Tekst efter Aa
Omnibus presens scriptum cernentibus Olauus Iohannis, uillanus Hafnensis, salutem in domino sempiternam. ♦ Notum facio uniuersis, presentibus et futuris, quod recognosco me uiro discreto Martino Gregorii in Bakhswærthæ in triginta duabus marcis argenti in alba moneta legali Syalendie et datiua et non alio rerum ualore ratione ueri mutui teneri et esse ueraciter obligatum, pro qua quidem pecunie summa eidem Martino Gregorii dimidietatem cuiusdam curie in parochia beati Petri Hafnie, uidelicet iuxta pretorium uno saltem uico intermedio contigue ad australem et immediate iuxta curiam, quam pronunc inhabitat Iohannes Nicolai, in qua quidem curia quedam domus lapidea est instructa ad borealem, necnon ab ecclesia beate uirginis directe ad occidentalem parte<m>[1] site, cuius uero curie unam medietatem cum una taberna et fundo apud portam ipsius curie de quadam discreta matrona nomine Cristina Abrams, bone memorie, alteram uero medietatem de quodam Ebbone Abramsøn, predicte Cristine filio, prout placitum[2] uille Hafnensis minime latet, iusto emptionis titulo acquisiui, iam supradicte curie dimidietatem borealem cum omnibus pertinentiis suis, humidis et siccis, alte basseque in dicta dimidia curia seu fundo qualitercunque constitutam cum memorata taberna et ipsius taberne fundo iuxta communem plateam ab antedicte porta curie in austrum mensurando septem ulnas Syalendenses, uno quarterio minus, in latum necnon[3] infra curiam ad occidens decem ulnas Syalendenses in longum continentem, sicque deinceps totius ipsius curie dimidium spatium ad utrumque finem mensurando ad triginta annos continuos nullatenus redimende inpignero per presentes sub conditionibus infrascriptis, quod prelibatus Martinus Gregorii suique heredes dimidietatem curie prenotate disponendi, ibique de nouo iuxta suorum facultatem et beneplacitum edificandi atque ad usus suos omnimodos sine quorumlibet contradictione conuertendi, donec per me uel meos heredes ab ipso Martino uel suis heredibus legittime redimatur, liberam habeant potestatem. ♦ Item supradictis triginta[4] annis elapsis, si mihi uel heredibus meis sepedictam dimidiam curiam redimere contigerit, extunc omnia edificia, cuiuscunque nomine censeantur, per ipsum Martinum suosue heredes ibidem constructa siue instaurata secundum discretionem et arbitrium sex uirorum fidedignorum utrimque sumendorum ante summam principalis debiti in tali moneta ut premissum est, et nullo alio ualore, die quo principalis summa persoluatur, redimantur, diesque sancti Michaelis pro redemptionis termino semper habeatur. ♦ Item facultate redimendi dimidiam curiam antedictam per me seu heredes meos se suppetente, extunc ego in proximo die placitali ante festum sancti Iohannis baptiste in placito Hafnensi coram fidedignis anno, quo redimatur, eidem Martino suisue heredibus publice declarabo aut heredes mei declarabunt. ♦ Item obligo me et heredes meos ipsi Martino heredibusque suis sepedictam[5] dimidiam[6] curiam ad appropriandum et disbrigandum ab impetitione quorumcunque, et si propter defectum mee appropriationis seu disbrigationis ab ipso uel heredibus suis deuicta fuerit, ad indempnem conseruandum et indempnes. ♦ Item non neglecto, quod quicquid idem Martinus uel heredes sui de prefata dimidia curia usque ad redemptionis diem perceperit seu perceperint, in summam principalis debiti minime computetur. ♦ In cuius rei testimonium sigillum meum una cum sigillis honorabilium uirorum, uidelicet domini Iacobi Clementis[7] , decani Hafnensis, Petri Lungæ[8] , ..... canonicorum ibidem, Nicolai Bosön, consulis, et Magni Krafsæ, uillani ibidem, presentibus est appensum. ♦ Datum anno domini mcd secundo die sanctorum Remigii et Uedasti pontificum.
