[1404]. 18. november. Jönköping


Kong Erik 7. af Pommern takker kong Henrik 4. af England for det budskab, som Peder Lykke, ærkedegn i Roskilde, forsinket af krig og vejrforhold, har overbragt ham, lover at sende udsendinge, såsnart vejrforholdene tillader det og beder om, at Filippas ankomst må finde sted i maj måned.

Tekst efter A:

Tekst

Inuictissimo principi. Henrico dei gracia regi Anglie et domino Hybernie fratri nostro ymmo patri carissimo Ericus eadem gracia regnorum Dacie Swecie et Norwegie. Slauorum Gothorumque rex ac dux Pomeranensis. salutem et inchoate dilectionis continuum in Christo domino incrementum. ♦ Serenissime princeps pater carissime ♦ Pro amoris plenitudine gratuiti nobis per uestram regiam celsitudinem non paucis uicibus et specialiter in nouissime uestris nobis transmissis litteris exhibiti et ostensi uobis admodum astrictos claro nos cernentes intuitu ad eas quas ualemus graciarum assurgimus actiones iamdicte uestre celsitudini significantes quod dilectus noster Petrus Luckearchidyaconus Roschildensis impedientibus ipsum in reditu suo de Anglia tam in mari quam in terra guerrarum disturbiis ac eciam uentorum contrariorum impulsibus ad nostram presenciam in regno Swecie antequam circa festum assumpcionis beate uirginis cum litteris et responsione sibi per uestram regiam magnificenciam traditis non deuenit/ ♦ Quibus per nos leta manu receptis et sane intellectis in nulloque a relacione sibi ut asseruit per uestram commissa regiam maiestatem discrepantibus in continenti pro ambaxiatoribus nostris pro facto illo uersus Angliam ituris fore mandauimus transmittendum. qui certis de causis in nostris et trium regnorum nostrorum negociis hincinde occupati antequam circa festum sancti Michaelis inmediate iam transactum conuenire nullo modo potuerunt/ quibus in unum congregatis pro uiagioque suo paratis accessum uersus Angliam continue uenti contrarietas eatenus ademerat ♦ Preterea inclitissime uestre regie maiestati censuimus declarandum quod si fauente illo cui uenti obediunt et mare ipsis nostris ambaxiatoribus in breui ad uota uenti arriserit oportunitas toto se appona[n]appona[n]t[1] conamine ad uestram celsitudinem uisitandum. ♦ Si uero ipsos arrestans indurauerit brumalis seuicia quanto cicius post futurum mensem februarii dissoluantur glacies ad presentandum se. uestre regie magnitudini omnem quam poterint adhibebunt diligenciam. pro inchoati inter nos utrimque negocii uotiuo complemento ♦ Nec hesitamus pater carissime quin eisdem nostris ambaxiatoribus de saluo conductu pro uestris in mari et in terra tam in exitu quam in reditu suo uersus nostram presenciam mandare uelitis secure prouideri. ♦ Eapropter pater carissime sublimitati uestre declaramus quod quemadmodum nobis eadem tam per litterarum uestrarum seriem. quam per uiue uestre uocis oraculi relacionem prefato archidyacono factam intimari mandastis sic aduentum filie uestre carissime. domine Philippe nobis annuente domino in uxorem tradende in iam proximo futuro mense maii gratanti animo prestolari uelimus ♦ Hinc est quod prelibatam uestram celsitudinem summa exoramus instancia quatinus eadem cum effectuali exsecucione sic disponere dignetur. ut antedicta uestra filia ad nostram presenciam in proximo futuro mense maii nobis in litteris uestris assignato transmittatur nec dilacionem ulteriorem pater carissime interponere uelitis. quoniam ipsa prout uestra excellens considerare nouit industria. nec nobis nec regnis nostris hincinde quidquam proficui poterit importare ♦ In premissis igitur disponere dignetur uestra regia sagacitas prout inde uerisimiliter sperari poterint honoris dei accrescencia regnorumque et amicorum nostrorum utrobique gloria/ robur et leticia singularis ♦ Et quamuis nonnulli sunt partis utriusque emuli quibus huiusmodi facti complementum summe displiceret/ oppositumque placeret/ nichilominus tamen in domino sperandum est quod neuter nostrum huiusmodi inuidis emulisque latentibus mentem sic apponat quod ipsorum sinistra desideria sui et regnorum suorum profectibus anteponat ♦ Et quia pro presenti predictum archidyaconum uestre gracie dirigi consuetum non transmittimus ex eo est quod ipsum in aliorum nostrorum ambaxiatorum commitiua uestre dilectioni dirigere proponimus altissimo largiente. ♦ Nec pretereundum nobis est silencio pater carissime quanta beneuolencie munificencieque gracia eundem singulis uicibus quibus in Anglia fuerat uestra respexit regia magnificencia cui et merito nos exinde ad condigna graciarum rependia decernimus obligatos cordis ex intimo exorantes altissimum ut statum uestrum regnorumque uestrorum semper de bono in melius augeat et exaltet ♦ Datum in uilla nostra Iunecopensi octaua beati Martini uidelicet mensis nouembris die xviiia nostro sub secreto.

