Tekst efter A
Omnibus presens scriptum cernentibus Sweno Iacobi in Ræyenstorp in Flakkebyershæret residens/ salutem in domino sempiternam/ ♦ Notum facio uniuersis presentibus et futuris me/ uiua uoce et libero arbitrio cum dilectis filiis meis uidelicet Andrea Swenonis et Ostrado Swenonis talem diuisionem in bonis allodialibus siue fundamentalibus peregisse / quod curia in qua pronunc in Ræyenstorp resideo cum omnibus suis pertinenciis ad. quatuor. fines camporum. cum omni iure libere cedat Andree Swenonis perpetue possidenda / et altera curia ibidem michi attinens cum omnibus suis pertinenciis ad quatuor fines camporum. ac cum omni iure libere cedat. Ostrado Swenonis in qua curia ipse personaliter pronunc residet perpetue possidenda / obligans me ad appropriandum et disbrigandum eis bona premissa ab impeticione quorumcumque prout exigunt leges terre ♦ In cuius rei testimonium sigillum meum una cum sigillis nobilium uirorum uidelicet domini Iohannis Finkenow militis et Iacobi Nielsøn dicti Rintaf presentibus est appensum / ♦ Datum sub anno domini m° quadringentesimo secundo. ipso die sancte Margarete uirginis.
Svend Jakobsen i Rejnstrup i Flakkebjerg herred til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud. Jeg gør vitterligt for alle, nulevende og fremtidige, at jeg mundtligt og efter eget forgodtbefindende har holdt et sådant skifte med mine elskede sønner, nemlig Anders Svendsen og Åstred Svendsen, over min allodialjord eller min grundejendom, at den gård, i hvilken jeg nu bor i Rejnstrup, med alle dens tilliggender til de fire markeskel med al ret frit skal tilfalde Anders Svendsen til evig besiddelse, og den anden gård sammesteds, som tilhører mig, med alle dens tilliggender til de fire markeskel og med al ret skal frit tilfalde Åstred Svendsen, som for tiden selv bor i denne gård, til evig besiddelse. Jeg forpligter mig til at hjemle og fri dem ovennævnte gods fra krav fra hvem som helst, således som landsdelens love fordrer det. Til vidnesbyrd herom er mit segl tillige med seglene tilhørende de velbyrdige mænd, nemlig hr. Jens Finkenow, ridder, og Jakob Nielsen, kaldet Rintaf, hængt under dette brev. Givet i det Herrens år 1402 på selve jomfruen sankt Margretes dag.