Tekst efter Aa
Eynfeldige befelunge etcetera ♦ Allerdurchluchste furstynne grosmechtige gnedige frauwe als czu iare mit euwer hochwirdikeit vorram<e>t[1] wart/ von demq tage czu Calmar czu halden vf sandt Iohannis baptisten tage/ do wir euwer allerdurchluchtikeit eyne antwert empietten solden/ von des landes wegen Gotlandt/ do noch wir ouch mit allem flisse gestanden haben/ die selbe antwert euwer grosmechtikeit/ noch guten frede vnd bequemikeit vor czu brengen/ ♦ Alleyne wir doch eynen cleynen vfczog mit der antwert thun mussen/ das wir sie euwer hochwirdikeit vf den vorgeschriben tag/ nicht empietten mogen/ als wir gerne gethan hetten/ der vfczog vmb des wille geschiet/ wend wir czu dem allerdurchluchsten herrenkonige Albrecht gesandt hatten/ eyner entlichen antwert an im behorende/ vnd bittende/ ap her vns das landt Gothlandt noch vswisunge siener brife/ fryen vnd vortreten welde/ adir was sien wille/ do bie were/ off das wir euwer durchluchtikeit deste bas wosten/ dor vf czu antwerten/ also wart vns von im eyne antwert/ dor an wir nicht genuglich woren/ vnd santen anderweit czu im die vnsern/ eyner redelicher antwert von im begernde czu haben/ ♦ Ouch als euwer grosmechtikeit bie desen sachen vnd teydingen begerte czu haben/ die stete Lubeke Hamburg vnd Stralssonde die czu iare do bie waren/ die wir ouch flislich gebethen haben/ do czu czu komen so haben wir den selben vorgenanten steten geschriben sie bittende/ die iren czu vns czu senden/ e sie czu dem obengeschreben ken Calmar czogen die denne mit vnsern sendboten / czu euwer allerdurchluchtikeit segeln solden/ der czweyer antwert beyde von dem konige und ouch den steten wir tegelich beytende sint ♦ Hirvmb allirdurchluchte grosmechtige frauwe/ bitten wir euwer gnade in demutiger begerunge als vnser gnedige frauwe/ das ir den ofczog nicht in arge wellet ofnemen/ noch vns vorkeren/ wir hoffen das die vnsern of ein kurczis/ mit den antwerten czu vns komen werden/ die wir denne vordan czu euwer hochwirdikeit sunder vorczog senden wellen/ vnsers willens vnd meynunge/ euwer grosmechtikeit eigentlich czu vnderrichten ♦ Gegeben vf vnsern huse[2] Greben/ an der mittwochen Petri vnd Pauli im. cccc. vnd dritten iare.
Redelig anbefaling etcetera. Allerhøjeste fyrstinde, stormægtige, nådige frue. Da det i fjor blev bestemt med Eders højærværdighed at holde møde i Kalmar på skt. Johannes døberens dag, hvor vi skulle meddele Eders højhed et svar angående landet Gotland, har vi også med al flid bestræbt os på at fremlægge samme svar for Eders stormægtighed i god orden, og som det ville være passende. Imidlertid må vi dog udsætte svaret lidt, således at vi ikke kan meddele Eders højærværdighed det på det foranskrevne møde, som vi gerne ville have gjort. Udsættelsen sker af den grund, at vi havde sendt (bude) til den allerhøjeste hr. kong Albrecht for at høre et endeligt svar fra ham og anmodede (ham) om (at meddele), om han ville frigøre og hæfte for landet Gotland over for os i overensstemmelse med hans breves vidnesbyrd, eller hvad hans vilje i den sag var, for at vi des bedre ville vide at svare Eders højhed derpå. Da fik vi et svar fra ham, som vi ikke var tilfredsstillede med, og sendte for anden gang vore folk til ham, idet vi indtrængende anmodede om at få et rimeligt svar fra ham. Da Eders stormægtighed i disse sager og forhandlinger også ønskede at have stæderne Lübeck, Hamburg og Stralsund med, der var til stede i fjor, og som vi også indstændigt har anmodet om at komme med dertil, så har vi skrevet til de samme forannævnte stæder, idet vi anmoder dem om at sende deres folk til os, før de tager til Kalmar til det foranskrevne (møde), hvilke derefter sammen med vore sendebude skal sejle videre til Eders højhed. Svaret fra disse to, fra kongen og også stæderne, venter vi dagligt på. Derfor, allerhøjeste, stormægtige frue, anmoder vi Eders nåde som vor nådige frue med ydmyg bøn om, at I ikke vil modtage udsættelsen med misbilligelse eller tage os det ilde op. Vi håber, at vore folk om kort tid vil komme (hjem) til os med svarene, som vi da uden tøven vil sende videre til Eders højærværdighed for nøje at underrette Eders stormægtighed om vor vilje og mening. Givet på vort slot Grieben på onsdagen efter Peter og Paul i året (1)403.