1. appona[n]t] forkortelsestreg kan ikke længere ses A.

Oversættelse

Erik, af Guds nåde rigerne Danmark, Sverige og Norges, de venders og goters konge og hertug af Pommern, til den uovervindelige fyrste Henrik, af samme nåde Englands konge og herre over Irland, vor kære broder, nej snarere fader, hilsen og vedvarende forøgelse i den herre Kristus af den indledte kærlighed. Høje fyrste, kære fader! For den kærkomne kærligheds fylde, der ikke få gange er udvist og lagt for dagen af Eder, høje konge, over for os og særligt i det til os sidst oversendte brev hæver vi os, der under åbenbar hensyntagen ser os temmelig bundet til Eder, til de taksigelser, vi formår, idet vi meddeler Eder, nysnævnte høje konge, at vor elskede Peder Lykke, ærkedegn i Roskilde, da krigenes forstyrrelser og ligeledes modvindenes stød såvel til vands som til lands har hindret ham under hans tilbagerejse fra England, ikke nåede til os personlig i riget Sverige førend omkring den hellige jomfrus himmelfartsdag med det brev og det svar, der var overgivet ham af Eder, kongelige majestæt. Da vi havde fået det i hænde med glæde og rigtigt forstået det, og da det ikke i noget afveg fra den indberetning, der, som han forsikrede, var betroet ham af Eder, kongelige majestæt, med hensyn til indholdet, har vi befalet, at det skulle oversendes til vore udsendinge, der skal rejse til England for den sags skyld, og som af visse grunde fra alle sider var optaget angående vore og vore tre rigers sager og på ingen måde kunne mødes førend omkring den nu umiddelbart forbigangne mikkelsdag, for hvem, samlet på eet sted og rede til deres rejse, vedvarende modvind for så vidt havde hindret rejsen til England. Desuden har vi ment at måtte erklære over for Eder, navnkundige kongelige majestæt, at hvis der ved hans nåde, hvem vinde og hav adlyder, tilsmiler disse vore udsendinge en gunstig lejlighed til lovende vind om kort tid, skal de med al anstrengelse lægge sig efter at besøge Eder, høje konge. Men hvis den vilde vinter, der holder dem fast, bliver hårdere, skal de, jo hurtigere isen går i opløsning efter den kommende februar måned, anvende al den omhu, de kan, på at vise sig for Eder, stormægtige konge angående den forønskede fuldendelse af den mellem os på begge sider påbegyndte sag. Vi er heller ikke i tvivl om, kære fader, at I vil befale, at der sikkert skal drages omsorg for vore samme udsendinge angående frit lejde over for Eders til vands og til lands såvel med hensyn til udrejse som til deres tilbagerejse til os personlig. Derfor, kære fader, erklærer vi over for Eder, ophøjede konge, at vi, således som I har befalet, at vi skulle underrette om samme såvel ved Eders brev som ved Eders mundtlige beretning, afgivet til fornævnte ærkedegn, således med taknemmeligt sind vil afvente ankomsten af Eders kære datter, fru Filippa, der ved Guds gave skal overgives os til hustru, i den nu næstkommende maj måned. Derfor anråber vi Eder, fornævnte høje konge, med den største indtrængenhed om, at I skal værdiges at træffe bestemmelse om samme med virkningsfuld udførelse, således at Eders fornævnte datter skal oversende til os personligt i den førstkommende maj måned, der er angivet for os i Eders brev, og at I ikke vil indskyde yderligere udsættelse, kære fader, eftersom denne flid, således som I, stormægtige konge, ved at tage i betragtning, hverken for os eller vore riger på begge sider vil kunne medføre noget gavnligt. I, skarpsindige konge, skal altså værdiges at træffe bestemmelse angående det fornævnte, eftersom man derefter sandsynligvis kan håbe på forøgelse af Guds ære og vore rigers og venners enestående ære, styrke og glæde på begge sider. Og selv om der er nogle fjender af begge parter, hvem fuldførelsen af denne kendsgerning højligt ville mishage, men det modsatte ville behage, bør man dog lige så vel håbe med Herren på, at ingen af os to skal føje en tanke til disse misundelige og skjulte fjender, således at han foretrækker deres ildevarslende ønsker for sit og sine rigers tarv. Og eftersom vi for øjeblikket ikke oversender fornævnte ærkedegn, som plejer at blive sendt til Eders nåde, skyldes det, at vi ved den højestes gavmildhed agter at sende ham til Eder, elskede konge, i følget hos vore andre udsendinge. Ej heller bør det forbigås af os i stilhed, kære fader, med hvor stor nådig velvilje og gavmildhed I, stormægtige konge, har genset samme hver gang han havde været i England, hvem vi - og med rette - derefter erklærer er forpligtet overfor til passende gengæld og tak, idet vi af vort hjertes inderste anråber den højeste om, at han stedse skal forøge og ophøje Eders og Eders rigers stilling fra det gode til det bedre. Givet i vor by Jönköping på ottendedagen efter Mortensdag, nemlig den 18. november, under vort sekret.