Tekst efter A:
Anno domini m°c°c°c°c° quarto circa festum penthecostes domini nuncii consulares ciuitatum infrascriptarum uidelicet de Lubekedominus Iordanus Plescouwe de Rostokdominus Iohannesvan der Aa de Stralessunddominus Wulf Wulflam de Wysmariadominus Hermanus Meger de Grypeswoldedominus Hinricus Rubenouwe et dominus Lodewicus Nygenkerke hec infrascripta pertractauerunt negocia.
<1> In dat erste alze der stede zendeboden quemen by de vrouwen koninginnen tho W[a]rstene[1] in deme pinghesten zo vorboden zee zik na deme dat dee vrouwe koninginne vnde de here homeyster zik an beyden tziden vaken vorboden hadden tho rechte vmme dat lant Gotlande vnde de stat Wysbu zo hadden vns de stede dar ghesant oft wy dar gicht tho denen konden dat tuschen den beyden vorbenomet vnde den eren tho vrede vnde tho gnaden k[o]m[e]n mochte dat wy dat alle gherne don wolden.
<2> Hyr vp zee vns antwardede dat zee des den steden vruntliken dankeden vnde dat gherne vorschulden wolde wor mede dat zee konde vnde vorder berichtede wo heer Alghot Mangnusson vndeTr{ue}t Hasse ouer quemen van Gotlande myt twen heren vte deme orden dat wy vns vorhelden zo langhe dat zee horde wes ere werf were ♦ Alze zee komen weren vnde ere werf in brochten do en[2] was ere werf mer nicht men wolde de vrouwe koninginne wene ouer senden tho Gotlande tho den iennen den de meyster ghemechteghet hadde tho dunde vnde tho latende dat zee den gerne ouer voren wolden wente zee anders nenes dinges mechtich weren ♦ Wor vp de vrouwe koninginne bat ouer tho tynde de sendeboden der stede tho Wisbu myt her Alghode vnde Tr{ue}t Hassen tho vor sokende oftme dar gicht ghodes tho don konde dat tho vrede vnde tho gnaden komen mochte. ♦ Dat wy anna[m]eden gherne tho donde vnde dee Rostokker vnde dee Wismerschen dat van erer weghen af leden wente een nen recht an tho namende stunde vmme eres heren des koninges willen vnde wy do thoghen myt heer Alghode vnde Tr{ue}t Hassen tho Wisbu dar zee do vorboden[3] dee koninginnen tho rechte dryerleye wys in dat erste dat zee eres rechtes vm[me] Gotla[n]de vnde Wisbu blyuen wolde by dren vte eres rikes rade vnde by dren des meysters ghebedeghern edder ok by dren eren steden vnde by dren zinen steden ofte by den menen steden. dar de ienne tho antwardeden de de vulmechtich weren van des[4] meysters vnde des ordens weghen wo sik dee meyster ok vorboden hadde vnde dee vrouwe koninginne hir inbinnen dat lant oueruallen vnde vorbuwet hadde dat ere pant were ♦ Dar vmme were en nen rech[t] an tho namende men went dat lant zo vryg were vnde zee id in eren weren zo vryg wedd[er] hadden alze id was zo wolden zee gherne[5] enen vrede myt der koninginnen koninghe vnde myt den eren wissen vnde daghe myt er holden we denne deme anderen dar rechtes vntginghe dat wurde dar tho besinde vnde hopen des den meyster der dryer {ee}n denne nicht af tholegghende ♦ Vortmer so sende de koninginne ouer her Volmer Iacoppesson vndeher Thomasevan Vitzen dar dee stede dorch bede willen der koninginnen vnde vmme des menen besten willen gherne mede thoghen tho weruende vnde tho vorbedende alze her Alghot vnde Tr{ue}t vor ghedan hadden dar zee tho antwardeden dat zee hopeden dat dee meyster der dryerleye stukke en nicht vorlede vnde gherne enen vrede myt en begripen vnde vorwisnen wolden wente tho ener tyd vnder des tho vor zokende vnde daghe tho holdende wer see sik an vruntschop sclyten kunnen vmme Gotlande vnde Wysbu dar zee enen bezeghelden bref vp gheuen wolden dede ludende ys alze de copie {ve}twiset.
