[1405. 21. januar-15. februar] .


Dronning Margretes instruks for kong Erik 7. af Pommern i anledning af hans forestående rejse til Norge.

Tekst efter Gammeldanske Diplomer, der bygger på A og i et vist omfang inddrager Dipl. Norv.s læsning. Tekst i kantede parenteser er lakuner, der har været ulæselige for Gammeldanske Diplomer, evt. også for Dipl. Norv., mens tekst uden for runde parenteser har været læselig for Dipl. Norv. Teksten har særdeles mange lakuner, hvorfor det omtrentligt manglende antal bogstaver angives i parentes efter fem prikker. I enkelte tilfælde mangler hele linjer, hvor det angives med tal efterfulgt af et "l". Hvad oversættelsen angår, skal det påpeges, at tekstens mange lakuner gør det meget vanskeligt at faststille en sikker oversættelse. Men også steder, hvor konteksten er intakt, er der en række enkeltheder, der ikke kan afgøres fuldt ud. Nogle eksempler kan belyse forholdet: Flere (men ikke alle) steder kan den kringlede syntaks afhælpes ved, at der underforstås et "husk" før afsnitsindlederen "item" 'ligeledes'. Det må være en temperamentssag, om det hyppige "mughe" skal gengives 'må' eller 'skal', der begge er mulige; nedenfor er valgt den første, bredere og tekstnære løsning. Tilsvarende skal det påpeges, at formen "io" dækker over to adverbier, der betyder 'altid' hhv. 'jo', og det er flere steder uklart, hvilket ord der her skal vælges. I §§ 14 og 45 bruges pronominet "hænnæ" 'hende', og det skal nævnes, at ordet her kan vise tilbage til femininsordet skrevet "help", "hielp" 'hjælp; ekstraskat', der optræder i det foregående; men en henvisning til en ikke omtalt kvinde er formelt set også en mulighed, og når denne må foretrækkes i § 14, er det fordi teksten taler om, at bl.a. "fruer og jomfruer" skulle modtage hende i Bergen. Som eksempler på steder hvor lakuner gør tolkningen usikker, kan fremhæves § 11, hvor det dobbelttydige "fa" 'give' eller 'få, modtage' gør det uklart, hvilken vej den beskrevne transaktion skal gå. Og i § 17 omtales Erik som "[schi]lder with sin rig[is] radh"; det betyder formentlig, at han skal forhandle med sit råd, ikke at han er adskilt fra det, omend begge tolkninger er mulige, og den mangelfulde kontekst gør det umuligt at blive helt sikker.

Tekst

<1> .....(2 l.) hauer god.....(5) e .....(3) oc wach[ter] .....(4) [oc] a[t h(an tagher)] gudh [t]il [hi]æ[lp o]c wor frue oc .....(5) sin g[a(rdh swo)] han wel staar o[c] at ther holdes wel fridh alle [stadhe hwor] han far fram Oc om nogher gør noghit w[ma]gh eller drif[uer] nogher wstyræ. æntich i hans gardh eller ander stadh at [han tha] lade rætæ ther ouer/ oc at han holder eky meth thøm som [thet] gøræ/ mæn at han holde meth sin æmbutzman [tha] kan [han] thes bæther styret oc rætæ ther ouer oc andræ se [th] .....(5) hælder withe atgøre illæ ♦

<2> Item tw styckæ sylkæ som gull er wt i fik Iacop wor [fade]bu[r]s swen. thet enæ scal sancti Halwardhs kirkæ haue .....(5) [gan]gæ i proceszß amot hanom oc thet andræ wor frue k[irkæ] ♦

<3> Item førstæ han kommer til Wermeland. at han thænc[ker til] at vpa then annen søndach æfter kyndelmøsse. th[a at] wæræ i Winger amot northmennenæ/ oc at han t[agher] aff thet thyeskæ øll oc myøth som Staffen Schiper [førde] aff Etzholm thyest øll oc myøth vpa thet at han [kunnæ] atplæghe thøm wel meth førstæ the komæ til [honom at] han lyøfuer northmennenæ som han bæst kan ♦

<4> Item førstæ han kommer in i Norghæ tha scal han befale e[n (man)] som heder Herluch . oc Iessæ Ericsß . at ridhæ meth hans .....(3) thy at Herluch kænner bøndernæ oc Iessæ Ericsß kænner dwneth .....(1 l) .....(6) th[(er .....(3) wet)h]er styyrt .....(3) [wpa] .....(4) [we(ynæ)] .....(4) swo oc [wpa] drængenes w[eynæ] ♦

<5> [(Item) w]or søn lade[r al]le weyn[æ] th[er] som han far fram almoghe[n h]yllæ hanom oc swærghe at the wele meth gudhs hiælp hald[e h]anom fore there konung aff gudhs nadh. oc gør[æ] hanom alt thet som thøm bør there konung[1] at gøræ. oc at han [si]gher thøm i gen som hanom thette gøræ. at han wyl [ha]lde thøm with fridh lagh oc ræt æfter sin bæste macht oc at han thettæ ængelund forsymer atgøræ hwor han fram far somfore er sacht ♦

<6> [Item s]wo manghe gothæ mæn som hanom nw hæthen følghe [swo o]c hans thyænere[2] i Wermeland[3] [oc nor]thmennenæ thøm ma han lade ligge nær sich i [then] samme by som han sælfuer wt i ligger oc at han [legg]e[r] fothermarschen. oc drængenæ vpa land æfter [thy] som forescr: star/ til thes han kommer til Akershus [tha m]a han oc sænde fothermarschen oc skythernæ oc dræn[genæ] vpæ bygden. oc behalde knapenæ nær sich ♦

<7> [(Item tal)æ] northmennenæ noghit vm. at han scal bliue vpa [byg]den. swosom er vpa Heethmarken. eller anner stadh [fare] bort oc thingæ tha ma han swo swaræ at han hauer [e]ky æn dyghert vmgonget ther meth/ mæn vpa en stad[h] swosom. er æntich i Borghesysel eller i Romerighe at han ther sælfuer ma nær bliue oc thingæ en tidh oc at han befelit sithen the andræ at thingæ annerstadh ♦

<8> [Item] .....1 2/3 l) [ma han fare til Akers]hws oc lade sw[o] .....(5) [o]c sta hanom fo[re i thre dage eller] firæ Oc førstæ [thet t]hre eller fi[r]æ dag[h(e ære framgongne)] .....(4) byudhe r her Amund [hanom tag]ha huset at han [tha tagher thet i] gudhs nafn [Byudher] han hanom thet oc ey. tha [(ma han) thet] kræfiæ aff hanom [i (gudh)]s nafn. oc taghet wenle[ghe aff hanom] meth ængin wpstødh [o]c fongæ thet swo her Endrith ha[n]s køkemestere swo længe som hanom thycker ♦

<9> Item vpa Akershws er eet fadebwr/ oc ther wt i ligge gamlæ konungx breff. rækenscap. oc registræ vm konungens iordher oc anner styckæ. [F(ør)]stæ han hauer anamet huset. at han tha kræfuer thettæ [for]scr: fadebwr aff her Amund oc at h[a]n ......(3) ther fleræ gothæ mæn nær. oc later sit incigle sætt[e ther] foræ oc ther til meth hanom two gothæ mæns incigle [intil] han hauer tidh til at se hwat som thet er som han ther [fanger] Oc førstæ han thettæ forscr: hauer anamet aff her Amun[d som] forescr: star at han tha fa hanom wenleghe thet qu[i(ttebreff)] som han nw inciglethæ ♦

