Tekst efter Aa, for de forkortede formler se nr. 63.
Bonifacius etcetera carissime in Christo filie Margarete Dacie Swecie et Norwegie regine illustri salutem etcetera ♦ Sincere deuocionis affectus quem ad nos et Romanam geris ecclesiam merito promeretur ut te et Dacie Swecie et Norwegi<e>[1] regna specialibus fauoribus prosequamur ♦ Attendentes igitur quod sicut exhibita nobis nuper pro parte tua peticio continebat quod regie corone dictorum regnorum ad nonnulla beneficia ecclesiastica cum cura et sine cura necnon dignitates personatus et officia ius patronatus antiquitus obtinebant quod ab ipsarum coronarum regiarum possessione ut asseritur uidetur pro parte alienatum pariter et destructum nos igitur ne ius patronatus huiusmodi tibi uel dictis regiis coronis amplius alienetur seu distrahatur sed ut pocius recuperetur prouidere uolentes ius patronatus ad singula beneficia cum cura et sine cura eciam si dignitates personatus uel officia fuerint siue per sedem apostolicam siue alias quomodolibet alienatum uel distractum quod prefate corone regie[2] antiquitus obtinebant ad ius et proprietatem earundem coronarum regiarum reducimus restituimus ac auctoritate apostolica tenore presencium recuperamus uolentes predictas coronas regias in huiusmodi iure habere perpetuo conseruatas litterasque apostolicas ac alias et priuilegia quecunque in eneruacionem premissorum concessas uel concessa quarum tenorem de uerbo ad uerbum presentibus haberi uolumus pro sufficienter expressis eadem auctoritate apostolica tenore presencium reuocamus cassamus irritamus et nullius esse uolumus roboris uel momenti ♦ Nulli ergo (---) nostre reductionis restitucionis recuperacionis concessionis reuocacionis cassacionis et uoluntatis infringere (---) ♦ Datum Rome apud sanctum Petrum quarto kalendas aprilis anno duodecimo.
Bonifacius, o.s.v., sin kære datter i Kristus Margrete, Danmarks, Sveriges og Norges berømmelige dronning, hilsen o.s.v. Den oprigtige hengivenhed og kærlighed, som Du nærer til os og den romerske kirke, fortjener med rette, at vi omfatter Dig og Danmarks, Sveriges og Norges riger med særlige gunstbevisninger. Idet vi altså betænker, at de kongelige kroner i nævnte riger, således som en ansøgning, der for nylig på Dine vegne er forelagt os, indeholdt, fra gammel tid besad patronatsret til nogle kirkelige beneficier med eller uden sjælesorg samt digniteter, personater og officier, hvilken, som det forsikres, for en del synes afhændet og i lige måde solgt fra disse kongelige kroners besiddelse, og da vi altså ønsker at drage omsorg for, at denne patronatsret ikke yderligere afhændes eller sælges fra Dig eller nævnte kongelige kroner, men snarere genvindes, tilbagefører, gengiver og tilbagegiver vi med apostolisk myndighed i kraft af dette brev patronatsretten til de enkelte beneficier med eller uden sjælesorg, selv om de måtte være digniteter, personater eller officier, hvilken fornævnte kongelige kroner fra gammel tid besad, hvad enten den er blevet afhændet eller solgt af det apostoliske sæde eller iøvrigt på enhver måde, til samme kongelige kroners ret og ejendomsret, idet vi ønsker evindeligt at have fornævnte kongelige kroner bevaret i denne ret, og vi tilbagekalder, kasserer, ugyldiggør med samme myndighed i kraft af dette brev de apostoliske breve og andre og alle privilegier, der er tilstået til svækkelse af det fornævnte, hvis ordlyd det er vor vilje skal anses for fyldestgørende udtrykt ord til andet med dette brev, og vi vil, at de skal være uden styrke eller betydning. Intet menneske (---) 1) dette vort tilbageførelses-, gengivelses-, tilbagegivelses-, tilståelses-, tilbagekaldelses-, kasserings- og viljesbrev eller dumdristigt (---)1). Givet ved S. Pietro i Rom den 29. marts i vort (pontifikats) tolvte år.