Tekst efter Aa
Irluchtir forste vnd grosmechtigir besunder libir herre/ ♦ Euwir durchluchtikeit briff vns gesant von der allirdurchluchten forstynnen vnd grosmechtigen frowen frowen Margarethe konigynne von Denemarken vnd des allirdurchluchten forsten herrenErichs wegen konigen czu Denemarken vnsers gnedigen herren/ vns manende den selben allirdurchluchten konigynne vnd konige des landesGotlant vnd der stat Wisbů abeczutreten wir wol vornomen haben. ♦ Irluchtir forste vnd herre/ wir vormuten vns wol das euwir herlichkeit nicht eigentlich wissentlich sey in welcher wise vnd wie das lant Gotlant an vns vnd an vnsern orden gekomen ist/ vnd was not vns do czu getwungen hat/ das wir vns des selben landes vndirwunden haben/ ♦ Hirumme euwir durchluchtikeit wir mit grosserem flisse begerlich bitten/ das euwir grosmechtikeit die allirdurchluchten konigynne vnd konig vorgenant vnderwisen geruche/ das sie recht vnd redelichkeit von dem herren konige von Sweden vmb des selben landes wille Gotlant annamen geruchen von deme wir vnd vnser orde das selbe lant in vorsaczunge haben\ do czu wir ouch bereit wellen sien mit iů das recht czu annamen/ vnd ap das nicht gescheen mochte/ so begeren wir vnd bitten euwir durchluchtikeit mit sundirlichen begerungen. das euwir herlichkeit eyne bequeme wise dirdenken welle/ wie vnd yn welcher wise wir mit[1] eren vnser frowen der konigynne/ vnd vnserm herren dem koni[ge][2] von Denemarken/ des landes Gotlant abetreten mogen/ ♦ Wes wir denne von euwir grosmechtikeit vnd andern forsten vnd herren/ an die wir vns alle wege czihn von des selben landes wegen/ vndirwiset mogen werden/ dor an wir mogelich vnd recht thun vnd nicht wedir vnser ere ist/ des wellen wir alle czit gerne gevolgig s[ien] vnd des landis abetreten/ wenne wirs mit rechte abetreten sollen der czu dem lande recht hat/ doch also das vns vnd vnserm orden gnug do vor geschee vnd ap imands euwir grosmechtikeit vorbrengen ader sagen wurde/ das/ wir da[s] selbe landt wedir got vnd das recht ymande welden innehalden. bitten w[ir] euwir herlichkeit gancz getruwende semelichen worten von vns nicht czu gloub[en] wend is euch io nymant mit warheit sagen mag/ vnd wirs ouch gar vngerne thun welden/ sundir was wir mit rechte vnd eren thun mogen do czu haben wir vns allewege dirboten/ vnd dirbiten vns tegelich eyme iderman eyn semelichs czu thun/ wer do recht hat czu dem lande/ ♦ G[egeben] czu Marienburg am donirstage noch Luce ewangeliste im xiiiiᶜ vnd ersten iare.
Højtærede fyrste og stormægtige særdeles venlige herre. Vi har visselig læst Eders Højheds brev, som I sendte til os på vegne af den højtærede og stormægtige frue, fru Margrete, dronning af Danmark, og den højtærede fyrste Erik, konge af Danmark, vor nådige herre. I dette brev rykker I os til med hensyn til at afstå landet Gotland og staden Visby til samme højtærede dronning og konge. Højtærede fyrste og herre, vi formoder, at Eders herlighed ikke præcist ved, hvorledes vi og vor orden fik landet Gotland, og hvilken nødsituation der tvang os til at underlægge os landet. Derfor, Eders Højhed, anmoder vi desto mere indtrængende Eders stormægtighed om at være så nådig at forklare førnævnte højtærede dronning og konge, at de ret og redeligt, for landets egen skyld, skal acceptere at overtage Gotland fra kongen af Sverige, som har givet os og vor orden samme land i pant. Vi er også indforståede med at overtage denne rettighed sammen med Eder, og hvis dette ikke kan lade sig gøre, så anmoder og beder vi Eders Højhed særligt indtrængende om at udtænke en bekvem måde, hvordan og på hvilken måde vi med ære kan afstå landet Gotland til vor frue, dronningen, og vor herre, kongen af Danmark. Hvad Eders Højhed og andre fyrster og herrer, som vi henvender os til vedrørende dette land, anbefaler os, det vil vi altid rette os efter, hvis det kan ske på en måde, der for os er retmæssig og ikke strider mod vor ære, og vi vil afstå landet, hvis vi skal afstå det til den, der har retten til landet, dog således at der sker os og vor orden fyldest. Men hvis nogen skulle påstå over for Eders stormægtighed, at vi ønsker at tilbageholde landet imod Gud og loven, så anmoder vi Eders herlighed indtrængende om ikke at fæste lid til slige ord om os, idet ingen kan fortælle Eder noget sådant uden at lyve, og vi ville også meget nødigt gøre noget sådant. Men hvad vi med ret og ære kan gøre i den sag, det har vi altid bestræbt os på at gøre, og vi bestræber os altid på at gøre noget sådant for enhver, der har retmæssigt krav på landet. Givet i Marienburg torsdag efter evangelisten Lukas i år 1401.