Tekst efter Aa:
Omnibus præsens scriptum cernentibus Albertus Grote, ciuis Lubecensis, et Iohannes[1] Grote, ordinis prædicatorum GermaniæGermaniæ[2] , salutem in domino sempiternam. ♦ Notum[3] facimus uniuersis, præsentibus ac[4] futuris, quod recognoscimus[5] nos religiosis uiris fratribus prædicatoribus OtthoniæOtthoniæ[6] omne ius nostrum in omnibus agris nostris[7] in Thagelycke[8] a pomoerio dictorum fratrum usque ad uiam communem aquilonalem sitis cum parte prati[9] eisdem agris orientaliter adiacentis[10] libere dedisse pariter et[11] assignasse in perpetuum possidendum[12] ob remedium animarum nostrarum et parentum nostrorum et specialiter[13] , quod prædicti fratres mihi[14] Iohanni Grote tanquam fratri sacerdoti in mensa prioris comedenti[15] ad dies meos[16] in expensis cottidie[17] prouideant et per ipsorum nuncium ad cellam meam mittant in eodem conuentu, et quod ad frequentandum chorum propter debilitatem meam me supportatum habeant, ac etiam, cum licentiam a conuentu exeundi pro meis negotiis petiero, mihi a prælato licentia non licentia non negetur[18] . ♦ Insuper obligamus nos ad appropriandum[19] et liberandum sæpedictos agros cum parte prati[20] prædictis fratribus ab impeti<ti>one[21] hæredum nostrorum[22] quorumcunque[23] . ♦ In cuius rei testimonium sigilla nostra una cum sigillis nobilium uirorum, uidelicet domini Nicolai Nielsen de Schousbo[24] , militis, et Erici Stekke, Otthoniensis[25] , præsentibus sunt appensa. ♦ Datum Otthoniæ[26] anno domini m. c. d. quarto[27] in octaua[28] beatorum apostolorum Petri et Pauli.
Albrecht Grote, borger i Lübeck, og broder Johannes Grote af dominikanerordenen i Tyskland, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud. Vi gør vitterligt for alle nulevende og fremtidige, at vi erkender, at vi frit har skænket og i lige måde overgivet de regelbundne mænd brødrene af dominikanerordenen i Odense al vor ret i alle vore agre i Dagelykke, som strækker sig fra nævnte brødres abildgård lige til den fælles vej mod nord, tillige med en del af den eng, der mod øst støder op til samme agre, at besidde evindeligt til bod for vore og vore forældres sjæle og særligt, fordi fornævnte brødre dagligt skal sørge for mig Johannes Grote som præstebroder, der spiser med ved priorens bord, så længe jeg lever, hvad angår mine udgifter, og sende det gennem deres udsending til min celle i samme klostersamfund, og at de på grund af min svagelighed skal støtte mig, når jeg vil besøge koret, og ligeledes at der, når jeg beder om tilladelse til at gå ud for mine anliggenders skyld, ikke nægtes mig tilladelse af den foresatte. Desuden forpligter vi os til at hjemle og fri oftenævnte agre med en del af engen over for fornævnte brødre fra alle vore arvingers påkrav. Til vidnesbyrd herom er vore segl tillige med seglene tilhørende de velbyrdige mænd, nemlig hr. Niels Nielsen af Skovsbo, ridder, og Erik Stekke, borger i Odense, hængt under dette brev. Givet i Odense i det Herrens år 1404 på ottendedagen efter apostlene Petrus' og Paulus' dag.