Tekst efter Aa
Serenissimo principi domino Ruperto nouiter in regem Romanorum electo et coronato ♦ Christianissime princeps/ si ad uera dei dogmata in hiis precipue que ad pacem sunt ecclesie debite attendatis et uiam sequendo rigi<d>am[1] <necque>[2] ad dexteram necque ad sinistram declinetis procul dubio sicut Iustinianus ille christianissimus imperator asseruit et illa que nunc sunt firma habebitis et que numquam hactenus habuistis acquiretis et eterne glorie coronam legittime certantibus promissam habebitis si conuencio prelocuta actis[3] teneatur die prefixo spero firmiter in deo qui quecumque poposcerint in suo nomine conuenientibus prestanda promisit quod pacem optatam obtinebimus ♦ Et quia dominus rex noster in uerbo dominorum meorum Coloniensis et ducis Stephani sic laxauit rethe quod conuencionem predictam in Dacia et Austria et regibus omnibus obedientie nostre notificauit maxima esset illusio si pro parte uestra conuencio effectum debitum non haberet ♦ Et quia expedit quod ad exitum huiusmodi laborinti uestra serenitas uias omnes possibiles consideret et inter omnes meliorem eligat dicunt multi et ualde iuridice ut uidetur quod hodie ecclesia dei est in casu cui Honorius imperator si executor adesset bene prouideat per constitucionem quam fecit in corpore canonum contentam in capitulo Si duo forte contra fas/ lxxix distinctione et in capitulo Uictor xcviii distinctione in quibus ordinasse legitur quod si duo eligantur ad papatum neuter debet remanere sed tercius de nouo eligi quod intelligant glose decreti in capitulo Si. lxiii distinctione et Hugo in capitulo Si duo allegati[4] quando ex tali electione graue in ecclesia est ortum scandalum sicut nunc ♦ Et hoc supposito non egemus istorum duorum contendencium cessione sed uti pocius debemus eiectione sicut fecisse legitur Heynricus imperator tempore Benedicti noni qui contendentibus electis eligi fecit Clementem secundum a quo coronam recepit ♦ Nunc uero uidetur multis quod si nos omnes postpositis quibusdam accepcionibus nacionum et personarum figeremus oculum ad aliquem iustum et probum uirum et ille eligeretur nobis requirentibus per antiquos cardinales quorum uiuunt adhuc hodie quinque uel sex qui non priuati potestate eligendi propter duas electiones quas fecerunt sicut expresse tenet glosa decreti in[5] capitulo Si duo allegato ipsum sequerentur omnes anime iuste ♦ Et Benedictus noster iam est in statu quod non possit sibi facere impedimentum et Bonifacius satis de facili ad eundem reduceretur ♦ Et ita esset unum ouile et unus pastor ita sicut predixi scribo ut omnia illa uestra serenitas consideret quia ad istam sencio clericos deum timentes et libere loqui audentes inclinari ualde ♦ Deus omnipotens uestram serenitatem custodiat et de bono in melius semper prosperari faciat ad pacem ecclesie sue sancte ♦ Postquam illas scripsi litteras applicuit hic equitator regius qui litteras domini Coloniensis et domini ducis Stephani apportauit continentes quod uos domini intenditis mittere/ Metis unum episcopum et sex doctores ♦ Utinam aliter ordinatum fuisset ♦ Et uidete domini mei quod nemo uos seducat ♦ Scriptum etcetera ♦ Capelanus uester patriarcha Alexandrinus.
Til den mest højærværdige herre Ruprecht, nylig valgt og kronet til romernes konge. Allermest kristelige fyrste, hvis I, som rimeligt er, retter jer efter Guds sande lære - heri navnlig det, der angår kirkefreden - og i tilslutning til den strenge vej hverken gør afbigt til højre eller venstre, vil I utvivlsomt, ligesom hin mest kristelige kejser Justinian har hævdet, fortsat have det, som nu står fast, og opnå det, som I endnu ikke har fået, og I vil få den evige hæders krone, som er lovet alle retmæssig kæmpende. Såfremt det i akterne føromtalte møde afholdes på den forud bestemte dag, sætter jeg min lid til Gud, som har lovet, at hvad som helst skal ydes dem, der samles i Hans navn, at vi vil opnå den ønskede fred. Og fordi vor herre efter mine herrer, biskoppen af Kölns og hertug Stefans udsagn har løsnet nettet så meget, at han har underrettet vor gejstlige magt i Danmark, Østrig og alle riger, ville det være latterligt, om mødet på grund af jer ikke skulle få det tilsigtede resultat. Og fordi det er vigtigt, at Eders højhed overvejer alle mulige veje til udgangen af denne labyrint og vælger den bedste blandt dem alle, siger mange og tilsyneladende med megen ret, at Guds kirke i dag er i den situation, som kejser Honorius, forudsat at en delegeret er til stede, har taget god højde for gennem den regel, som han har skabt, indeholdt i det kanoniske korpus i kapitlet: 'Hvis to eventuelt uretmæssigt' afsnit 79 og i kapitlet: 'Sejrherren' afsnit 98, i hvilke man læser, at han har foreskrevet, at hvis to vælges til paveembedet, bør ingen af dem forblive, men en tredje skal vælges på ny; hvilket kommentarerne til dekretet, tilknyttet i kapitlet 'Hvis' afsnit 63 og 'Hugo' i kapitlet 'Hvis to' gør klart. Når der, som nu i kirken er opstået alvorlig skandale fra et sådant valg, og det foregående er forudsat, har vi ikke brug for de to stridendes afgang, men bør hellere gøre brug af eksklusion, sådan som man læser, at kejser Henrik gjorde på Benedikt 9.s tid, som, idet de udvalgte lå i strid, lod Clemens 2. vælge, fra hvem han modtog kronen. Nu er det faktisk manges opfattelse, at, hvis vi alle, uagtet favoriseringer af lande og personer, fæstner øjet på en eller anden retskaffen og velegnet og denne vælges efter vor anmodning af de ældste kardinaler, af hvilke fem eller seks endnu lever, som ikke er frataget valgretten på grund af to valg, som de har foretaget, ligesom kommentaren til dekretet i det tilknyttede kapitel 'Hvis to' udtrykkelig indeholder, da vil alle med retskaffent sind følge samme. Både vor Benedikt er nu i den situation, at han ikke vil kunne lægge hindring i vejen for sig selv, og Bonifatius vil med tilstrækkelig lethed kunne underordnes samme. Og ligesom der skal der være én hjord og én hyrde, således skriver jeg, som jeg tidligere har sagt, for at Eders ærværdighed skal overveje alt dette, fordi jeg fornemmer, at gudsfrygtige gejstlige, som vover at tale frit, har vældig respekt for samme. Gud den almægtige beskytte Eders højhed og bestandig gøre (Eder) mere velhavende hen i mod sin hellige kirkes fred. Efter at jeg har skrevet dette brev, ankom her den kongelige rytter, som har overbragt hr. biskoppen af Kölns og hr. hertug Stefans brev, indeholdende, at I, herrer, er til sinds at sende en biskop og seks lærde mænd til Metz. Gid det havde været anderledes bestemt, og se til, mine herrer, at ingen vildleder jer. Skrevet osv. Eders kapellan, patriarken af Alexandria