Litteratur KLNM VI 122.

Litteratur: KLNM I 108.

Litteratur: KLNM I 108.

Birk brugtes i ældre tid ikke blot om de fra herrederne udskilte særlige retskredse, men også om den i birkerne gældende særlige ret. De ældste birke var uden tvivl købstæderne, men senere opstod birke også uden for disse.

bodegæld (eller bodepenninge) er en grundafgift af fiskeboder på fiskelejerne eller af handelsboder på markeder og i købstæder. Litteratur KLNM VI 121.

bol: driftsenhed svarende til enten (1) bestemte lodder af bymarkens jorder som tilsammen udgør en gårds tilliggender, eller (2) en kvotapart af bymarkens jord med tilhørende pligter og rettigheder, eller (3) jordmålet 1 mark skyldjord. Litteratur: KLNM II 55-63.

bulle: egentlig det segl som vedhæftedes et paveligt dekret, senere betegnelse for hele brevet. Beseglingen af pavebreve skete almindeligvis ved et blysegl vedhængt brevet med kulørte snore af silke eller hamp. Litteratur: KLNM II 360-62.

Cathedraticum var en kirkelig afgift til bispestolen, som alle de kirker, beneficier og lægmandssammenslutninger, der var under biskoppelig jurisdiktion, havde pligt til at betale. Litteratur: KLNM II 540.

Dagsrejser, bestemmelsen om de to, sagde at ingen kunne stilles for en kirkelig domstol mere end to dagsrejser uden for sit stift. Bestemmelsen blev truffet på Laterankoncilet i 1215.

Litteratur: KLNM VIII 168.

Litteratur: KLNM III 252.

drost: navnet på den højeste rigsembedsmand i middelalderen. Denne havde til opgave at styre riget i kongens fravær, ind- og afsætte officialer og fogeder, bestyre kongens indtægter samt afgøre appellerede retssager i kongens navn. Hertugdømmet Slesvig, dvs. Sønderjylland, havde egen drost. Litteratur: W. Christensen, Dansk Statsforvaltning i det 15. årh. Kbh. 1903; KLNM III 338-48.

Litteratur: KLNM III 459.

Litteratur: KLNM III 457.

Korporlig ed aflagdes under berøring af Bibelen, en relikvie eller en anden hellig ting.

Litteratur: KLNM XVIII 541.

forfølgning til lås: Den, der i tiden før Danske Lov (1683) ønskede at erhverve sig rettens ord for sin adkomst til en ejendom, dvs. erhverve sig en ejendomsdom, henvendte sig først til herredstinget, hvor han lyste sin adkomst 3 gange. Dernæst skulle adkomsten lyses til landstinget, hvor rigens kansler udfærdigede et kongeligt stadfæstelsesbrev og 4 dombreve, der tilkendte sagsøgeren ejendommen og som tinglystes på tilsvarende måde. Derefter erhvervedes en stævning til rettertinget med 1 års og 6 ugers varsel. Såfremt der stadig ikke meldte sig nogen, der anså sig for forurettet, meddelte rettertinget ejendomsdommen i form af et låsebrev, der satte sagen "evig tielse" på.

pant som forvæd: Pant i fast ejendom på betingelse af, at såfremt debitor ikke havde betalt gælden til den aftalte termin, forfaldt pantet til kreditors ejendom uanset det måtte repræsentere en større eller mindre værdi af det skyldige beløb. Litteratur: KLNM XIII 95-96.

Hvor almindeligt forsætligt manddrab medførte fredløshed, havde den fredløse ret til genoptagelse i freden, når han forligede sig med den dræbtes slægt og betalte en afgift af bestemt størrelse til kongen. Denne afgift kaldtes "fredkøb".

Ved at samle hænderne (manus coadunare) blev løftegiverne forpligtede en for alle og alle for en.

fæstensøl: Forlovelsesfest ved hvilken forlovelsen bekræftedes. Litteratur: KLNM IV 241 og XX 695.

gengærd: er en ekstraskat (egl. et sammenskud af levnedsmidler) som en fyrste med gæstningsret kunne pålægge beboere i et område. Omtales undertiden som "madskat". Litteratur: KLNM V 255.

gildehus. Litteratur: KLNM V 313-17.

Litteratur: KLNM VII 143.

Litteratur: KLNM VI 231.

Havre. Litteratur: KLNM VI 267.

Litteratur: KLNM VI 479.

hovedgård: Jordbrug, under hvilket der tilhører bøndergods. Litteratur: KLNM VI 697.

Litteratur: KLNM III 395; XV 140.

Litteratur: KLNM VI 192.

inderste: person af almuen, der bor til leje hos en gårdmand, og som, uden at have fast tjeneste hos denne, har sin egen husstand. Litteratur: KLNM VII 143.

taxacio decime: paven lod omtrent samtidig med kirkemødet i Lyon 1274 alle kirkelige beneficier taksere, og fortegnelsen over taksterne opbevaredes i det pavelige arkiv, jf. Moltesen, De avignonske Pavers Forhold til Danmark, 60 og 63 note 2.

Litteratur: KLNM II 593.