<3> Ok zo spreke wy myt der vrouwe koninginnen vmme deen zeevunt schipbrokhaftich ghot vnde vmme de munte vnde ander dunt dat deme kopmanne schelende ys vppe Schone ♦ Dar zee tho antwardede dat zee eren vogheden enbeden wolde dat zee den kopman by rechte laten scholden vnde ok dat dee ere de munte so wol nemen scholden alze dee vnse vnde zee dar ok gherne vorder enes daghes vmme ramen wolde tho holdende tho vinden iii weken na paschen dat wy er bunnen der tyd tho screuen[6] we de ienne weren dar wy dee schuldinghe tho hadden den wolde see gherne mede bringhen vppe den dach vnde hadde see ok tho weme schuldinghe dat zee vns binnen der tyd vnbode dat wy den ok mede brochten vppe den suluen dach vnde des dar denne enes ghoden endes tho ramende ♦ Dat wy doch tho rugghe ghethoghen hebben wente an dee stede vorder myt en dar vmme [t]ho sprekende wer wy dessen dach holden willen edder nicht vnde wy er des io en antwarde scriuen scholen tuschen dyt vnde vnser vrouwen daghe der anderen vnde io vppe den dach tho komende myt vuller macht des wy an de menen stede der Prutzen ghescreuen hebben enen [br]ef dede ludende ys alze hir vor ghescreuen steyt ♦ Na der grote ♦ Leuen vrundes ♦ [Wi]lt weten wo wy ghesproken hebben myt der vrouwen koninginnen vmme den zeevunt etcetera.
<4> Vortmer zo hebben de stede ghesproken vmme dryerleye werf dat en yslik heft ghethoghen tho zineme rade tho brynghende ♦ Dat erste ys oft zee zik vorder vorweten willen myt der vrouwen koninginnen myt deme koninghe vnde eren riken vnde ok myt deme heren homester vnde zinen orden ofte sik vorder nicht beweten wen zee zik nu be[wet] ♦ Vnde hir ys enes dages [7] vpgheramet tho holdende tho sunte Bertholomeus daghe tho der Wismer des auendes dar in der herberghe tho wesende vnde dar en antwarde in tho brynghende ♦ Vnde de van Lubeke scholen d{ye}t enbeden den van Luneborch vndeHamborch dat zee mede komen vppe den suluen dach.
I det Herrens år 1404 ved påske indgik de herrer rådssendebude, hr. Jordan Pleskow fra fra Lübeck, hr Johan von der Aa fra Rostock, hr Wulf Wulflam fra Stralsund, hr. Herman Meger fra Wismar, hr. Henrik Rubenow og Ludwig Nyenkerke fra Greifswald disse nedenfor anførte aftaler. For det første, da stædernes sendebude kom til fru dronningen i Vadstena i pinsen - så erklærede de sig rede, efter at fru dronningen og hr. højmesteren for begges vedkommende ofte havde erklæret sig rede, til en retsafgørelse af forhold angående landet Gotland og staden Visby, og så havde stæderne forespurgt hos os, om vi på nogen måde kunne bidrage til, at det kunne komme til fred og ro imellem de to førnævnte og deres folk, hvilket vi alle gerne ville. Herpå svarede de os, at de takkede stæderne venskabeligt og gerne ville gøre gengæld, hvormed de kunne. Endvidere berettede de, at hr. Algud Magnusson og Trued Hase kom fra Gotland med to herrer fra ordenen, og vi skulle vente så længe, til hun hørte, hvad deres ærinde var. Da de var kommet og havde fremført deres ærinde, da var dette kun, at hvis fru dronningen ville sende nogen til Gotland til de folk, som højmesteren havde befuldmægtiget til at gøre og lade, at de så gerne ville føre ham over havet, fordi de ellers ikke kunne andet. Herpå bad fru dronningen om at sende stædernes sendebude afsted til Visby med hr. Algut og Trued Hase for at sondere, om man kunne foretage sig et eller andet godt, der kunne føre til fred og ro. Det påtog vi os velvilligt at gøre, og de fra Rostock og de