Tekst efter A
Ericus dei gracia regnorum Dacie Suecie Noruegie Sclauorum Gotorumque rex. ac dux Pomeranie uniuersis presens scriptum cernentibus. eternam in domino salutem ♦ Constare uolumus uniuersis presentibus et futuris. quod nos omnia priuilegia libertates et gracias. que et quas dilecti progenitores et predecessores nostri reges Dacie ex caritate. bona ac benigna eorum uoluntate et gracia speciali uiris religiosis uidelicet dominis. priori ac fratribus sancti Iohannis de Andwordskow. dederunt ac benigniter annuerunt ipsis dominis priori ac fratribus prenominatis ex mera dileccione et gracia nostra speciali. concedimus fauorabiliter annuentes omnibusque modis prout sonant littere progenitorum nostrorum huic presenti littere nostre annexe. ipsas et ipsa libertates gracias et priuilegia ratificantes. tenore presencium confirmamus/ ♦ Quare per graciam nostram districtius inhibemus ne quis aduocatorum nostrorum seu officialium aut quiuis alius cuiuscunque condicionis aut status extiterit ipsos aut aliquem ipsorum contra hanc graciam nostram ipsis factam presumat aliqualiter molestare ymmo potius iuxta tenorem litterarum nostrarum presencium omnimode promouere ♦ In cuius confirmacionis euidenciam firmiorem sigillum nostrum presentibus est appensum ♦ Datum Wordingborgh anno domini mo. cdo tercio feria. va. proxima ante dominicam Inuocauit regni nostri anno viiio.
Erik, af Guds nåde konge af Danmark, Sverige og Norge, de venders og goters, og hertug af Pommern, til alle, som ser dette brev, evig hilsen i Herren. Vi gør vitterligt for alle nulevende og fremtidige, at vi af velovervejet kærlighed og af vor særlige nåde har tilstået de fromme mænd, nemlig herrerne prioren og brødrene i sankt Johanneskloster i Antvorskov alle de privilegier, friheder og nådesbevisninger, som vore elskede forfædre og forgængere, kongerne af Danmark, af deres gode hengivenhed og velvilje imod dem og af særlig nåde har givet og velvilligt tilstået samme herrer førnævnte prior og brødre, idet vi nådigt og på enhver måde tilstår dem dette, således som vore forfædres brev, der er tilføjet dette vort brev, lyder på, og vi bekræfter dem ved dette brev, idet vi stadfæster disse friheder, nådesbevisninger og privilegier. Derfor forbyder vi strengt, under trussel om vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder eller nogen som helst anden, af hvilken stand eller stilling han end er, fordrister sig til på nogen som helst måde at forgribe sig på dem eller nogen af dem i modstrid med denne nåde, som tværtimod snarere i overensstemmelse med dette vort brevs indhold at støtte dem på enhver måde. Til sikrere vidnesbyrd om denne bekræftelse er vort segl hængt under dette brev. Givet i Vordingborg i det Herrens år 1403 på fredagen nærmest før søndagen Invocavit i vor regerings ottende år.