1403. 2. marts. Vordingborg


Kong Erik 7. af Pommern tilstår indbyggerne i Præstø samme privilegier, som borgerne i Roskilde har fået af tidligere danske konger.

Tekst efter Aa:

Tekst

Ericus, dei gratia regnorum Dacie, Suecie, Noruegie, Slauorum, Gotorumque rex ac dux Pomeranensis[1] , uniuersis[2] presentes literas inspecturis seu audituris eternam in domino salutem. ♦ Constare uolumus uniuersis, presentibus et futuris, quod nos libertates, gracias et priuilegia, quales et qualia dilecti progenitores et[3] predecessores nostri reges Dacie ex bona uoluntate et gratia eorum speciali ciuibus Roskildensibus retroactis[4] temporibus benigniter indulserunt, tales ac talia dilectis nobis uillanis in Præstø ex uoluntate benigna et gratia nostra speciali concedimus per presentes. ♦ Quapropter per graciam nostram districtius inhibemus, ne quis aduocatorum nostrorum aut officialium, seu quiuis alius cuiuscunque condicionis aut status extiterit, ipsos aut aliquem ipsorum contra hanc graciam nostram ipsis factam presumat aliquatenus molestare, prout indignacionem nostram et regiam uitare uoluerint ulcionem. ♦ In huius gracie nostre euidenciam firmiorem sigillum nostrum presentibus duximus appendendum. ♦ Datum Wordingborgh anno domini millesimo quadringentesimo tercio feria sexta proxima ante dominicam Inuocauit regni nostri anno octauo[5] .

1. Pomeranensis] Pomeraniæ Ac. 2. uniuersis] uniuersæ Ac. 3. et] ac Ac. 4. retroactis] retro, hvorefter åben plads til ca. 5 bogstaver Ac. 5. octauo] viii Ac.

Oversættelse

Erik, af Guds nåde rigerne Danmark, Sverige, Norges, de venders og goters konge og hertug af Pommern, til alle, der ser dette brev, evig hilsen med Gud. Vi vil, at det skal stå klart for alle, nulevende og fremtidige, at vi af velvillig vilje og vor særlige nåde tilstår de os elskede indbyggere i Præstø disse friheder, nådesbevisninger og privilegier med dette brev, som vore elskede forfædre og forgængere, Danmarks konger, i tidligere tider af god vilje og deres særlige nåde velvilligt har bevilget borgerne i Roskilde. Derfor forbyder vi strengt under vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder eller officialer eller nogen anden, hvilken stilling eller stand han end indtager, drister sig til på nogen måde at forulempe disse eller nogen af dem i modstrid med denne vor nådesbevisning, der er ydet dem, såfremt de ønsker at undgå vor vrede og kongelige hævn. Til fastere bevis på denne vor nådesbevisning har vi ladet vort segl hænge under dette brev. Givet i Vordingborg i det Herrens år 1403 fredagen næst før søndagen Invocavit i vort ottende regeringsår.