<10> Item vm her Amund eller nogher anner byudher hanom til gæ[st at] han io tha æder meth thøm Oc vm nogher/ man. ell[e]r [quinde] vng eller gamel. b[y]udher sich til at gifue hanom nogh[it/ lidhet] eller dyghert/ at han taghe thet lyøfleghæ aff thøm [hwil]kit vm han eky giorthæ tha mate folkit fa ther nogher styggilsæ aff/ oc tha toghe man thet annerlethis at wæ[re] æn som han thet mentæ. oc ther mate meghit aff kommæ ♦

<11> [Item] .....(1 l) [rughbrøth ii lester f] .....(17) [(thøm for there bø)n] schuld tha ma [the ha]fue. c ma[r]k aff .....(4) [thesse forscr:] peningæ oc at han l[a]der besta thet vpa [iii c swo at] han thøm faar oc th[er ti]l [t]hettæ forscr: øll [(oc brøth) oc] sild ♦

<12> Item førstæ han hauer anamet husit aff her Amund at han tha faar at widæ hwat som ther er vpa husit aff malt myøl oc kast. oc anner styckæ oc at han sithæn spørgher her Amund at vm the nøøt oc myøl oc malt som ther plæyer in at komme vm winteren. oc vm then gengærdh som han baar vp. Oc at han lade thettæ forscr: sammen komme oc fa thet her [E]ndrith. Oc at han oc sighe her Alff Haraldsß til oc fleræ [mæ]n han hauer til screuit vm gengærdh at the lade the [ge]ngærther sammen komme oc antwordes her Endrith oc at [her] Endrith lader scriue hwat som han wpbær bothe aff gen[gæ]rther oc aff byen. oc bewarer thet wel til thes war [sø]n kommer i gen aff Tunsbergh ♦

<13> [It]em Magnus Haquonsß . oc andræ northmæn som til hanom komme [at] han lader thøm bliuæ vpa Akershws mæthen han far [t]il Tunsbergh. wtæn Herluch at han io bliuer nær hæstenne æfter thy som fore er sacht Oc at han taghe her Endrith meth sich oc hans eyghit houesin thy han scal io haue nogher meth sich som her Endriths æmbethe[4] tagher waræ. Oc at han oc her Endrith befalit. mæthen vpa Akershws en aff northmennenæ hwem thøm thycker/[5] swo længe wor søn. oc her Endrith haue wærit i Tunsbergh oc at han tagher io her Endrith meth sich. ♦

<14> [Item] .....(1 l) [at then hielp som .....(3) the scule giffue] .....(4) [uer thet/] oc [a(t han fonger)] .....(5) i trææ hudher [(oc r)ethæ] penningæ w[ten i righens bi] .....(3) me at the gifue ther thenne forscr: hi[elp wt i fa] .....(2) oc annen ætende wa[re] Oc at han tale with [th(øm som thenne)] hielp scule wpbær[e] oc fore sta/ oc hwo som the s[cule] w[ære] bothe biscope. ridderæ. fruer. oc iuncfruer som amot hænnæ scule faræ til Berghen. oc henne scule vntfa/ oc at han sigher til thøm at han sætter all stycke til gudh oc vpa thøm vm thisse forscr: styckæ aff thy at han hauer ey vmgonget meth swo dan styckæ ♦

<15> Item at wor dotter bliuer qwær vpa husit. thy thet staar ey w[el at] han fører hænne vm land meth sich. mæn at han lader sa[mmen] komme vpa husit bothe aff byen. oc aff gengærther .....(4) han ænde kan æfter thy som fore er sacht. til at halde [wor] dotter meth mæthen han er vpa Tunsbergh oc sich .....(6) førstæ han i gen kommer/ ♦

<16> Item at han forthæ sich farløst til Tunsbergh oc kommer thø[m aff] stædh som faræ sculæ som han raskæst kan. æfter thy so[m han] wel wed at ther ligger macht vpa/ Her Ion Darre oc her .....(4) haue sacht at the wele se vm et schip ther til oc biscop Pæther hauer sacht at han wyl schipe ther eet schip til at the som faræ scule fa eet aff the schip som først kommer/ Komme oc eky thisse forde schip swo raskleghæ. at han tha se vm eet annet schip. huilkit som ther først vnder landit kommer oc forther thøm ther meth aff stædh thy at e før han kan forthæ .....(10) ♦

<17> [Item] .....(1 l) [with there syæll oc] .....(20) [ther vm er schi]lder with sin rig[is] radh [(Swo oc vm) thet bre(ff som scriues)] scal same stadh[6] oc the scule [haffu]e wt meth sich [at the thet swo] dictæ oc scriuæ oc all æ[r]ende swo betractæ [som han] oc righen hans modher drotning Margretæ oc hans suster. iuncfrw Katherinæ oc alt thet som hanom bør at betrachtæ oc besørghe. bothe i liiff oc æfter døth i all styckæ som the wele antswaræ for gudh oc som han tror thøm til oc fore er sacht[7] oc io swo meth gudhs hiælp. at worther thet eky en stadh at thet tha worther en annen stædh ther somgudh thæckis at the faræ io eky slappe hem ♦

<18> Item at morghen gafuen næfnes wt with nafn hwat thet scal wæræ. oc at han formaner thøm vm hwor lang tidh han hauer biit sithæn han iætæ th[ø]m thet i Helsingburgh/ oc at han wyl æn gernæ bithe thenne [ti]dh ther æfter. som han hauer sacht thøm vpa thet at [ha]n ma meth gudhs hiælp her for innen fa hwat som gudh [ha]nom ther aff wyl vnnæ. swo at han thorff ey længer [w]ither. at bithæ ther æfter e hwat wæyæ som gudh [wi]ldæ hanom sithæn annerstadh wisæ. Oc at the faræ io eky [sl]appæ hem/ mæn at the føræ io noghit hem meth sich i gen [t]het som got ær/ oc nuttelicht. oc gudh ma haue hether aff [i] Ihesu Christi oc Marie nafn. Oc io lyøfleghere kærleghere oc raskeræ han skil thøm fran sich oc forther thøm aff stædh io bæthræ er thet/ ♦

<19> Oc io raskeræ oc bæthræ han schil thøm fran sich. som then hielp scule wpbæræ. førstæ han wed hwat hwn scal wæræ io bæthræ er thet. ♦