fra Wismar afstod derfra, eftersom det ikke tilkom dem at godtage nogen ret på deres herres, kongens vegne. Og da tog vi af sted med hr. Algut og Trued Hase til Visby. Der tilbød de dronningen hendes ret på tre måder: for det første, at hun skulle nyde sine rettigheder med hensyn til Gotland og Visby ved tre fra sit riges råd og ved tre af højmesterens kommendatorer, eller også ved tre af sine stæder og tre af hans stæder, eller ved hansestæderne. Dertil svarede de, der var befuldmægtigede på højmesterens og ordenens vegne, at højmesteren havde været parat til og havde overfaldet dronningen inden for landet og havde bygget på det, der var hendes pant. Derfor havde de ingen ret til at godtage noget, men når landet var frit, og de igen havde det frit i deres varetægt, som det var, da ville de gerne sikre en fred med dronningen, kongen og med deres folk og holde et møde med hende. Hvem der da kunne rense sig over for den anden, det ville da blive klart, og vi håber ikke at forkaste en af de tre. Derpå sender dronningen hr. Folmer Jakobsen og hr. Thomas van Vitzen over, da stæderne efter befaling fra dronningen og for det fælles bedstes skyld gerne ville drage med for at udføre et hverv, således som hr. Algut og Trued tidligere havde gjort. Dertil svarede de, at de håbede, at højmesteren ikke ville være utilfreds med en af de tre artikler, og at de gerne ville slutte fuldstændig fred med dem og sikre den for en tid og i mellemtiden at forhandle og holde et møde, hvor de i venskab kunne slutte sig sammen med hensyn til Gotland og Visby, hvorpå de ville udstede et beseglet brev, som lyder, således som kopien viser. Og så taler vi med fru dronningen om strandfund og gods fra skibsvrag, og om mønten og andre sager, som er til hindring for købmanden i Skåne. Dertil svarede hun, at hun ville befale sine fogeder, at de skulle lade købmanden beholde sine rettigheder, og også at deres skulle modtage hendes mønt, ligeså vel som de (modtager) vores, og derom ville hun gerne fastsætte et møde, der skulle holdes tre uger efter påske, at vi forinden tilskriver hende, hvem det er, som vi har anklager imod, ham ville hun gerne tage med til mødet, og hvis hun havde anklager imod nogen, at hun så sendte os bud herom inden tiden, så at vi også kunne tage vedkommende med til det samme møde, og der føre det til en god afslutning i denne sag. Dette har vi dog trukket tilbage til stæderne for yderligere at tale med dem derom, hvorvidt vi ville holde et møde eller ej, og derfor skulle vi hver især skrive hende et svar imellem nu og den anden fruerdag (8. september), og hver især skulle vi komme til mødet med fuldmagt. Derfor har vi skrevet et brev til de preussiske stæder, som lyder, som her står skrevet: "Efter hilsenen. Kære venner. I skal vide, at vi har talt med fru dronningen angående strandfund og så videre". Yderligere har stæderne talt om tre hverv, som enhver har taget på sig at bringe til sit råd. Det første er, om de fremover ønsker at komme overens med fru dronningen, med kongen og deres riger og også med hr. højmesteren og hans orden, eller om de fremover ikke ønsker at komme til forståelse med dem, som hun kommer overens med. Og hertil er der aftalt et møde, der skal holdes på sankt Bartholomæus' dag (24. august) i Wismar, idet man skal indfinde sig i herberget om aftenen og der bringe dem svar. Og de fra Lübeck skal meddele det til dem fra Lüneburg og Hamburg, så de også kommer med til selve mødet.