Tekst efter A:
Witlyk sy al den ghenen. de dessen bref seen vnde høren lesen. dat ik Hermen Scarpenbergh vor dr{ee}ghe myner vrouwen vor Elyzabeth. hertoghynnen to Sleswyk vnde eren rechten eruen vnde Olrykevan Pense vnde synen eruen. al den scaden den ik nam in der Hamme des daghes. do myn here de hertøghe van Sleswyk dem god gnedich sy vørloos. dat ik vnde myne eruen. edder nement van myner weghene dar vmme manen edder vmme spreken edder vmme sculdighen. edder vmme veyden scal vnde ik en des myd ghůden vryen wyllen vørdræghen hebbe. vnde were dat ic my wat kostet hadde in terynghe. edder den ghenen. de ic vør my vthe secht hedden. dar en scal ik myne vrouwe vorescreuen. vnde ere eruen. Olryke van Pense vnde syne eruen nummer mere vmme manen. edder vmme scůldighen. edder veyden ik vnde myne eruen ♦ Alle desse vorescreuen stůcke vnde en iowelyk besůnder loue ik Hermen Scarpenbergh vnde myne eruen myner vrouwen van Sleswyk vnde eren eruen. vnde Olryk van Pense vnde synen eruen stede. ghans vast vnde vnverbroken to holdene an ienegherleye arghelist hulperede edder in val de desser vørescreuen vrouwen van Sleswyk vnde eren eruen vnde den anderen konen to scaden komen. de hir vorescreuen stad ♦ Vnde des to tůghe so hebbe ik myn ingheseghel vor my vnde vor myne eruen witliken vnde myd bedachten m{ov}de ghehenghet an dessen bref. de ghegheuen is na godes bord verteynh{ue}ndert iar darna in dem verden iare in sůnte Andreas daghe des hilghen apostels\
Det skal være vitterligt for alle dem, der ser dette brev og hører det læse, at jeg Herman Skarpenberg, forsoner mig med min frue, fru Elisabeth, hertuginde af Slesvig og hendes retmæssige arvinger og Ulrich v. Pentze og hans arvinger med hensyn til al den skade, som jeg led i Hamme, dengang da min herre hertugen af Slesvig, hvem Gud være nådig, blev dræbt, og at hverken jeg og mine arvinger eller nogen på mine vegne skal rykke derfor eller tale derom eller anklage nogen eller strides, og at jeg af god fri vilje har forsonet mig med dem. Og skulle det ske, at det havde kostet mig nogle udgifter eller dem, som havde vidnet for mig, det skal jeg aldrig mere rykke eller anklage for eller strides om med min førnævnte frue og hendes arvinger eller Ulrich v. Pentze og hans arvinger. Alle disse førnævnte stykker og enhvert af dem enkeltvis lover jeg, Herman Skarpenberg, og mine arvinger min frue fra Slesvig og hendes arvinger og Ulrich v. Pentze og hans arvinger at holde stadigt, helt fast og ubrydeligt uden nogen svig, udflugter eller noget, der kunne komme denne førnævnte frue fra Slesvig og hendes arvinger og de andre, som her står skrevet ovenfor, til skade. Og til vidnesbyrd derom så har jeg for mig og mine arvinger vitterligt og med velberåd hu hængt mit segl på dette brev, som er givet efter Guds fødsel 1400 år, derefter i det 4 år på den hellige apostel Sankt Andreas dag.