<20> [Item] .....(18) [hænne] .....(11) [erende som hanom nw mæst macht] .....(5) [e]ndich meth Item vm northmenn[e(n)]æ wele haue righens incigle vpp som proui[st]en aff Oslo[8] [loffthe oc er eky] han kommen. som han wyl haue ther til/ tha m[a] han sighe [thøm] at han wyl først tale with righens radh vm hwem som han wyl haue ther til/ oc at han wyl ey før taghe inciglet vpp/ er oc han kommen som han wyl haue ther til. tha ma han sighæ at han wyl haue hanom ther til/ oc forsøghit meth hanom nogher stund ther meth. thy han hauer oc førre vmgonget ther meth oc at han tagher oc ængin annen til canceler oc fonger ængin annen inciglet wten then som <han>[9] hauer til scre[ui]t at til hanom scal komme. oc han ther til haue wyl. thy han wed wel hwem han ther vm til screuit hauer/ at han hanom thet io swo lader befynne. som han hanom til screuit hauer/ thy wy thænckæ at han faar ther til[10] ængin bæthre. Oc woræ thet swo. at nogher sachthe til hanom at han kunnæ eky bothæ wæræ foghit oc canceler/ tha ma han swo swaræ. at han wyl spørghæ hanom ther sælfuer at/ huro han sich ther wt i trøster/ oc tha ma han talæ with hanom ther vm. thy wy tro wel at han trøster sich ther wæl til/ at gøræ bothe. Wy tro wæl at han faar ther oc[11] ængin bæthræ til/ bothe for then kast schuld som ther scal wæræ i sommer. swo oc for anner stycke hwat som han[13] aff hanom wether thorff[12] thy han er willich atgøræ hwat hanom er liøft [14]

<21> Item at han lader ængin haue macht til atsætte hanom æntich nether eller vpp. eller atleghæ[15] the læn fran hanom som han nw hauer/ wtæn gudh oc sich sælfuer oc os. aff thy at ther fynnes sommæ som hanom æræ eky gothæ forthy at han er en wtlæntsch man. oc star fast vpa thet som krunen hauer ræt til/ ♦

<22> [Item] .....(1 l) [gh .....(2) e hanom x lester rugh. x pund biugh] .....(5) [ham bethes iiiᶜ mark aff] thøm. oc .....(4) [th]æn v(p[a iiᶜ) mar]k. oc ther til thet .....(10) [(l)d.] at han th[et] faar aff thøm.

<23> Item sudergarthenæ i Tunsbergh. oc i Oslo the plæye atgiuæ steflæ oc scho. thy ma hwar suderegarthen gifuæ c par steflæ. oc iiᶜ par scho som han ma bothæ gifuæ wor herris folk i fastæ. oc sinæ pyltæ. oc hwem hanom thæckis oc sinæ stolswenæ [16]

<24> Item vm her Ion Darre. her Otte Rømer eller her Iacop Fastelsß eller noghræ andræ som wort haue inne haft oc os rækenscap æræ plichteghe. at han ængin rækenscap aff thøm hører eller vntfaar. oc thøm ey quittebreff gifuer/ ther vm/ mæn vm the tale til hanom ther vm. at han wisær thøm tha til os ther vm/ forthy. at han wed wel at wy haue hans opnæ breff vnder hans incigle ther vpa. at wy scule høre there rækenscap. oc gifue thøm quittebreff som her til haue haft noghit [17]

<25> Item then sysæl som her Endrith er nw bebreuit then hauer her Iacop Fastelsß haft her til/ thy vm her Iacop kommer til wor søn oc wyl haue nogher anner sysæl aff hanom tha ma han swaræ hanom swo/ at han ma først gøre rethæ aff thenne forscr: sysæl oc fleræ[18] som han her til hauer haft som fore er sacht/ ♦

<26> Item vm nogher clærk eller leghman kommer til hanom oc bether hanom vm nogher priuilegier eller friheet. frælsebreff eller worthnethebreff. eller breff vm nogher schipp til Island[19] eller nogher schiprether. eller sysler eller vm gots atlæne. at han høre tha there mening ther vm wt/ oc swarer swa .....(1 1/3 l) [(thæncke ther vpa førstæ han hauer) sy(st thisse forscr: ærinde at han tøfret ther meth)] som han længs[t (k)]an/ o[c fo] .....(7) [h]an hau[er] sy[st] this[se for]scr: ærende/ oc the [we]le wide h[(ans) m]ening ther vm tha ma han schyudhæ thet vpa os oc [si(ghæ) at] han wænter os [dac]hleghe til sich oc førstæ han find[er os] at han wyl tha ger[næ] gøræ ther wt i hwes os tha worther til radhe ther vm. oc at han kan ther ænktæ til gøræ før æn wy komme ther til/ thy at wy wide ther meer aff æn han. oc at han lade ther vpa besta thet. oc at han wel waræ tagher hwem han gifuer nogher breff vnder sit incigle som han dachleghe nær sich hauer/ ♦

<27> Item vm nogher bether hanom vm nogher dachxbreff eller landswistebreff eller nogher swo dan breff som man plæyer atgifuæ vnder thet incigle som ther i righet plæyer atwæræ/ oc the wele haue breuen vnder th et incicgle som han dachleghe nær sich hauer/ at han eky tha gifuer nogher swo dan breff wt vnder thet incigle/ mæn at han sigher/ aff thy at swo dan breff plæye atgifues vnder thet incigle som ther ær i righet oc eky vnder thettæ hans incigle som han nær sich hauer dachleghe. tha gifuer han eky nw nogher annen breff wt før æn then kommer som canceler scal wæræ/ mæn at han tha gifuæ breff wt æfter thy som seethwanæ ær vnder thet sammæ inciglæ som prouisten hafthe[20]

<28> Item at han tagher waræ. at han gifuer eky manghe breff wt vnder hans inciglæ som han nw nær sich haueer/ oc io eky permæns breff meth hængende inciglæ/ Oc vm nogher taler vm gengærthebreff vpa papyr meth hængende inciglæ. at han lade eky sit incigle ther foræ hængis. mæn at han lader inciglet thrykkes vpa ryggen for swo dan breff aff papyr ♦

<29> [Item] .....(25) [første Tidekæ ] .....(22) [hanom vm noghit/ at han tha tøffuert thet længstæ han kan] .....(6) [stæ] han [kan] eky [læn]g[er (tøfræt/ at han læne hanom)] .....(4) then sk[ip]rethæ/ etc: som w[.....(3) hans g)ar]dh [Manw]ich li[gg(er wt)i] swo [længe] hans nadh til sigh[er/ oc] til thes thet b[reff (i g)]en calles som h[anom] ther vpa gifui[t er] [O]c taler Tydeke sit[hen (til h)]anom. vm at han wyl haue then[ne (fo)]rde schiprethæ [til (at)] lade sinæ hæstæ ga wt i/ tha ma han swaræ swo. at han læner ha[n]om then forde schiprethæ. hwerkin til hæstæ. eller anner styckæ. wtæn foræ hans thyæniste schuld swo længe hans nadh til sigher. oc er han hanom sithen noghit meer anseendæ/ at han thet tha wpschyuder oc gør ther thoch ænktæ annet til/ før æn wy ther til komme ♦