Oluf Jensen, bymand i København, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud. Jeg gør vitterligt for alle, nulevende og fremtidige, at jeg erkender, at jeg i sandhed står i skyld og gæld til den gode mand Morten Gregersen i Bagsværd med hensyn til 32 mark sølv i hvid mønt, lovlig og gængs på Sjælland, og ikke anden tingenes værdi som sandt lån, for hvilken sum penge jeg med dette brev pantsætter samme Morten Gregersen halvdelen af en gård i sankt Petri sogn i København, nemlig nær rådhuset, blot med en gade imellem, mod syd grænsende til og umiddelbart nær den gård, som Jens Nielsen nu bebor, i hvilken gård der mod nord er opført et stenhus, samt beliggende lige mod vest fra Vor Frue kirke, - men den ene halvdel af denne gård sammen med en bod og et grundstykke ved denne gårds port har jeg med retmæssigt købs adkomst erhvervet af en god kone ved navn Kristine Abrahams, salig ihukommelse, men den anden halvdel af en Ebbe Abrahamsen, fornævnte Kristines søn, således som det slet ikke er skjult for Københavns byting - den nordlige halvdel af den nu ovennævnte gård med alle dens tilliggender, vådt og tørt, højt og lavt, hvordan det end er beliggende i nævnte halve gård eller grundstykke, tillige med omtalte bod og denne bods grund nær Algade, målende mod syd fra fornævnte gårds port syv alen sjællandsk minus eet kvarter i bredden samt indeholdende inden for gården mod vest 10 alen sjællandsk i længden, og således derefter målende det halve af denne gårds rum til begge grænser, (pantsætter jeg med dette brev), på ingen måde at genindløse i 30 hele år, på nedenfor anførte betingelser, at fornævnte Morten Gregersen og hans arvinger skal have fri myndighed til at træffe bestemmelse om fornævnte gård og bygge deraf nyt efter deres lejlighed og forgodtbefindende og forandre efter deres tarv på enhver måde uden nogens indsigelse, indtil den på lovformelig måde genindløses af mig eller mine arvinger fra denne Morten eller hans arvinger. Fremdeles, hvis jeg eller mine arvinger skulle genindløse oftnævnte halve gård, når ovennævnte 30 år er forløbet, da skal alle bygninger, med hvilket navn de end benævnes, og som sammesteds er bygget eller opført af denne Morten eller hans arvinger, i overensstemmelse med skøn og kendelse af seks troværdige mænd, der skal udtages på begge sider, genindløses før hovedstolen i sådan mønt som fornævnt og ingen anden værdi på den dag, da hovedstolen betales, og sankt Mikkelsdag skal altid anses for genindløsningstermin. Når muligheden for, at fornævnte halve gård skal genindløses af mig eller mine arvinger, er til stede, da skal jeg på nærmeste tingdag før sankt Hans dag på Københavns byting i det år, hvor den genindløses, i nærværelse af troværdige mænd offentligt erklære eller mine arvinger erklære det over for samme Morten og hans arvinger. Fremdeles forpligter jeg mig og mine arvinger til at hjemle og fri denne Morten og hans arvinger oftnævnte halve gård fra alles påkrav, og hvis den på grund af en mangel ved min hjemmel eller frielse bliver afvundet denne eller hans arvinger, til at holde ham og dem skadesløse. Fremdeles ringeagter jeg ikke, at alt, hvad samme Morten eller hans arvinger oppebærer af fornævnte halve gård indtil genindløsningsdagen, på ingen måde skal afregnes i gældens hovedstol. Til vidnesbyrd herom er mit segl tillige med segl tilhørende de hæderværdige mænd, nemlig hr. Jakob Klementsen, dekan i København, Peder Lunge, .....1), kanniker sammesteds, Niels Bosen, rådmand, og Mogens Krafse, bymand sammesteds, hængt under dette brev. Givet i det Herrens år 1402 på de hellige bisper Remigius' og Vedastus' dag.