Tekst efter Aa:
Bonifacius (episcopus seruus seruorum dei)[1] dilecto filio Iohanni Petri clerico Lundensis diocesis salutem (et apostolicam benedictionem)salutem (et apostolicam benedictionem)[2] ♦ Uite ac morum honestas aliaque laudabilia probitatis et uirtutum merita super quibus apud nos fidedigno commendaris testimonio nos inducunt ut te specialibus fauoribus et graciis prosequamur ♦ Sane peticio pro parte tua nobis exhibita continebat quod licet tu diuersas litteras scripsisti et dictasti ac eciam sigillasti propte<r>[3] quas nonnulle contrauersie[4] guerre et[5] mutilaciones necnon occasiones sunt subsequute propter que times irregularitatis maculam incurrisse quare pro parte tua nobis fuit humiliter supplicatum ut prouidere tibi super premissis de benignitate apostolica dignaremur ♦ Nos igitur uolentes te premissorum[6] meritorum tuorum intuitu fauoribus prosequi graciosis huiusmodi supplicacionibus inclinati tecum qui simplex clericus existis ut ad omnes eciam sacros ordines promoueri et quecunque beneficia ecclesiastica cum cura et sine cura se inuicem compaciencia si tibi alias canonice conferantur recipere et retinere libere et licite ualeas premissis et constitucionibus apostolicis contrariis nequaquam obstantibus auctoritate apostolica tenore presencium de specialis dono gracie dispensamus teque restituimus in statum pristinum per presentes ♦ Nulli ergo (omnino hominum liceat hanc paginam) nostre dispensacionis infringere (uel ei ausu temerario contraire) ♦ Si quis autem (hoc attemptare presumpserit indignacionem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum)[7] ♦ Datum Rome apud sanctum Petrum duodecimo kalendas aprilis anno duodecimo.
Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin elskede søn Jens Pedersen, gejstlig i Lunds stift, hilsen og apostolisk velsignelse. Dit sædelige liv, Din vandel og Din rosværdige retskaffenheds øvrige fortjenester og dyder, for hvilke Du anbefales til os ved troværdige mænds vidnesbyrd, bevæger os til at omfatte Dig med særlige gunst- og nådesbevisninger. En ansøgning, der er forelagt os på Dine vegne, indeholdt da, at Du har skrevet og dikteret og ligeledes beseglet forskellige breve, på grund af hvilke nogle stridigheder, krige og forulempelser samt anledninger hertil er påfulgt, af hvilken grund Du frygter, at Du har pådraget Dig en irregularitetens plet, hvorfor der ydmygt på Dine vegne er blevet rettet en bøn til os om, at vi af apostolisk velvilje skulle værdiges at drage omsorg for Dig angående det fornævnte. Idet vi derfor ønsker at omfatte Dig med nådige gunstbevisninger i betragtning af Dine fornævnte fortjenester, bøjer vi os for dine bønner og giver med dette brevs ordlyd Dig, som er en jævn gejstlig, dispensation af en særlig nådegave til, at Du også frit og uhindret kan forfremmes til alle hellige grader og modtage og beholde alle kirkelige beneficier med eller uden sjælesorg, der indbyrdes er forenelige, hvis de eller overdrages Dig på kanonisk vis, uanset det fornævnte og de herimod stridende apostoliske bestemmelser, og vi indsætter Dig med dette brev i den gamle tilstand. Intet menneske må bryde dette vort dispensationsbrev eller i dumdristigt vovemod handle derimod. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, må han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet ved S. Pietro i Rom den 21. marts i vort (pontifikats) tolvte år.