<30> Item at han kræfuer the c nobelæ aff her Gaute Ericsß som han scal wtgifuæ vm paschæ vpa Nordhmør[21] Oc sigher her Gaute tha. at han fik biscopen aff Oslo. the c nobele/ tha ma han swaræ swo/ eky hauer wor modher os swo beræt/ mæn the c nobele som biscopen fik/ thet æræ the c nobele. som han schulde i fiordh wt hauæ gifuæt/ vm paschæ/ oc wyl han noghit haue aff hanom[22] . tha worther han atlægge noghit i stadhæn i gen oc giue nw. the c wt vm pasche[23] Oc ma han sighe til her Gaute vm Schedhesysæl at han hauer swo talet meth os ther vm. at han wyl hælder lade hanom Schedhesysæl foræ hans thyæniste oc penningæ æn noghen annen. oc ther vpa[24] for han oc wel c nobele aff hanom/ Oc at han lade hanom sithæn then forde Schedhesysæl[25] vnder fullæn greyn. oc rækning/ hwort ar aff atsla til thes han hauer the c nobele[26] wpboret som han faar hanom nw vpa Schydhesysæl[27] Oc at han sithen haue then sammæ sysæl swo længe hans nadh til sigher oc breuit i gen calles som han hanom ther vpa gifuer/ ♦

<31> [Item] .....(1l) [filkæ tha th .....(3) eky .....(5) lader/ thy at] ha[n (til sigher thet tha)] .....(8) krunæn o[c til kirken] .....(4) at han lader [b(iscopen)] .....(7) haue thet framdelis s[om han n]w hauer/ thy at [han gør thet] bothæ ther aff oc af[f] .....(6) som han hauer aff hanom oc o[(s breff)li]ghæ[28] / swo at fø[r han] til hanom kommer/ tha schipe [han] hanom io noghræ pe[nni]ngæ aff thet. som han hauer ♦

<32> Item ligger ther eet læn som heder Sparbofylkæ huilkit som schylder[29] wæl xiiii lødhich mark eller xv. oc thet hafthe ærchebiscop Wynald aff wor søn oc os til læns[30] til thes han døthæ/ swo at han gaff ther mer wt aff æn han bar ther aff wpp/ Oc vpa then tidh[31] ærchebiscopen bleff døth/ tha budhe wy Halwordh Næbæ til/ at han schulde taghit i gen til sich vpa woræ weynæ/ oc nw wide wy eky ænkit hwat hælder ærchebiscopen. hauer thet elleer ey. thy ma wor søn nw sighæ til ærchebiscopen. at vm han wyl nw hiælpe hanom meth sinæ penningæ mæthen thet gørs behoff tha wyl han lade hanom thet sammæ læn. vnder fullæn greyn. oc rækning hwort aar aff atsla til thes han hauer wp[b]oret swo meghit som han ther vpa wt læner/ oc sithæn. swo længe [h]ans nadh til sigher ♦

<33> Item bether nogher hanom vm noghit aff then hiælp. som the scule nw alminneleghæ hiælpe hanom meth ouer alt righet/ at han ængin man ther noghit aff gifuer/ mæn at the som han ther til sætter at thet sculæ wpbæræ/ at the then hiælp anamæ oc bewaræ oc gøræ hanom ther sithen rethæ aff/ oc at han haue then hielp til thet ærende[32] som han wel wed oc gifue ther ængin annen noghit aff. mæn at han lader thøm oc rikens radh[33] ther foræ radhe. som han ther til sætt[er][34] oc bruste ther noghit wt i tha komme schylden til hanom

<34> [Item] .....(1 2/3 l) [mghæ[35] fa nogher] .....(4) [(eller schip)r]ether eller læ[n] .....(4) [ænktæ] ther vpa .....(4) [a mæn at han] swaræ swo/ a[t (han ha)u]er gifuæt thøm swo [me]ghit som [h]an wyl gifue thøm .....(4) eky ma han oc wel [(i) sw]o made noghit læn wt sættæ .....(6) lader han oc [(wt) i thet] schiftæ vm han swo gior[thæ] ♦

<35> Item vpa then tidh som biscopen aff [Ber]ghen foor sinnist[36] [hem] fran os tha befelde wy hanom at kallæ i gen alle [w]orthnethebreff oc frælsebreff/ oc breff som vpa schip til Ysland woræ gifnæ/ swo wide wy wel. at han oc giort hauer oc at hwo som swo dan breff wil haue han scal haue thøm vpa ny aff wor søn eller os/ thy vm nogher kommer nw til hanom i Norghe meth gamlæ breff som konung Magnus / konung Hakon eller wy eller andræ haue wtgifuet. vpa goths læn. eller friheet. eller schip[37] eller nogher swo dan styckæ/ oc bethis stadhfæstilsæ breff aff hanom ther vpa at han tha swo swarer/ at han wed ey aff hwat som the haue vnt før æn wy ther til kommæ ♦

<36> Item vm han kunne swo bestillet at her Ion Darre blefue with Tunsbergh til thes han hafthe kommet thøm aff stædh som faræ scule etc: tha woræ thet bæst Kan oc thet eky sche at han tha anamet i gudhs nafn. oc fa thet her Endrith swo lenge til thes[38] til thes wy scriue hanom til hwem han scal fa thet etc:[39] oc at han fonger swo her Ion Darre wenleghe thet breff vm Listesysæl/ ♦

<37> Item at han lader her Ion Darræ gøre sich rethæ vpa then gengærdh som han hauer nw wpboret/ oc vpa then wtfarælethanger som wt gaffs bothe i fiordh oc i ar .....(2 l) ♦

<38> Item tha [sammæ] .....(7) radh ær nær ha .....(5) hau[er] .....(4) thøm tha [til] .....(4) [vnder] stundom somme aff thøm oc [vnd(er)]stundom sommæ. oc [at] han lyøfuer thøm. som han bæst kan oc hwat som hanom wetherfar thet noghit mærkelicht ær at han spør thøm til radhz ther vm/ oc spør thøm at hwat thøm er ther aff witerlicht/ Oc vm han scal wæræ vpa[40] nogher dom. eller noghit sighæ at han fly thet swo at thet er gudhelicht oc schællicht oc æfter thy som laghen wt wisær ♦

<39> Item at han gør wor orsaghen til her Amund Bolt vm hans dotter. oc huro her Gæstes oc hennes wenæ førthæ hanom thet vpa/[41] før æn han wiste noghit aff her Amunds dotter/ oc før æn wy komme til wor søn til Egholm. swo oc sithæn før æn wy komme til wor søn til Haghneløsæ/ oc tha wy kommæ ther til hwat wy swarethe her Endrith/ oc huro wy lachthe tha koret til hanom sælfuer oc hwat som her Endrith swarethe ther til/ thet hauer han sacht. at han wyl beræte her Amund wor søn nærwærende Ther bethe wy oc wor søn. vm at han thet swo flyr. at her Endrith sigher her Amund sannende her vm wor søn nærwærende oc at bothe wor søn. oc her Endrith sighe sannende her vm. oc gøre wor orsaghen oc sighe hwat schuld wy haue ther wt i/ aldrigh waræ hanom oc gifnæ ther noghræ penningæ til/ at han schulde æntich lade .....(1 l) ren go[r(t)] .....(9) wy at .....(6) [ænktæ] aff her [A]munds dot[ter] før æn .....(10) [v]ar ouer talet ♦

<40> Item at han tagher gudh til hielp/ oc læs thisse screft oc artikle ofte ouer oc granleghe swo at han thøm fulleleghe begriber oc vnderstar bothe til at swaræ oc at gøre meth gudhs hielp. oc at han wisleghe gudheleghe oc schælleghe bestiller all stycke. æfter thy nuttelicht er oc gudh gifuer nadh til ♦

