rk. 2222. Perg. 41,8 × 22,3 (plica 5). 1: Ditmarskens segl af voks i perg.rem, tysk. 2: Meldorps segl af voks i perg.rem, tysk. 3: Perg.rem. 4: Wöhrdens segl af voks i perg.rem, tysk. 5: Büsums segl af voks i perg.rem, tysk. 6: Wesselburens segl af voks i perg.rem, tysk. 7: Neuenkirchens segl af voks i perg.rem, tysk. 8: Hemmes segl af voks i perg.rem, tysk. 9: Perg.rem. 10: Weddingstedts segl af voks i perg.rem, tysk. 11: Nordhastedts segl af voks i perg.rem, tysk. 12: Hennstedts segl af voks i perg.rem, tysk. 13: Delves segl af voks i perg.rem, tysk. 14: Tellingstedts segl af voks i perg.rem, tysk. 15 Albersdorfs segl af voks i perg.rem, tysk. 16: Süderhastedts segl af voks i perg.rem, tysk. 17: Burgs segl af voks i perg.rem, tysk. 18: Eddelacks segl af voks i perg.rem, tysk. 19: Brunsbüttels segl af voks i perg.rem, tysk. 20: Marnes segl af voks i perg.rem, tysk. På bagsiden Breff att Ditmersken tilbinder them meth drotning [M] oc koning [E].

Tryk: Molbech, Ditmarskerkrigens Hist. 248; Dahlmann, Neocorus I 629; Sverges Traktater III 1 nr. 438a - Reg. Dan. nr. 3239*; Rep. nr. 5045.

Tekst efter A:
Wi vogede slutere. sworen vnde gancze meenheit des landes to Detmerschen. bekennen vnde betugen opembare in dessem breue dat wi vns hebben vorbunden to ewigen tiiden mit deme allerdurchluchtigesten vorsten vnseme gnedigen heren. heren Erike koninge to Denemarken Sweden Norwegen der Wende vnde der Gothen koninge vnde hertogen to Pomeren vnde mit der allerdurchluchtigesten vorstynnen vnser gnedigen vrowen vrowen Margareten koninginnen der vorscreuenen riike. mit eren eruen nakomelingen vnde mit eren riiken vnde landen vorscreuen in desser wise alse hir nascreuen steit also dat wi scholen vnde willen den vorscreuenen heren koninge vnde vrowen koninginnen eren riiken vnde all eren mannen behulplik vnde tovromen wesen mit all vnser macht mit guden truwen sunder ieningerleie ualsch vnde ift en iennich anual van kreges wegene edder dat se iemand vorvnrechte wolde so schole wi vnde willen en truweliken behulpen wesen mit all vnser macht to lande vnde to watere also uerre alse vns mogelik is tokomende sunder arch. vnde se scholen vnser mechtich wesen to liike vnde to rechte. ♦ Vorder wille wi der vorbenomden heren vnde vrouen erer riike manne vnde alle erer nakomelinge beste weten vnde weruen heymelik vnde openbar mit worden vnde mit werken vnde warnen se vor eren schaden wor wi dat weten edder uthuragen konnen. ♦ Vnde willen nemande he sy edeleman. houeman edder husman entholden edder vordegedingen in edder buten vnsem lande upp eren schaden vnde willen se mit gantzen truwen meynen sunder iennigerleie argelist. ♦ Vortmer wille wi vnde scholen vnse eruen vnde nakomelinge der vorbenomden heren erer eruen. nakomelinge vnde erer riike vorscreuen vigende nummer werden. ♦ Vortmer so scholen de vorbenomden here koning vnde vrowe koninginne ere eruen vnde nakomelinge vns laten bliuen bi all vnser olden rechticheit vnde vrigheit. also wi de van oldinges i vrigest gehat hebben na vnser breue uthwisinge. ♦ Vortmer ift yemand breke dat schalmen io richten na deme rechten dar dat inne schege ♦ Vortmer ift iennichman schaden neme an lyue edder an gude dat god vorbede dat scholdemen io richten bynnen sos weken dar na dat it vorclaget worde. ♦ Vortmer oft desse vorscreuene here koning vnde vrowe koninginnen ere eruen vnde nakomelinge vns eschen tokomende an eren raad upp ene belegelik stede dar wi bequemelik komen mogen des wille wi vnd scholen en nicht weigeren. ♦ Weret ok dat vns iemant vorvnrechten wolde so scholen de vorbenomde here koning vnde vrowe koninginne dat helpen keren mit erer macht mit rade vnde dade in gantzen truwen wannere wi se dar to eschen. ♦ To tuchnisse vnde merer bekantnisse alle desser vorscreuenen artikele de suluen stede vnde vast toholdende to ewigen tiiden so hebbe wi to voren vnses gantzen landes ingesegil gehenget vor dessen breff vnde uort eynes ieweliken kerspels hir nascreuen ingesegel. also Meldorpes. Hemmingstedes. Oldenwurden. B{uo}zen Wislingburen. Nienkerken. Hemme. Lunden. Wendingstedes. Repherstede. Hantstedes. Delf. Tellingstedes. Aluerstorpes. Kerherstedes. Borch. Edelake Brunsbuttele vnde Merne.. mede gehenget vor dessen breff. de gegeuen vnde screuen is to Ripen na godes bord vierteynhundert iaar dar na in deme negenden iare in sunte Margareten dage der hilgen iuncurowen.

— COPYRIGHT 2002, DET DANSKE SPROG- OG LITTERATURSELSKAB