Tekst efter Aa, for den forkortede formel se nr. 63
Bonifatius etcetera dilecto filio nobili uiro Abrahe Broderson militi Lundensis diocesis. salutem etcetera ♦ Sincere deuotionis affectus quem ad nos et Romanam geris ecclesiam promeretur/ ut uotis tuis illis presertim fauorabiliter annuamus/ per que sicud pie desideras diuinis officiis intentus/ existis et spiritualis salutis tibi proueniat incrementum ♦ Hinc est quod nos tuis supplicacionibus inclinati/ ut missam antequam illucescat dies circa tamen diurnam lucem/ cum qualitas negociorum pro tempore ingruencium id exigerit[1] / liceat tibi per sacerdotes ydoneos/ quos ad hoc duxeris eligendos coram te et tua familia facere celebrari/ ita quod id nec tibi nec sacerdotibus taliter celebrantibus/ ad culpam ualeat imputari/ deuocioni tue auctoritate presencium de speciali gracia indulgemus prouiso quod parte huiusmodi concessione utaris quia cum in altaris officio immoletur/ dominus noster Ihesus Christus dei filius qui candor est lucis eterne congruit/ hoc non noctis tenebris fieri sed in luce/ ♦ Nulli ergo (---)[2] ♦ Datum Rome aput sanctum Petrum quarto[3] kalendas aprilis pontificatus nostri anno[4] duodecimo.dudecimo[5]
Bonifacius, o.s.v., til sin elskede søn den velbyrdige mand Abraham Brodersen, ridder i Lunds stift, hilsen o.s.v. Den oprigtige hengivenhed og kærlighed, som Du nærer til os og den romerske kirke, fortjener, at vi nådigt imødekommer dine ønsker, særlig i de tilfælde, hvor Du, som det er Dit fromme ønske, kan vise iver for gudstjenesten, og hvorved Dit åndelige velfærd kan fremmes. Idet vi derfor bøjer os for Dine bønner, bevilger vi Dig, fromme søn, i kraft af dette brev af særlig nåde, at Du må lade holde messe før dagens frembrud, dog omkring daggry, når andre af de opgaver, Du til enhver tid står midt i, måtte kræve det, ved de egnede præster, som Du måtte udvælge hertil, i nærværelse af Dig og Din husstand, ude nat det skal kunne lægges hverken Dig eller de præster, der således holder messe, til last, forudsat dog, at Du gør sparsomt brug af denne tilladelse; thi når vor herre Jesus Kristus, Guds søn, som er det evige lys, ofres ved altertjenesten, bør dette ikke ske i nattens mulm og mørke, men i dagens lys. Intet menneske (---)1). Givet ved S. Pietro i Rom den 29. marts i vort pontifikats tolvte år.