<41> Item at han er io thollich oc tidhech bothæ arlæ oc syllæ oc thyæner gudh først vm daghen oc at han wachter sin ordh oc taler ænktæ thet fram hwerkin i harmæ eller anner tidh som han eller fleræ mughæ fongæ schadhæ foræ eller nogher ma mærk[æ] æfter hanom[42]

<42> Item nar han kommer til northmennenæ vm [h]wat som hanom tha wether far ♦

<43> Item tha han kommer til Tunsbergh h[w]at hanom tha wether far ♦

<44> Item tha the æræ aff stædh far[næ] som faræ scule etc: ♦

<45> Item vm thøm som han sætter til atbæræ then help wpp oc vm thøm som han sætter til atfaræ til Berghen. oc vntfa hænnæ. ♦

<46> Item førstæ biscop Iacop kommer til hanom hwat hanom tha wether far/ ♦

<47> [Item] ..... (2 l) ♦

<48> Item v[m] .....(13) [han .....(3) the] ..... (5) ♦

<49> Item vm [Knwt]s ærende ♦

<50> Item vm nogher bether hanom vm noghræ dombreff vpa noghr[æ (dome som)] til foren ær[e d]ømpde tha ma h[an swa]re at han wed ey aff hwat dommæ som dømpde æræ/ oc tøfret theer [meth] thet længste han ka[n]. Oc tha han kan ey lenger ther meth tøfret tha ma h[an] sie førstæ hans modher kommer ther til. tha wyl han ther vm gøre hwes thøm tha bothe worther til radhe/ ♦

<51> Item vm noghræ kommæ til hanom meth nogher malm oc bethe ha[nom um.] at the mughe bygget/ at han eky lofuer thøm atbyggit oc [gifuer] ther ænge breff vpa at the thet scule bygge. thy at vm thet sche[dhe] tha droghe the thet alt fran krunen oc vnder sich sæ[lfue] ♦

<52> Item vm nogher i Norghe bethe hanom vm [breff] vpa noghræ slot. swo at han kændes at han hafthe anammet thøm i gen. aff nogher tha thorff han ængin swo dan breff wtgifue. thy at[43] thet er swo manghe witerlicht at han anamer thet af[f] nogher. Oc vm her Amund. eller her Ion Darre bethe hanom vm the breff som the haue gifuet os vpa the slot tha ma han sie at wy ha[u]e the breff. oc[44] at wy fa thøm wel the breff i gen oc ther vm thorff [han æn]gin breff gifue thøm/ thy the fa hanom wel hans alligheuel [(n)ar h]an kræfuer thet i gen aff thøm i gudhs nafn som fore er sacht ♦

<53> Her meth befale [wy gu]dh oc wor frue oc sancto Iohanni. hanom oc os oc alt [th(et som o)]s wother Oc i there forde nafn fridh oc befa[lilsæ] faræ wy oc syslæ wy oc komme wy til sammen i gen meth gudh oc meth æræ oc meth fridh oc meth ro bothe til siæll oc liiff. i Ihesu Christi. sancte Marie sancti Iohannis oc alle helghenæ nafn. In nomine patris et filii et spiritus sancti amen. ♦

1. there konung] rettet fra hanom. 2. hans thyænere] rettet fra the gothæ mæn som. 3. Wermeland] herefter til hanom komme A. 4. æmbethe] rettet fra ærende. 5. thycker/] herefter oc her slettet. 6. same stadh] tilføjet over linjen. 7. oc fore er sacht] tilføjet over linjen. 8. som proui[st]en aff Oslo] tilføjet over linjen. 9. <han>] . 10. til] tilføjet over linjen. 11. oc] tilføjet over linjen. 12. hwat som han[13] aff hanom wether thorff] slettet. 14. thy han er willich atgøræ hwat hanom er liøft ] tilføjet. 15. atleghæ] e rettet fra æ A. 16. oc sinæ stolswenæ ] tilføjet A. 17. som her til haue haft noghit ] tilføjet A. 18. oc fleræ] tilføjet over linjen. 19. til Island] tilføjet over linjen. 20. mæn at han tha gifuæ breff wt æfter thy som seethwanæ ær vnder thet sammæ inciglæ som prouisten hafthe] tilføjet. 21. vpa Nordhmør] tilføjet over linjen. 22. hanom] rettet in scribendo fra wo (dvs. wor søn?) i A. 23. oc giue nw. the c wt vm pasche] tilføjet over linjen. 24. vpa] rettet fra meth. 25. Schedhesysæl] Schedhe tilføjet i margin. 26. the c nobele] rettet fra swo meghit. 27. som han faar hanom nw vpa Schydhesysæl] tilføjet over linjen. 28. breff)li]ghæ] skal måske være liofflighæ. 29. schylder] foran dette ord først på linjen slettet: heder. 30. til læns] tilføjet over linjen. 31. tidh] herefter bisk slettet. 32. ærende] tilføjet over linjen. 33. oc rikens radh] tilføjet over linjen. 34. som han ther til sætt[er]] tilføjet over linjen. 35. mghæ] fejl for inghæ eller mughæ?. 36. sinnist] muligvis snimst. 37. eller schip] tilføjet over linjen. 38. thes] herefter then kommer som han hauer sacht. at han wyl fa thet slettet. 39. til thes wy scriue hanom til hwem han scal fa thet etc:] tilføjet i margin. 40. vpa] tilføjet over linjen. 41. huro her Gæstes oc hennes wenæ førthæ hanom thet vpa/] rettet fra sigher hanom sannende huro hustrw Mærede førthæ Knwt thet vpa. oc huro Knwt førthæ wor søn thet vpa/ oc hwat wor søn oc her Endrith talethe ther vm. 42. eller nogher ma mærk[æ] æfter hanom] tilføjet over linjen. 43. at] herefter han slettet. 44. oc] tilføjet over linjen.

Oversættelse

<1> ..... har god ..... og vogter ....., og at han tager Gud og Vor frue til hjælp, og [holder?] sin gård så den står vel, og at der holdes god fred alle steder han kommer frem. Og hvis nogen gør nogen skade eller udfører forstyrrelse, enten i hans gård eller andetsteds, at han da dømmer derover, og at han ikke holder med dem der gør så, men at han holder med sin ombudsmand. Da kan han des bedre afværge det og dømme derover, og andre vogter sig hellere for at gøre ilde. ♦

<2> Ligeledes: Jakob, vor hushovmester, fik 2 stykker silke med guld i. Det ene skal Skt. Halvards kirke have [for at?] gå i procession mod ham, og det andet skal Vor Frue Kirke have. ♦

<3> Ligeledes: At han straks han kommer til Värmland, stræber efter at være i Vinger hos Nordmændene den anden søndag efter kyndelmisse, og at han tager af det tyske øl og mjød, som Staffen Schiper førte fra Edsholm. Tysk øl og mjød for at han kan beværte dem vel; når først de kommer til ham, at han vinder nordmændene for sig så godt han kan. ♦

<4> Ligeledes: Straks han kommer ind i Norge, da skal han befale en mand, som hedder Herluch, og Jesse Eriksøn at ride med hans ...... For Herluch kender bønderne og Jesse Eriksøn kender tjenerne. Ligeledes ..... der[?] ..... afværget[?] ..... på [bøndernes?] vegne således også på tjenernes vegne. ♦