Litteratur: KLNM VIII 168.

stokbred: (engelsk stockbridge) er en form for klæde.

landgilde: afgifter, enten i form af penge eller naturalier, erlagt som vederlag for brugsretten til fast ejendom på landet. Disse svaredes af fæstebønder og blev oppebåret af godsherren, som oftest var kongehuset, adelen eller de gejstlige embeder og institutioner, jordegodset tilhørte. Man betalte én gang årlig inden bestemte terminer og størrelsen var nøjagtig fastlagt ved fæstemålets indgåelse. Litteratur KLNM X 204.

Lovfaste mænd var mænd, der opfyldte de i loven fastsatte betingelser for at stedes til ed.

lovhævd: betyder egentlig "lovlig besiddelse" og betegnede en besiddelse af fast ejendom, som upåtalt havde bestået i gennem tre år eller så længe at besidderen havde taget tre afgrøder af jorden.

mandebod: den bøde en drabsmand skulle svare den dræbtes slægt og (if. landskabslovene) kongen som sone for forbrydelsen. Litteratur: KLNM XI 327-38.

medgift: gave, som forældrene gav deres søn eller datter, når disse ved giftermål forlod hjemmet. Litteratur: KLNM XI 517.

Litteratur: KLNM XI 685.

morgengave:

Litteratur: KLNM XI 515.

Udmeldte mænd var mænd som af tinget udmeldtes for at overvære en akt, som foregik uden for tinget, for bagefter at aflægge vidnesbyrd på tinget om det passerede.

Litteratur: KLNM XII 485.

augustinerordenen: Munkeorden dannet med forbillede i det præstefællesskab, som den hellige Augustin (død 430) skabte. Ordensmedlemmerne kaldes kanniker.

cistercienserordenen: Munkeorden stiftet 1098 af Robert i Cistercium.

franciskanerordenen: Tiggerorden stiftet omkring 1210 af Frans af Assisi.

præmonstratenserordenen: Munkeorden, stiftet af Norbert af Xanten. Ordenen levede efter den skærpede Augustinerregel.

orfejde: (af mnt.: orvede) forlig, i særdeleshed et edeligt løfte af en dræbt persons frænder om ikke at tage hævn for drabet. Et orfejdebrev er det dokument der udfærdigedes om orfejden. Litteratur: KLNM XIX 338.

osmundsjern: smedejern af særlig størrelse og form, i begyndelsen fremstillet af myre- siden bjergmalm. Litteratur: KLNM XIII 43-45.

Pas betegner dels tilladelse til at færdes, dvs. nuværende betydning rejsepas, dels afskedsbevis fra et tjenesteforhold. Pas er mere uformelt end lejde og er navnlig brugt i urolige tider for folk uden for fyrstehusene og de diplomatiske sendelser. Det er afgørende at passet udstedes af landets højeste myndighed eller repræsentanter for den. Litteratur: KLNM XIII 122.

patronatsret: egl. den ejendomsret til en kirke som en privatmand kunne erhverve f.eks. ved opførelse af en sådan. Eftersom besættelsen af kirkens embeder inden for stiftet if. kanonisk ret sorterede under biskoppen, var kirkeejerens beføjelser indskrænkede således, at han kunne indstille "præsentere" en kandidat til godkendelse hos biskoppen. Denne ret som indgik i patronatsretten og måske var dens eneste reelle indhold, betegnedes "præsentationsret" (ius presentandi). Litteratur: KLNM XIII 136.

Peterspenge var en afgift der ydedes til paven fra England, de nordiske lande samt Polen og ca. 1320-50 fra den tyske ordensstat. Til gengæld kunne man påregne pavestolens beskyttelse. Litteratur: KLNM XIII 249.

Litteratur: KLNM VI 147.

Litteratur: KLNM XIV 11-15.

Litteratur: KLNM VIII 221.

Litteratur: KLNM XXI 176.

skibbrudent gods: gods som ikke kan bemægtiges af magthaveren men stadig tilhører den skibbrudne. Litteratur: KLNM XVII 292-3, XX 260-1.

I følge kanonisk ret findes flere former for stævning (citatio): citatio monitoria, der finder sted for at give indstævnte adgang til at møde og varetage sine interesser (modsat citatio arctatoria), og citatio dilatoria, der nøder indstævnte til at give møde, dog kun således at en ny termin fastsættes, hvis indstævnte udebliver; i modsætning hertil forstås ved citatio peremptoria (een afgørende stævning) en stævning, efter hvilken sagen nyder fremgang trods udeblivelse.

Tingstokke (tingænke): Fire planker eller bjælker, der på tingstedet var anbragt i en firkant, hvilende på nogle større sten. På dem sad de mere anselige tingmænd, mens parterne optrådte på pladsen imellem dem.

Litteratur: KLNM XVIII 549.

Uddelinger (lat. distribuciones) var den kontante indtægt en kannik oppebar, for tjeneste ved kirkelige handlinger. Der sondredes almindeligvis mellem daglige uddelinger (distribuciones quotidiane) og uddelinger i koret (distribuciones in choro).

vedermålsting: det ting hvor parten er pligtig at tage til genmæle.

Vesper var den sjette og næstsidste af de kanoniske tider før det afsluttende completorium. Litteratur: KLNM XIX 667.

vielse for kirkedør: Denne ceremoni henviser ikke til selve brudevielsen men til trolovelsen. Litteratur: KLNM IV 239.

vraggods: herreløst gods, som er genstand for fri bemægtigelse af den magthaver der indehaver vragretten. Litteratur: KLNM XVII 292-3, XX 260-1.

ægteskab. Litteratur: KLNM XX 481-501.