Tekst efter A
Wy Grete Schinkels priorisse Hille Ryken Heyne Wokendorp Marine Køtelberch Amale Storm Kerstine Duuenulet Lene Ryken vnde dat ghantze convent des closters sunte Iohannis vppe deme Holme vor Sleswich bekennen vnde don witlik vor vns vnde vnsen nakomelinghen vor alle den ghennen de nu zynt vnde noch thokomen moghen dat vor Beken Schinkels de Iohan Schinkelswiff was heft vns vullenkomen noghe ghemaket vnde vul ghedan an reden Lubeschen telleden penninghen de in vnses klosters vnde vnsen nutten vnde behooff ghekomen syn vor ene ewighe vicarie van teyn mark gheldes in vnseme klostere to ewighen tiiden presteren na presteren to holden de vor eres mannes Iohan[1] Schinkels syner kindere vnde erer zele ♦ Vnde de vicarie schal her Clawesvan Aneuelderidder nu to deme ersten male eneme prestere vmme godes willen vorlenen vnde den prestere deme her Clawes vorbenomet de vorscreuenen vicarie vorlenet deme schole wy vnde willen iewelkes iares de wile he leuet gheuen in vnseme klostere teyn mark penninghe alze in deme hertichrike to Sleswich ghenghe vnde gheue zynd alle iare vppe sunte Mortens dach vthe vnseme besten besecten gude dat wy hebben sunder hulperede ghestliker edder wereliker de vns vnde vnsen nakomelinghen moghen to vromen komen vnde deme prestere to schaden ♦ Vnde wan de prester affgheyt van dodes weghene dem her Nicolaus de vorbenomede vicarie vorlenet hefft zo schal de lenware vnde schikkinghe der vicarie vryg vnde vnbeworen by vnseme klostere bliuen to ewighen tiiden ♦ Des to tughe so hebbe wy vnses con{uv}entes ingheseghel myd willen ghehenghet an dessen breff de gheuen is na godes bord dusent iar veerhundert iare dar na in deme anderen iare in deme daghe der hilghen iuncvrowen sunte Agneten.
Vi, Grete Skinkel, priorinde, Hille Rig, Heine Wakendorp, Maren Køtelberg, Amalie Storm, Kristine Duvenflet, Lene Rig og hele konventet i sankt Hans' kloster på Holmen ved Slesvig erkender og gør vitterligt for os og vore efterkommere, for alle dem, som er der nu og endnu måtte komme til, at fru Beke Skinkel, som var Johan Skinkels kone, har betalt os fuldt ud og gjort fyldest i rede lybske aftalte penge, som er kommet til vores klosters og vores nytte og behov, for at holde et evigt vikardømme på 10 mark (penge) i vort kloster til evig tid, præst efter præst, for hendes mand Johan Skinkel, hans børns og deres sjæle. Og vikardømmet skal hr. Klaus v. Ahnefeld, ridder, nu første gang forlene til en præst for Guds skyld, og den præst, hvem førnævnte hr. Klaus forlener med det føromtalte vikardømme, ham skal og vil vi hvert år, så længe han lever, give til vort kloster 10 mark (penge), som er gangbare i hertugdømmet Slesvig, hvert år på sankt Mortens dag af vores bedste gods, som vi ejer og har, uden udflugter, gejstlige eller verdslige, som kunne komme os og vores efterkommere til gavn og præsten til skade. Og når den præst, som hr. Klaus har forlenet med det førnævnte vikardømme, afgår ved døden, så skal vikardømmets rettigheder og indretning forblive frit og uden retskrav ved vort kloster til evige tider. Til vidnesbyrd herom har vi med vilje hængt vort konvents segl på dette brev, som er givet efter Guds fødsel 1000 år og 400 år, derefter i det 2. år på den hellige jomfru sankt Agnetes dag.