<5> Ligeledes: Vor søn skal allevegne allevegne,hvor han kommer frem, lade almuen hylde ham og sværge at de vil med Guds hjælp regne ham for deres konge af Guds nåde, og gøre alt det for ham, som de bør gør for deres konge. Han svarer dem, som gør dette for ham, at han vil holde dem ved fred, lov og ret efter sin bedste evne. Og han skal ingenlunde forsømme at gøre dette, hvor han kommer frem, som før er sagt. ♦

<6> Ligeledes: Så mange pålidelige mænd som nu følger ham derhen således også hans tjenere i Värmland og nordmændene, dem må han lade indkvartere nær sig i den samme by, som han selv er indkvarteret i. Og at han indkvarterer fodermarsken og karlene på landet, som foreskrevet står, indtil han kommer til Akershus, da må han også sende fodermarsken og skytterne og karlene ud i bygden, og beholde væbnerne nær ved sig. ♦

<7> Ligeledes: Taler nordmændene noget, om at han skal blive i bygden, så som i Hedmarken, eller fare hen og holde ting et andet sted, da må han svare således, at han endnu ikke har beskæftiget sig meget dermed. Men i en by, som er enten i Borgesyssel eller i Romerike, så at han der selv kan blive nær og holde ting en stund, og at han siden befaler de andre at holde ting andetsteds. ♦

<8> Ligeledes ..... må han drage til Akershus og lade så ..... og holde ham skadesløs i 3 eller 4 dage. Og når først de 3 eller 4 dage er gået, byder hr. Amund ham at overtage huset, at han da overtager det i Guds navn. Byder han ham det ikke, da må han kræve det af ham i Guds navn, og overtage det venligt fra ham uden opstand og så overdrage det til sin køgemester, hr. Endrith, så længe som han synes. ♦

<9> Ligeledes: På Akershus er en kasse, og deri ligger gamle kongebreve, regnskaber, registre over kongens jorde og andre sager. Straks han har modtaget huset, skal han kræve den nævnte kasse af hr. Amund, og han skal .... når flere pålidelige mænd er nær lade sit segl, og dertil to pålidelige mænds segl, sætte for den, indtil han har tid til at se, hvad det er, som han der får. Straks han har modtaget det nævnte af hr. Amund på den beskrevne måde, da skal han venligt give ham det kvitteringsbrev, som han nu beseglede. ♦

<10> Ligeledes: Hvis hr. Amund eller nogen anden indbyder ham som gæst, at han da altid spiser med dem. Og hvis nogen, mand eller kvinde, ung eller gammel, tilbyder at give ham noget, småt eller stort, at han modtager det kærligt, hvilket, hvis han ikke gjorde, folket da måtte få nogen uvilje af, og da opfattede man det anderledes end han mente det. Og deraf kunne meget komme. ♦

<11>Ligeledes ..... rugbrød, 2 læster [får?] ..... dem for deres bøns skyld, da må de have 100 mark for ..... disse nævnte penge, og at han lader det beløbe til 300, sådan at han får dem og dertil det forskrevne øl og brød og sild. ♦

<12>Ligeledes: Straks han har overtaget huset fra hr. Amund, at han da får at vide, hvad der er i huset af malt, mel og forplejning og andre sager, og at han siden spørger hr. Amund om det kvæg og mel og malt, som plejer at komme ind der om vinteren, og om den gengærd [dvs. naturalieskat] som han oppebar. Og at han lader det nævnte samle sammen og giver det til hr. Endrith. Og at han også siger til hr. Alf Haraldson og flere mænd, som han har skrevet til om gengærd, at de lader de gengærder samle og overdrages til hr. Endrith, og at hr. Endrith lader notere, hvad han oppebær både af gengærder og fra byen og bevarer det vel, til vor søn kommer tilbage fra Tønsberg. ♦

<13> Ligeledes: Magnus Hakonsson og andre nordmænd som kommer til ham, skal han lade blive på Akershus, mens han drager til Tønsberg, undtagen Herluch, han skal altid blive nær hestene, således som før er sagt. Og at han tager hr. Endrith med sig og hans eget hoffolk, for han skal altid have nogen med sig, som tager vare på hr. Endriths embede. Og at han og hr. Endrith, mens de er på Akershus, betror det i en af nordmændenes varetægt, hvem de synes, indtil vor søn og hr. Endrith har været i Tønsberg, og at han altid tager hr. Endrith med sig. ♦

<14>Ligeledes: ..... at den hjælp som ..... de skulle give ..... [at de giver] det, og at han får [den?] i træ, huder og rede penge, undtagen i [Bergens] bispedømme, at de dér giver den nævnte hjælp i [får?] og andre spiselige varer. Og at han taler med dem, som skulle modtage og forestå denne hjælp, hvem de skulle være, både biskopper, riddere, fruer og jomfruer, der skulle drage mod hende i Bergen og modtage hende. Og at han siger til dem, at han sætter alle forhold til Gud og til dem vedrørende disse forhold, fordi han ikke selv har beskæftiget sig med sådanne forhold. ♦

<15> Ligeledes at vor datter bliver tilbage i huset, for det anstår sig ikke, at han fører hende rundt i landet med sig, men at han lader samle i huset af både fra byen og af gengærder det han kan ordne som nævnt, til at underholde vor datter med, mens han er i Tønsberg, og sig selv, straks han kommer tilbage. ♦

<16> Ligeledes at han kommer hurtigt til Tønsberg og sender dem afsted, der skulle rejse, så hurtigt han kan, således som han vel ved, er magtpåliggende. Hr. Jon Darre og hr. ..... har sagt, at de vil se efter et skib dertil, og biskop Peder har sagt, at han vil sende et skib dertil, at de, der skulle rejse får et af de skibe som kommer først. Kommer ingen af disse nævnte skibe så hurtigt, da må han se efter et andet skib, det første som kommer under land, og befordre dem dermed afsted, for jo før han kan befordre ..... ♦

<17> Ligeledes ..... ved deres sjæl og ..... afgøre derom med sit rigsråd. Således også om det brev som skal skrives samme sted og de skulle have med sig ud, at de affatter og skriver og betænker alle ærinder, således som han og riget, hans moder, droning Margrete og hans søster jomfru Katherina og alt det, som han bør tage hensyn til og sørge for, både i live og efter døden i alle forhold som de vil stå til ansvar for Gud for, og som han tiltror dem og som før er sagt, og altid således med Guds hjælp, at bliver det ikke ét sted, at det da bliver et andet sted, hvor det behager Gud, at de jo ikke drager tomhændet hjem. ♦

<18> Ligeledes at morgengaven nævnes ved navn, hvad det skal være, og at han indskærper for dem, hvor lang tid han har ventet, siden han lovede dem det i Helsingborg, og at han vil lige så gerne vente denne tid derefter, som han har sagt dem, for at han med Guds hjælp inden må få, hvad Gud vil unde ham deraf. Sådan at han trænges ikke længere at vente derefter, hvilke veje Gud ville siden vise ham andetsteds. Og at de drager jo ikke tomhændede hjem, men at de fører altid noget med sig hjem igen, det som er godt og nyttigt og som Gud må have hæder af i Jesus Christi og Marias navn. Og jo mere velvilligt, kærligere og hurtigere han skiller sig fra dem og sender dem afsted, jo bedre er det. ♦

