Tekst efter A
Ik Detmer van Gatme de Blaw gheheten is vnde myn husvrouwe Kerstine vnde vnse eruen. bekennen vnde betughen openbare in desme breue vor al den ghennen de ene zeen edder høren lezen. dat wy vp laten rechtliken vnde redeliken. Ywer Petersson de Iwl gheheten is. vnde synen rechten eruen. al dat erue vnde al dat ghud. dat vns anghestoruen is vnde tovallen mach. yd lygghe bynnen Flensborch edder buten Flensborch alzo van Eler Iwls weghen dem got ghenedich sy. vnde ik Detmer van Gatme vorby<n>ømet[1] vnde myn husvrouwe Kerstine vorbynømet vnde vnse eruen scholen vnde wollen. den vorscreuenen Iwer Iwl vnde syne eruen nummermere schuldighen mit worden edder mit werken in nenen steden also van des ghudes weghen. vnde louen dat in ghuden truwen stede vnde vaste to holdende zůnder alle arghelist vnde hulperede. de my Detmer vorbynømet vndeKerstinen myner husvrouwen vnde vnsen eruen vromen møghen. vnde dem vorscreuenen Iwer vnde sinen eruen schaden møghen ♦ Tho ener groterer bewisinghe vnde vorwaringhe vnde betuchnisse al desser vorscreuenen stucke so hebbe ik Detmer van Gatme de Blaw gheheten is vorbynømet myn ingheseghel mit ia vnde mit willen vnde mit wol beradenem m{ov}de ghehenghet laten vor dessen bref. de gheuen vnde screuen is. na godes boort veertien hundert iar vnde in deme neghisten iare dar na des sondaghes to palmen.
Jeg, Detmar von Gatme, kaldet Blå, min hustru Kristine og vore arvinger erklærer og bevidner ved dette brev åbenlyst for alle, der ser det eller får det læst op, at vi retmæssigt og redeligt oplader Ivar Pedersen, kaldet Jul, og hans retmæssige arvinger al den arv og alt det gods, vi har fået i arv fra salig Ejler Jul og som må tilfalde os, om det så ligger i eller uden for Flensborg. Og jeg, førnævnte Detmar von Gatme, min hustru Kristine og vore arvinger skal og vil fremover ikke på nogen måde på grund af godset skylde førnævnte Ivar Jul og hans arvinger noget mere, hverken med ord eller gerninger. Vi lover at overholde dette i fast og urokkeligt troskab uden svig eller undskyldninger, der måtte gavne mig, førnævnte Detmar, min hustru Kristine og mine arvinger og skade førnævnte Ivar og hans arvinger. Til større tilkendegivelse, sikring og vidnesbyrd herpå har jeg, Detmar von Gatme, kaldet Blå, med frivilligt samtykke og ved min fornufts fulde brug ladet mit segl hænge på dette brev, der er givet og skrevet palmesøndag i det 1401. år efter Guds fødsel.