Tekst efter Aa
Wy voghede slutere sworen radgheuere vnde de gantze menheyd vnser landen to Detmerscen bekennen vnde betughen openbar an dyssem breue dat ghededynghet ys twysschen vns van der enen weghen vnde twysschen den erbaren luden al de dar wonaftych synd yn Eyderstede Euerkschyp vnde Vtholm yn den dren landen van der anderen weghen eyne gantze ewyghe sone vnde ene stede vruntschop vmme alle schelynghe vnde twydracht de twysschen vns vnde em al yn beyden syden gheschen ys an dessem orloghe dat nu ghewesen heft vnde al de olden sake de vor gheschen synt an desser wys dat se scholen al eres rechtes vmme alle sake de gheschen synt vnde schen moghen nu vort an to ewyghen tyden twysschen vns vnde em blyuen by vns Dytmerschen/ ♦ Wat wy Dytmerschen spreken na der Vresen ansprake vnde vnser were vnde na vnser ansprake vnde erer were dat recht ys des wy vor gode vnde lande [.....]eren [1] vor steden vnde land vnde luden na vnsem landrechte bekant dorren wesen dar schal. vns to beyden syden ane noghen ♦ Vnde eyn yewelyk gud man vortmer vnde alle de dar wonaftych synd an dyssen vorbenomeden dren landen scholen vnde moghen velych vt eren landen varen vnde komen yn vnse land/ to Dytmerschen/ to kerspelen to burschoppen to markeden wan vnde wor se wyllen/ vnde al ere werf to weruende vnde velych wedder yn ere benomeden lande vor vns vnde vor alle den de en yn vnsem lande schaden moghen/ ♦ Vortmer so en schole wy noch en wyllen neynenmanne noch heren husmanne edder houemanne helpen sterken edder vntholden vppe desser benomeden lande vntrost efte schaden/ ♦ Were sake dat wy dyt nycht en holden so scholde wy wesen erlos vor allen guden luden/ ♦ Vortmer were sake dat yenych vrowe edder man vd dessen dren vorbenomeden landen schaden wunne yn vnsem lande to Dytmerschen dat schal de wl vor don de den schaden ghedan heft/ ♦ Wered ok dat de handadeghe nycht wl don konde edder vorvluchtych worde/ so scholen dat syne vrund don/ ♦ Wered ok dat syne vrunt des nycht vormochten edder[2] nene vrunden en hadde/ so schal dat kerspel dat don/ ♦ Wolde dat kerspel des nycht don so schole wy vnde wyllen dat don myt vnsem gantzen lande/ ♦ Vortmer so vorloue wy an beyden syden mortberner kerkenbreker wyfnoder vnde alle dene der schole wy noch en wyllen neynen vntholden yn vnsem lande to Detmerscen vppe desser dryger vorbenomeden lande vntrost/ ♦ Wered ok sake dat yemant van den vnsen desser schande yenych dede de schal dar wl vor don/ ♦ Ys yd[t] ok dat he des ny[cht] vorm[ochte] efte vorvluchtych werd so scholen dat syne vrund don ♦ Vormoghen se des nycht edder heft he der vrunde nycht so schal dat kerspel dat don ♦ Deyt dat kerspel dat nycht so schole wy vnde wyllen dat don myt all vnsem lande/ ♦ Dat desse vor ghescreuen sake allmyd eren to ewyghen tyden wol gheholden werden des helpe vns god alweldych vader sone vnde de hylghe ghest ♦ Des hebbe wy to tughe vnses gantzen landes ynghesegel to Dytmerschen ghehenghet laten vor dessen breff de ghescreuen vnde gheuen ys yn den yaren vnsen heren m cccc yn deme anderen yare des neghesten daghes na sunte Dyonysius dage vnde syner hylleghen selschop.
Vi fogeder, sluttere, edssvorne, rådmænd og hele samfundet i vort land Ditmarsken erkender og bevidner åbenbart i dette brev, at det er aftalt mellem os på den ene side og mellem de hæderlige folk, der er bosiddende i Ejdersted, Everschop og Utholm i de tre lande på den anden side, en hel evig forsoning og et stadigt venskab med hensyn til alle de stridigheder og den splid, som har været mellem os og dem alle på begge sider i denne krig, som nu har været, og alle de gamle sager, som tidligere er sket, på den måde at de skal underkaste sig en retslig afgørelse angående alle sager, som er sket og kan ske hos os ditmarskere fra nu af til evig tid mellem os og dem. Hvad vi ditmarskere siger efter frisernes krav og vores garanti og efter vores krav og deres garanti, som er rigtigt (efter loven), som vi for Gud og landene ...1) for stæder og land og folk efter vores lands ret kan være bekendt, dermed skal vi være tilfredse på begge sider. Og fremdeles skal og må enhver god mand og alle, som er bosiddende der i disse førnævnte tre lande, i sikkerhed rejse ud af deres lande og komme til vores land, til Ditmarsken, til sogne, til kredse, til markeder, hvornår og hvor de vil og udøve alle deres ærinder og igen rejse ind i deres førnævnte lande i sikkerhed for os og for alle dem, som kunne skade dem i vores land. Fremdeles så hverken skal eller vil vi hjælpe med at sikre eller beskytte nogen mand, hverken herre, bonde eller gårdmand til disse nævnte landes skade eller ulempe. Skulle det ske, at vi ikke overholdt det, så skulle vi være æreløse for alle gode folk. Fremdeles skulle det ske, at nogen frue eller mand fra disse tre førnævnte lande led skade i vores land i Ditmarsken, da skal han, som har gjort skaden godtgøre den. Skulle det ske, at skadevolderen ikke kunne godtgøre den eller flygtede, så skal hans frænder gøre det. Skulle det ske, at hans frænder ikke kunne det, eller han ikke havde nogen frænder, så skal sognet gøre det. Ville sognet ikke gøre det, så skal og vil vi gøre det med hele vores land. Fremdeles så undsiger vi på begge sider mordbrændere, kirkerøvere, voldtægtsmænd og vi hverken skal eller vil have nogen af den slags forbrydere i vores land Ditmarsken til skade for disse tre førnævnte lande. Skulle det ske, at nogen af vore udførte nogen af disse skændige handlinger, så skal vi godtgøre det. Sker det, at han ikke kunne det eller flygtede, så skal hans frænder gøre det. Kan de ikke det, eller har han ikke nogen frænder, så skal sognet gøre det. Gør sognet det ikke, så skal og vil vi gøre det med hele vort land. At alle disse førnævnte sager visselig skal overholdes med ære til evige tider, dertil hjælpe os den almægtige Gud, faderen, sønnen og den hellige ånd. Til vidnesbyrd derom har vi ladet vort hele land Ditmarskens segl hænge på dette brev, som er skrevet og givet i det herrens år 1400 i det andet år dagen efter Sankt Dionysius og hans hellige følges dag.