Udtog og arkivalske oplysninger efter Hanserec., da A ikke har været tilgængelig
In nomine Domini, amen. ♦ Anno incarnationis Domini 1402 domini nuncii consulares civitatum Lyvonie, ipsa dominica reminiscere in Tarbato ad placita congregati: de Riga Ceserius Vokkinkhusen, Conradus Duercoep, Johannes Wantschede; de Revalia Johannes Stoltevoet, Ludolphus Dunevar, Arnoldus Saffenberch; de Perona Tidemannus Werminkhusen; de Tarbato Hinricus Vaelberch, Johannes Bevermann, Johannes Eppenschede, Albertus Oldenbrekelvelde, proconsules, cum reliquis eiusdem civitatis Tarbatensis consulibus, infrascripta negocia pertractarunt.
<1-9> ....
<10> Item so hebben de stede gesproken umme yslik artikel van den schipbrokigen gude, dat geberget wert, dar voer redelik arbeidesloen to nemende. ♦ Welke articule de Lyflandeschen stede geramet heben in desser wise. Int irste dat men van allerleye wande, dat van westwert kumpt, geven zal to bergen vor yslik stucke wandes 6 mark lodich; vor een terlink wandes 3 mark lodich; unde wert zake, dat jenich stucke ofte terlink wandes breke unde loes woerde, so zal men van ysliken paken geven to bergen 8 schilling Lubesch. ♦ Vortmer van allerleye groven lakenne, de dar by in den landen unde steden gemaket werden, dar wille juwe vursichticheit des besten anne vornemende unde vorramende wesen. ♦ Item vor alle droge tunnengud, dat sy bereven edder unbereven, vor yslike tunne, de beter is dan 50 mark Lubesch, to gevende 4 mark lodich to bergende, unde vor eene tunne, de beneden 50 mark Lubesch werdich is, ene mark lodich to bergende, unde des deme coepmanne to lovende bi synem ede. ♦ Item zal men geven vor een stro wasses to bergende 16 schilling Lubesch. ♦ Unde desse puncte, rorende van arbeideslone des gudes, dat geberget wert, en willen de Lyflandeschen stede nicht vorhoget hebben; mer kan men de zulven puncte vormynren, dat men dar des besten anne vorrame und betrachtende wese. ♦ Item van allerleie anderen gude unde swarer last, dar mach juwe vorsenicheit des gemenen besten ynne ramen.
<11> Item alse de articule, der de vrouwe koninginne begerende is na uthwisinge der cedulen, de gy uns gescreven hebben: int irste een articul van beginne desses ludes: Wer dat also, dat de coeplude overgeven dat gued to bergende, dat bewiselik were; dat ander articul: Wert ok sake, dat alsodanich schipbrokich gued van den steden, alse vorscreven is, to dessen vorscreven riken to lande queme unde de lude vordrunken unde vorgaen weren, edder dat se myt deme gude nycht to lande en quemen etc.; dat derde articul: Wert zake, dat in dessen zaken etc. gebrek edder borst worde van jenigen inwoner desser rike unde desser vurscreven stede etc.; dat vierde articul: Ofte jenige schipheren, schiplude edder coeplude jenich wrak edder schipbrokich gued jegen willen des koninges edder syner amptlude wech gevoret hedden etc.: desse vurscreven articule dunken uns sere sin tegen des coepmanns vryheit unde rechticheit, also dat syk de coepman hir mede geven in ene egendom. ♦ Hir umme, heren unde vrunde, bidde wi juw ernstliken, dat gy mit juwer vorseniger wiesheit hir anne also vordacht willen wesen int gemene beste, alse wy wol weten, dat gy gerne doen, uppe dat de stede unde gemene coepman by vryheit unde rechticheit blyvet.
<12-27> .....
<28> Item alse de van Darpte spreken, umme dat her Gosschalk Remmelinkrode vorterde in Denemarken, do he to Lubeke nableff unde de anderen Lyflandeschen boden wedder umme to hus togen, de zake hebben de stede Rige unde Reval to rugge an eren raed getogen, to der negesten dachvart van den Lyflandeschen steden geholden wedder intobrengende.
<29> .....
<30> Item to scryvende an de menen stede unde de van Lubeke umme dat gemene gued, dat nu to herveste negest vorleden up Borneholme blef unde geberget wart.
<31-45> .....
.... <10> Fremdeles så har stæderne talt om enhver artikel om det skibbrudne gods, som blev bjerget, og om at tage en rimelig arbejdsløn derfor. Disse artikler har de livlandske stæder aftalt på denne måde: for det første, at man for bjergning af al slags klæde, som kommer vestfra, skal give for hvert stykke klæde 6 lødige mark; for en balle klæde 3 lødige mark; og skulle det ske, at et stykke eller en balle klæde gik i stykker eller rev sig løs, så skal man give 8 skilling lybsk for bjergning af hver bundt. Fremdeles vedrørende al slags groft (uld)klæde, som bliver lavet der i landene og stæderne, vil Eders fremsynede nåde bestemme og foretage, hvad der er bedst. Fremdeles: for alt tørt tøndegods, det være sig med bånd eller uden bånd, for enhver tønde, der er mere værd end 50 mark lybsk at give 4 mark lødig for bjergningen og for en tønde, hvis værdi er under 50 mark lybsk, en lødig mark for bjergning og at love købmanden det ved ed. Fremdeles skal man for bjergning af en stråkurv voks give 16 skilling lybsk. Og i disse punkter i aftalen vedrørende arbejdsløn for godset, som bjerges, vil de livlandske stæder ikke have beløbene forhøjet, men kan man formindske disse samme, at man så er betænkt på det bedste. Fremdeles vedrørende alt slags andet gods og tung last, må Eders fremsynede nåde stræbe efter det fælles bedste.
<11> Fremdeles de artikler, som fru dronningen vil have behandlet efter ordlyden i de dokumenter, som I har skrevet til os: For det første en artikel, der begynder med denne ordlyd: Skulle det ske, at købmændene opgiver at bjerge godset, hvilket var beviseligt; den anden artikel: Skulle det også ske, at sådant skibbrudent gods fra stæderne, som er nævnt ovenfor, kom i land i disse førnævnte riger, og folkene var druknet eller omkommet, eller at de ikke kom i land med godset etc. den tredje artikel: Skulle det ske, at der i disse sager etc. skete nogen besværligheder eller skader for nogen indbygger i disse riger og disse førnævnte stæder etc. Den fjerde artikel: Hvis nogen skippere, søfolk eller købmænd mod kongens eller hans embedmænds vilje havde bortført noget vrag eller skibbrudent gods etc. Disse førnævnte artikler synes os at stride meget mod købmandens friheder og rettigheder, således at købmanden hermed giver sig ind i ufrihed. Derfor, herrer og venner, beder vi Eder oprigtigt, at I med Eders fremsynede visdom vil være betænkt på det fælles bedste, som vi visselig ved, at I gerne er, for at stæderne og hansekøbmanden bevarer deres friheder og rettigheder.
<12-27> .....
<28> Fremdeles når de fra Dorpat taler om det hr. Godskalk Remelincrode brugte i Danmark, da han blev tilbage i Lübeck, og de andre livlandske bude igen drog hjem, de sager har stæderne Riga og Reval trukket tilbage til deres råd og bestemt at bringe dem frem igen ved det næste møde, der holdes af de livlandske stæder.
<29> Fremdeles at skrive til hansestæderne og dem fra Lübeck vedrørende det fælles gods, som nu i sidst forgangne efterår blev på Bornholm og blev bjerget.