<19> Og jo hurtigere og bedre han skiller sig fra dem, som skulle oppebære hjælpen, straks han ved hvad den skal være, jo bedre er det. ♦

<20> Ligeledes ..... hende ..... ærinde som ham nu mest magt ..... med. Ligeledes hvis nordmændene vil have rigets segl op, som provsten i Oslo lagde [ned], og er han ikke kommet, som han vil have dertil, da må han sige til dem, at han vil først tale med rigets råd om, hvem som han vil have dertil, og at han vil ikke før tage seglet op. Er han kommet, som han vil have dertil, da må han sige, at han vil have ham dertil, og prøv, det med ham nogen tid, for han har også tidligere beskæftiget sig dermed. Og at han tager heller ingen anden til kansler og giver ingen anden seglet end den, som han har skrevet til, at han skal komme til ham, og som han vil have dertil. For han ved vel, hvem han derom har skrevet til, at han ham det altid således lader erfare som han til ham har skrevet, for vi tænker at han får dertil ingen bedre. Og var det så, at nogen sagde til ham, at han kunne ikke både være foged og kansler, da må han svare således: at han vil spørge ham selv derom, hvordan han egner sig dertil, og da må han tale med ham derom. For vi tror vel, at han egner sig dertil at gøre begge dele. Vi tror også, at han får heller ingen bedre dertil både med hensyn til det gilde, som skal være der til sommer, og med hensyn til andre forhold, for han er villig til at gøre, hvad ham er behageligt. ♦

<21> Ligeledes at han lader ingen have magt til at sætte ham ned eller op eller at tage de len fra ham, som han nu har, undtagen Gud og han selv og vi. For der findes somme, som er ham ikke god, fordi han er en udenlandsk mand. Og at han står fast på det som kronen har ret til. ♦

<22> Ligeledes ..... ham 10 læster rug, 10 pund byg ..... han bedes 300 mark af dem, og ..... den på 200 mark, og dertil det ..... at han får det af dem. ♦

<23> Ligeledes skomagergårdene i Tønsberg og i Oslo, de plejer at give støvler og sko, derfor må hver skomagergård give 100 par støvler og 200 par sko, som han både må give Vorherres folk i fasten og sine drenge og sine staldsvende og hvem han synes. ♦

<24> Ligeledes: Hvis hr. Jon Darre, hr. Otte Rømer, hr. Jakob Fastelsøn eller nogle andre, som har besiddet noget af vores, og er os regnskab skyldige, at han intet regnskab hører eller modtager af dem og ikke giver dem kvittering derpå, men hvis de taler derom til ham, at han da henviser dem til os derom, fordi han ved vel, at vi har hans åbne brev med hans segl derpå, at vi skulle høre deres regnskab og give dem kvittering, der hertil har besiddet noget. ♦

<25> Ligeledes: Det syssel som hr. Endrith nu har fået brev på, det har hr. Jakob Fastelsøn haft hidtil, derfor hvis hr. Jakob kommer til vor søn og vil have et andet syssel af ham, da må han svare ham således: han må først gøre rede for dette nævnte syssel og flere, som han hidtil har besiddet, som før er sagt. ♦

<26> Ligeledes: Hvis nogen klerk eller lægmand kommer til ham og beder ham om noget privilegium eller frihed, fritagelsesbrev eller beskyttelsesbrev eller brev om noget skib til Island eller om landområder, sysler eller gods at forpagte, at han da hører deres mening derom til ende, og så svarer ..... tænke derpå straks han har ordnet disse nævnte ærinder, at han tøver dermed, så længe han kan, og for(?) ..... han har disse nævnte ærinder, og de ville vide hans mening derom, da må han skyde det hen til os og sige, at han venter os daglig til sig, og straks han finder os, at han da gerne vil gøre deri, hvad vi bliver enige om. Og at han intet kan gøre derved, før end vi kommer derhen, for vi ved deraf mere end han, og han dermed lader det stå hen. Og at han vel tager vare på, hvem han giver noget brev med sit segl, som han daglig har nær sig. ♦

<27> Ligeledes: Hvis nogen beder ham om noget lejdebrev eller opholdstilladelse eller andre sådanne breve, som man plejer at give med det segl, som dér i riget plejer at være, og vil de have brevene med det segl, som han daglig har nær sig, at han da ikke giver noget sådant brev med det segl, men at han siger: "Fordi at sådanne breve plejer at gives med det segl, som dér i riget er, og ikke med dette hans segl, som han daglig har nær sig, da giver han nu ikke nogle andre breve, før end den som skal være kansler kommer", men at han da giver breve med det segl, som provsten havde, som sædvanen er. ♦

<28> Ligeledes at han tager vare på at han ikke giver mange breve med det segl, som han nu nær sig haver, og aldrig pergamentsbreve med hængende segl. Og hvis nogen taler om gengærdsbreve på papir med hængende segl, skal han ikke lade sit segl hænge derpå, men han skal lade seglet trykke på ryggen af sådanne breve af papir. ♦

<29> Ligeledes ..... straks(?) Tideke ..... ham om noget, at han da tøver så længe han kan. [Og når] han ikke kan tøve længere, at han da forlener ham det landområde etc. som ..... hans gård, Manvik, ligger i, så længe som hans nåde tilsiger, og indtil det brev tilbagekaldes, som er givet ham derpå. Og taler Tideke siden til ham om, at han vil have det nævnte landområde til at lade sine heste gå i, da må han svare således, at han forlener ham det nævnte landområde hverken til heste eller til andet, men for hans tjenestes skyld, så længe hans nåde tilsiger, og gør han ham siden flere anslag, da skal han udskyde det og derved intet andet gøre, før end vi kan komme dertil. ♦

<30> Ligeledes at han kræver de 100 nobler af hr. Gaute Eriksøn, som han skal give ved påske for Nordmøre. Og siger hr. Gaute da, at han gav biskoppen af Oslo de 100 nobler, da må han svare således: "Ikke har vor moder berettet det så for os, men de 100 nobler biskoppen fik, det er de 100 nobler, som han skulle have givet ved påske i fjor". Og vil han have noget af ham, da skal han aflægge noget i stedet og nu give de 100 til påske. Og må han sige til hr. Gaute om Skiensyssel, at han har således talt med os derom, at han vil hellere lade ham have Skiensyssel for hans tjeneste og penge end nogen anden, og for det får han vel også 100 nobler af ham, og at han overlader ham siden det nævnte Skiensyssel i alle dele, og regningen hvert år at afdrage indtil han har oppebåret de 100 nobler, som han giver ham nu for Skiensyssel, og at han siden har den samme syssel så længe, hans nåde tilsiger, og til brevet, som han ham derpå giver, tilbagekaldes. ♦

<31> Ligeledes ..... fylke(?) da ..... ikke ..... lader, fordi han tilsiger det da ..... kronen og til kirken ..... at han lader biskoppen ..... have det fremover som han nu har, fordi han gør det både deraf og af ..... som han har brev på fra ham og os, så at før han kommer til ham, da skaffer han ham jo nogle penge af det han har. ♦

