1403. 17. juni. S. Pietro i Rom


Pave Bonifacius 9. pålægger bispen af Tuy, domprovsten i Skara og ærkedegnen i Uppsala at overdrage til vor elskede søn, Regner Svenson, sognepræst for Egheruppe sognekirke i Åbo stift, hvor han af frygt for de skismatiske russere i nabolaget ikke tør holde residens, sognekirken i Viborg i samme stift, hvortil dronning Margrete som patronatsejer havde præsentationsretten, under hensyntagen til dronningens ansøgning for samme Regner, hendes elskede kapellan og rådgiver, og giver Regner, der besidder kanonikater med ventebrev på præbender ved kirkerne i Uppsala og Åbo, dispensation til at beholde begge sognekirker, dog under forudsætning af, at sogneboerne ikke forsømmes.

Tekst efter Aa

Tekst

Pave Bonifacius 9. pålægger bispen af Tuy, domprovsten i Skara og ærkedegnen i Uppsala at overdrage dilectus filius Regnerus Swenonis rector parrochialis ecclesie in Egheruppe i Åbo stift, hvor han af frygt for de skismatiske russere i nabolaget ikke tør holde residens, sognekirken i Viborg i samme stift, hvortil dronning Margrete som patronatsejer havde præsentationsretten, under hensyntagen til dronningens ansøgning pro eodem Regnero dilecto capellano et consiliario suo, og giver Regner, der besidder kanonikater med ventebrev på præbender ved kirkerne i Uppsala og Åbo, dispensation til at beholde begge sognekirker, dog under forudsætning af, at sogneboerne ikke forsømmes.

Oversættelse

Pave Bonifacius 9. pålægger bispen af Tuy, domprovsten i Skara og ærkedegnen i Uppsala at overdrage til vor elskede søn, Regner Svenson, sognepræst for Egheruppe sognekirke i Åbo stift, hvor han af frygt for de skismatiske russere i nabolaget ikke tør holde residens, sognekirken i Viborg i samme stift, hvortil dronning Margrete som patronatsejer havde præsentationsretten, under hensyntagen til dronningens ansøgning for samme Regner, hendes elskede kapellan og rådgiver, og giver Regner, der besidder kanonikater med ventebrev på præbender ved kirkerne i Uppsala og Åbo, dispensation til at beholde begge sognekirker, dog under forudsætning af, at sogneboerne ikke forsømmes.