Tekst efter A
Wy Ynghenborch van godes gnaden ebbedische des closters sunthe Claren thů Rybbenitze en dochter hertheghe Hinrikes thů Mekelenborch bekennen vnde betůghen openbare an de[s]seme[1] de[s]seme breue vor allen lůden de dessen bref seen vnde horen lesen. dat we hebben vntfanghen van vnser leuen můder sůster ver Margareten der konynkinnen thů Dennemarken vnde to Sweden vnde to Norweghen dre hůndert Lubesche mark dar hebbe we mede koft neghen vnde drůttych mark ewyghes geldes an deme gude to deme Bertoldeshaghene. dar we vnde vnse conuent scholen vore vul důn der vorbenomeden konyghinnen vnser leuen můder suster vnde eren olderen vnde erer sůster vnser můder vnde scholen beghan ene ewighe dachtnisse des neghesten meddewekens na sunte Mathias daghe to ewighen tyden also de bref vt wyset den we er gheuen hebben ♦ Vor<t>mer[2] wen de conuent vreschen den doet desser vorbenomeden konynghinnen so scholen se de beghan myd missen vnde myd vigilien also de heren desser lant ♦ Vortmer van dessen neghen vnde drůttych marken scholen komen alle iar veer mark to ener lampen to bernende an vnseme cůre to ewighen tyden vor deme hilghen lychamme nacht vnde dach vnde dar schalme to lecghen de dre mark de Hermen Gransyn vnse prouener dar to gaf de dar qwemen an den Smachthagen ♦ De vif vnde druttych mark de schole we vorbenomede Ynghenborch brůken de wyle we leuen a<l>so[3] de vorbenomede konynkinne vnse gnedighe vrowe. vnde vnser leuen můder sůster gheschreuen heft an eren breuen ♦ Ouer wen we doet syn so scholen de vorstandere de neghen vnde druttych mark antworden der ebbedischen in dat closter. de schal gheuen veer mark to der vorbenomeden lampen alle iar thů ewighen tyden vnde veer mark den brůderen vor deme clostere to delende beyde presteren vnde leyen to ewyghen tyden ♦ De en vnde druttych mark schal se delen den susteren in deme clostere ener yewelyken suster achte schyllynghe to ewyghen tyden ♦ War dar anderes nůttygeyt van kvmpt dat schal de gardyan brůken thů des closteres behůf ♦ Alle desse vorgheschreuen stůcke beuele we Ynghenborch ebbedische desses suluen closteres den ebbedischen vnde gardyanen vnde den vorstanderen de van tyden to tyden werden settet vnde alle de des macht hebben buten vnde bynnen to ewighen tyden stede vnde vast thů holdende vp ere sele also se dar wyllen vnde vore gheuen vor deme rychte godes ♦ Tu ener groteren bewarynghe vnde vorbyndynghe desser vorgheschreuen stůcke so late we henghen vnses ammetes ynghezegel my gůder andacht an dessen bref den we suluen schreuen hebben na godes bort verteynhůndert iar vnde dar na an deme veften iare des sundaghes na sunte Mertens daghe des hilghen bysschopes.
Vi Ingeborg af Guds nåde abbedisse i sankt Clara kloster i Ribnitz, datter af hertug Henrik af Mecklenburg, erklærer og bevidner åbenbart i dette brev for alle, der ser det eller hører det læse, at vi fra vor kære moders søster Margrete, som er dronning af Danmark, Sverige og Norge, har modtaget 300 lybske mark. For dem har vi købt 39 mark evig indtægt af godset Bartenshagen, for hvilke vi og vort konvent skal gøre vor skyldighed gældende over for førnævnte dronning, vor kære moders søster og hendes forfædre og hendes søster, vor moder, idet vi indstifter en evig årstid på onsdagen efter sankt Matthæus, således som brevet viser, som vi har givet hende. Ydermere når konventet erfarer førnævnte dronnings død, da skal de højtideligholde den med messer og vågen, ligesom herrerne i dette land. Yderligere skal af disse 39 mark hvert år komme 4 mark til en lampe, der skal brænde i vort kor til evig tid for hostien nat og dag, og dertil skal man lægge de tre mark, som Herman Gransyn, vor præbendar, gav dertil, hvilke kommer som indtægt af godset Schmachthagen. De 35 mark skal vi førnævnte Ingeborg bruge, så længe vi lever, således som førnævnte dronning, vor nådige frue og vor kære moders søster har skrevet i sine breve. Når vi dør, da skal forstanderen overdrage de 39 mark til abbedissen ved klostret. Hun skal give 4 mark til førnævnte lampe hvert år til evig tid og 4 mark til brødrene for klostret, at tildele både præster og lægfolk til evig tid. De 31 mark skal hun fordele på søstrene i klostret, således at hver især får 8 skilling til evig tid. Hvad der deraf ellers kan komme til nytte skal gardianen bruge til klostrets behov. Alle disse førskrevne punkter befaler vi Ingeborg, abbedisse for dette samme kloster, abbedisser, gardianer og forstandere, som fra gennem tiderne vil residere, og alle dem, der har magt ude og inde, at holde fast, til stadighed og til evig tid på deres sjæl, således at de kan hævde og fremlægge dette for Guds ret. Til desto større sikkerhed og troværdighed for disse førskrevne punkter lader vi vort embedes segl med gode hensigter hænge for dette brev, som vi selv har skrevet i det 1400nde år og derefter det 5te efter Guds fødsel på søndagen efter den hellige biskop sankt Mortens dag.