<32> Ligeledes ligger der et len som hedder Sparbufylke, hvilket skylder vel 14 eller 15 lødige mark, og det havde ærkebsikop Vinald af vor søn og os til len, indtil han døde, på den måde at han gav der mere ud, end han oppebar deraf. Og på den tid ærkebiskoppen døde, da påbød vi Halvard Næbe, at han skulle tage det tilbage til sig på vore vegne, og nu ved vi ikke, hvadenten ærkebiskoppen har det eller ej. Derfor må vor søn nu sige til ærkebiskoppen, at hvis han nu vil hjælpe ham med sine penge, mens det behøves, da vil han overlade ham det samme len i alle dele, og regningen hvert år at afdrage, indtil han har oppebåret så meget, som han derpå udlåner og siden så længe, som hans nåde tilsiger. ♦

<33> Ligeledes beder nogen ham om noget af den hjælp, som de nu i fællesskab skulle hjælpe ham med over hele riget, at han ingen mand giver noget deraf, men at dem som han sætter til at oppebære den, at de modtager og bevarer den hjælp og siden gør rede for den over for ham, og at han har den hjælp til det ærinde, som han vel ved, og giver ingen anden noget deraf, men at han lader dem, som han sætter dertil, og rigets råd råde derfor, og mangler der noget, da falder skylden på ham. ♦

<34> Ligeledes ..... ingen(?) give(?) noget ..... eller landområde eller len ..... intet [brev?] derpå, men at han svarer, at han har givet dem så meget, som han vil give dem ..... Ikke må han heller på den måde sætte noget len i sikkerhed ..... udreder(?) han også i det bytte(?), hvis han gjorde så. ♦

<35> Ligeledes den gang biskoppen af Bergen drog senest hjem fra os, da befalede vi ham at tilbagekalde alle beskyttelsesbreve og fritagelsesbreve og breve om skibe til Island, der var givet. Således ved vi vel, at han også har gjort, og at hvem som sådanne breve vil have, han skal have dem på ny af vor søn eller os. Derfor hvis nogen kommer nu til ham i Norge med gamle breve som kong Magnus, kong Hakon eller vi eller andre har givet på gods, len eller frihed eller skib eller nogle sådanne forhold, og beder ham om stadfæstelsesbrev derpå, at han da svarer, at han ved ikke hvad de har givet, før end vi kommer der til. ♦

<36> Ligeledes hvis han kan ordne det således at hr. Jon Darre beholdt Tønsberg, indtil han har sendt dem afsted, der skulle rejse etc., da ville det være bedst. Kan det ikke ske, at han da modtager det i Guds navn og giver det til hr. Endrith, indtil vi skriver til ham, hvem han skal give det, og at han så venligt giver hr. Jon Darre brevet om Listasyssel. ♦

<37> Ligeledes at han lader hr. Jon Darre gøre rede for den gengærd, som han nu har oppebåret, og for den krigsskat, som blev udgivet både i fjor og i år ..... ♦

<38> Ligeledes: Når [somme af rigets råd er nær ham, at han da har dem hos sig] af og til nogle af dem og af og til andre af dem, og at han vinder dem for sig, så godt han kan. Og hvad han erfarer, der er bemærkelsesværdigt, at han spørger dem til råds derom, og spørger dem, hvad dem er derom vitterligt. Og hvis han skal være på retssag eller skal sige noget, at han ordner det så det er gudeligt og retfærdigt og som loven udviser. ♦

<39> Ligeledes at han fremfører vores undskyldning for hr. Amund Bolt om hans datter, og hvordan hr. Gæstes og hendes venner meddelte ham, før end han viste noget om hr. Amunds datter, og før end vi kom til vor søn på Ekholm, således også siden før end vi kom til vor søn på Hassellösa, og da vi kom dertil, hvad vi svarede hr. Endrith, og hvordan vi da lagde valget hos ham selv. Og hvad hr. Endrith svarede dertil, det har han sagt, at han vil berette for hr. Amund med vor søn nærværende. Og vi beder vor søn om, at han ordner det således, at hr. Endrith siger hr. Amund sandheden herom med vor søn nærværende, og at både vor søn og hr. Endrith siger sandheden herom og fremfører vores undskyldning og siger, hvilken skyld vi har deri. Aldrig var ham givet nogle penge dertil, at han skulle enten lade ..... gjort(?) ..... vi at ..... intet af hr. Amunds datter før end ..... var aftalt(?). ♦

<40> Ligeledes at han tager Gud til hjælp og ofte og nøje gennemlæser dette skrift og disse punkter, så han til fulde begriber og forstår dem både til at svare og til at gøre med Guds hjælp. Og at han vist, gudeligt og retfærdigt ordner alle forhold, som det er nyttigt og Gud giver nåde til. ♦

<41> Ligeledes at han er altid tålmodig og opmærksom både årle og silde og tjener Gud først hver dag, og at han våger over sine ord og ikke udtaler hverken i harme eller på anden tid det, som han eller andre måtte få skade af, eller nogen må give agt på efter ham. ♦

<42> Ligeledes når han kommer til nordmændene om, hvad ham da hænder. ♦

<43> Ligeledes når han kommer til Tønsberg, hvad ham da hænder. ♦

<44> Ligeledes når de er rejst afsted, som skal rejse etc. ♦

<45> Ligeledes om dem, som han sætter til at hente hjælpen, og dem, som han sætter til at rejse til Bergen og modtage hende. ♦

<46> Ligeledes: Straks biskop Jakob kommer til ham, hvad ham da hænder ♦

<47> Ligeledes ..... ♦

<48> Ligeledes om ..... han ..... de ..... ♦

<49> Ligeledes om Knuds ærinde. ♦

<50> Ligeledes hvis nogen beder ham om nogle dombreve på nogle domme, som tidligere er dømte, da må han svare, at han ikke ved hvilke domme, som er dømt, og tøve dermed så længe han kan. Og når han ikke kan tøve længere dermed, da må han sige, at straks hans moder kommer dertil, da vil han gøre derved, som de da begge bliver enige om. ♦

<51> Ligeledes hvis nogen kommer til ham med noget malm og beder ham om, at de må bruge det, at han ikke tillader dem at bruge det og giver derpå ingen breve, at de skulle bruge det, for hvis det skete, da trak de det altsammen fra kronen og under sig selv. ♦

<52> Ligeleds hvis nogen i Norge beder ham om brev på nogle slotte, således at han vedgår, at han har fået dem tilbage af nogen, da behøver han ikke at give sådanne breve, for det er så mange vitterligt, at han modtager det af nogen. Og hvis hr. Amund eller hr. Jon Darre beder ham om de breve som de har givet os på de slotte, da må han sige at vi har de breve og at vi giver dem vel de breve igen og derom behøver han ikke at give dem nogle breve, for de giver ham vel hans alligevel, når han kræver det tilbage af dem i Guds navn, som før er sagt. ♦

<53> Hermed befaler vi Gud og Vor Frue og Sankt Hans ham og os og alt det, som os bevarer. Og i de fornævntes navn fred og befaling drager vi, og ordner vi, og kommer vi sammen igen med Gud og med ære og med fred og med ro både til sjæl og legeme. I Jesu Christi, Sankt Marias, Sankt Hans' og alle helgenes navne. I faderens og sønnens og den hellige ånds navn. Amen. ♦