Udtog efter Aa, varianter efter B, C, Da (if. Hanserec.) og E
Anno domini mcccciiii feria tercia post dominicam quasimodogeniti domininunciiconsulares ciuitatum infrascriptarum Lubeke ad placita congregati scilicet[1] de Hamborgh[2] . domini Marquardus Schreye et Hillemarus[3] Lopow. de Rostok[4] Iohannes van der .Aa. de Stralessundis Wulffardus[5] Wulflam[6] et Poleman[7] . de Wismaria[8] Hermannus[9] Meyer et Conradus Buek. de Luneborgh[10] Albertus van der Molen[11] . Visscule[12] . de Gripeswoldis[13] Hinricus Rubenow. de Prussia de Dantzik[14] Lescow[15] item Vrunt[16] notarius ciuitatis Coloniensis ex parte eiusdem ex parte eiusdem ciuitatis[17] et de Lubeke de Lubeke domini[18] domini domini[19] Goswinus Clingenberg[20] . Plescow[21] Westhof[22] . Henninghus[23] de Rinteln[24] Herman Yborgh[25] Iacobus Holk[26] . Heynode Hacheden[27] et Reynerus[28] de Caluen[29] infrascripta pertractauerunt[30] negocia
<1> Int irste warf her Lescow[31] vorscreuen vnde legede den steden vor in[32] wodanerwise de here homeyster to [33] Prussen [34] to Gotlande[35] gecomen were. vnde worumme he nu syne vrunt darumme dar darumme dar hen[36] gesand hadde. darumme de stede nascreuen alse Lubeke Hamborg[37] Rostok[38] Stralessund Wismer[39] vnde[40] Gripeswold[41] vnde Luneborg[42] Luneborg[43] vm des ghemenen besten willen. vnde vredes. vd eren raden senden willen to der hochbore hochboren[44] furstinnen vrowen hochboren furstinnen vrowen [45] koninginnen[46] to Denemarken[47] Denemarken[48] vm den vnwillen de[49] de darumme is tusschen er vnde dem[50] hern homeister vorscreuen vnder tovangende vnde to vorsokende women den enwech lecghe ..
<2-3> .....
<4> Vortmer [51] vm de artikele darumme desse dachuart de scolde geweset hebben vp midvasten negestgeleden ghenomen wart alse vm[52] de priuilegien in Denemarken[53] . vm[54] dat schipbrokige gud. vm mennigerhande gebreke de den vogeden schen vppe Schone[55] . vnde vm de munte de de vrowe koninginne[56] vnde de ere slan laten vnde vdgeuen vnde nicht wedder nemen willen. hebben de stede beuolen den ghennen de to der vrowen koninginnen[57] segelende werden mit er ernstliken vnde hartliken darumme to sprekende vnde mit er to handelnde dat dar nen vurder gebrek ane werde.
<5-13> .....
<14> Vortmer [58] begerde de copman de stede mit der hochgeboren[59] furstynnen vrowen konninginnen[60] to Denema Denemarken[61] ouer[62] to dregende vm dat schipbrokige gud ♦ Dat de stede beuolen hebben den gennen de to der vrowen koninginnen koninginnen [63] segelende werden alse vorscreuen is
<15-17> .....
I det Herrens år 1404 tirsdagen efter søndagen Quasimodogeniti var de herrer rådmænd fra de nedfor skrevne stæder forsamlede på torvet i Lübeck, dvs. fra Hamburg de herrer Marquard Screye, Hilmer Loppow, fra Rostock v. d. Aa, fra Stralsund Wulf Wulflam og Arnold Poleman, fra Wismar Herman Mejer og Konrad Buk, fra Lüneburg Albrecht v. d. Molen, Henrik Vischecule, fra Greifswald Henrik Rubenow, fra Preussen fra Danzig Konrad Leskow, fremdeles hr. Vrunt, byskriver i Köln på vegne af samme stad, og fra Lübeck de herrer Goswin Klingenberg, Jordan Pleskow, Henrik Westhof, Henning v. Rentelen, Herman Yborg, Jakob Holk, Heine v. Hachede, Reiner v. Kalven, og forhandlede de nedenfor skrevne sager. <1> For det første forelagde førnævnte hr. Konrad Leskow med bebrejdelse stæderne den måde, hr. højmesteren i Preussen var kommet til Gotland, og at han nu havde sendt sin venner derhen i den anledning, hvorfor de nedenfor nævnte stæder, nemlig Lübeck, Hamburg, Rostock, Stralsund, Wismar og Greifswald og Lüneburg for det almene bedstes og fredens skyld ville sende deres råder til den højbårne fyrstinde og frue, dronningen af Danmark for at gribe ind i den strid, der er i den sag mellem hende og den førnævnte højmester, og forsøge, hvordan man kunne bilægge den.
<2-3> ..... <4> Fremdeles vedrørende artiklen, hvorfor dette møde, som skulle have været sidstforgangne midfaste blev fastsat, nemlig om privilegierne i Danmark, om det strandede gods, om mange slags skader, som var sket for fogederne i Skåne, og om de mønter, som fru dronningen og hendes folk lader slå og udsende og ikke vil tage tilbage, så har stæderne befalet dem, der sejler til fru dronningen at tale indstændigt og strengt med hende og forhandle med hende, så der ikke sker nogen skader mere.
<5-13> ..... <14> Fremdeles begærede købmanden, at stæderne skulle komme overens med den højbårne fyrstinde fru dronningen af Danmark vedrørende det skibbrudne gods. Det har stæderne befalet dem, som vil sejle til fru dronningen som skrevet ovenfor. <15-17>.....