Tekst efter Aa
Ersamen liben frunde ♦ Ir mogt wol vornomen haben von den euwren die leczt off dem tage gewest sint/ by der frowen konigynne von Denemarken do ouch vnser grosscheffer kegenwortig ist gewest/ wie do selbis vnser grosscheffer von der frowen konigynne vnd dem herrenkonige von Denemarken/ vnd do noch von den Pomerischen herczogen vnd von dem herczogen von Sleswik/ vnd ouch von den rethen der dryer riche hertlich gemanet ist/ vmb das lant Gotlant/ die selbe manunge vordan an vns czu brengen/ do von sie vns ouch alsampt ire briffe in den sie vns swerlich manen geschreben haben/ vnd wir von euwirm herren dem konige noch synir briffe vswisunge/ keyne vortretunge haben mogen von des selben landes wegen/ das wir euch clegelich schriben/ ♦ Nu mag euch wol czu gedenken steen/ als euwir herre der konig yn gefengnisse was/ das ir czu vns grosse czuvorsicht vnd czuflucht hat/ vnd mit grosser bete an vns quomet/ vnd wie sich vnser orden czu der czit vmb euwirs herren des koniges vnd euwir libe wille fruntlich bewisete/ vil botschaft off vnser eigene koste geschegen/ vnd also gros dor vndir[1] arbeiten/ das euwir herre von den gnaden gotes vs deme gefengnisse quam ♦ Do noch wie is mit dem lande Gotlant gescheen ist/ wie sich vnser orde euwirm herren czu grosser hulfe des selben vndirwunden hat/ ist euch allis wissentlich/ ♦ Also das vns werlich liben frunde vnmogelich dunket/ vnd sere vordrust/ das vnser truwe arbeit vnd m{ue}we an euwirm herren also gar wenig bewant ist/ das wir[2] semeliche herte manunge lyden mussen von synir wegen das her gar cleyne czu herczen nympth/ vnd wir wol getruwet hetten/ her sulde vns gehalden haben syne[3] briffe/ des wir noch nicht befinden/ ♦ Hirumme liben frunde/ wend wir io yn rechten truwen. vnd fruntschaft czu befreden den gemeynen kouffman czu deme lande komen sien/ bitten wir euch liben frunde/ als wir hogeste mogen/ das ir ansehet vnser truwe czerunge. vnd mancherley arbeit/ die wir vmb euwirs herren vnd euwir libe wille getan haben vnd vnderwiset euwren herren/ das her vns noch syne briffe halde/ vnd vns vortrete von des landes wegen Gotlant/ das wir vngemanet bliben/ ♦ Wo das nicht geschege so mussen wir dor off gedenken/ wie wir vns dorvndir vorwaren mogen sunder krig/ wend vns io nicht fuget/ mit den dryn richen/ vnd mit andern herren dy sich czu in czien/ eynen krig anczuslan/ vmb des selben landes wille/ vnd bitten eyn antwert deses briffes/ by desem kegenwortigen bewiser ♦ Gegeben off vnserm huse Marienburg an der mittewochen noch allir heiligen tage im xiiiiᶜ vnd ersten iare.
Hæderværdige, kære venner. I har visselig hørt fra Eders folk, der for nylig var til møde med dronningen af Danmark, hvor ligeledes vor storskaffer var til stede, hvorledes denne vor storskaffer af dronningen og kongen af Danmark, og herefter af de pommerske hertuger og af hertugen af Slesvig og ligeledes af rådene i de tre riger indstændigt blev opfordret til at bringe deres rykning vedrørende landet Gotland videre til os. Samme rykning har de alle også fremlagt i breve, hvori de rykker os indtrængende. I har sikkert også hørt, at Eders herre kongen ikke vil hæfte for samme land i overensstemmelse med hans breve. Derfor sender vi Eder denne skriftlige klage. Nu bør I huske på dengang, da Eders herre kongen var i fængsel. Da henvendte I Eder til os med store forventninger og tillid for at fremlægge en vigtig bøn, og vor orden forholdt sig dengang af venskab til Eders hersker kongen til Eder selv imødekommende og bekostede for egen regning mange sendebud og gjorde sig i denne sammenhæng så stort besvær, at Eders herre med Guds nåde kom ud fra fængslet. Hvad der bagefter skete med landet Gotland og hvorledes vor orden til stor hjælp for Eders herre tog landet i sin varetægt, ved I alt om. Derfor, kære venner, forekommer det os virkelig umuligt, og det ærgrer os dybt, at vore trofaste bestræbelser og anstrengelser for Eders hersker har været så lidt umagen værd, at vi er nødt til at finde os i at blive rykket på grund af ham, hvad der er ham helt ligegyldigt. Vi troede bestemt, at han ville overholde sine skriftlige forpligtigelser over for os. Det har vi endnu ikke konstateret. Derfor, kære venner, da vi jo er kommet til landet i fuld troskab og venskab for at sikre hansekøbmanden fred, så beder vi Eder, kære venner, så godt vi kan, om at tage vore trofaste omkostninger og de mangfoldige anstrengelser i betragtning, som vi har haft af venskab til Eders hersker og til Eder selv. I bedes forklare ham, at han skal overholde sine skriftlige forpligtigelser og hæfte for landet Gotland, således at vi ikke bliver rykket. Hvis det ikke sker, så må vi overveje, hvorledes vi kan sikre os uden krig, idet det ikke tilkommer os, på grund af dette land, at gå i krig med de tre riger og de andre herrer, der slutter sig til dem. Vi udbeder os et svar på dette brev gennem nærværende budbringer. Givet på vort slot Marienburg onsdag efter allehelgensdag i år 1401.