Tekst efter A:
Wy Hinrek van godes gnaden bisschop to Ozenbrůgghe greue to Holsten to Stormeren vnde to Schowenborgh bekennen vnde betůghen openbar in dessem breue dat wy myd der hoghebornen vorstinnen vnde vrouwen vrouwen Elysabeth. hertoghinnen to Sleswyk greuinnen to Holsten to Stormeren vnde to Schowenborch vnser leuen s{uv}ster ghedeghedinghet hebben desse deghedinghe de hir na schreuen stan dar wy vruntliken mede vorenet sind vmme alle ansprake de vnser en to deme anderen hadde in desser wyse alse hir na schreuen steyt/ To dem ersten scholen alle schuldeginghe vnde allerleye ansprake de vnser en to deme anderen heft an goede bestande blyuen s{oe}s gantze iar al vmme de nv negest to komende zind vnde wan de s{oe}s iar vore gan zind wyl denne vnser ienigh den anderen anspreken de schal em dat dar na en gantz iar to voren kundeghen. <2> Oppe desse vrentliken deghedinghe schole wy bisschop Hinrek vorbenomet hebben van vnser s{ue}ster der hertoghinnen vorscreuen vnde van eren kynderen dat land to Vemeren myd deme slote Glambeke also vry alse ze vnde ere kyndere dat nv hebben <3> Wes ouer vorpandet vorwyset ofte vorseth is an deme vorbenomeden lande vnde slote dat moghe wy losen alse de breue vthwiset de dar op ghegheuen zind oft wy willen. <4> Ok schole wy enen ieweliken birechte laten he sy gestlik edder werlik vnde scholen en helpen eneme i[u]weliken in goeden trůwen alse wy vordest konen dat em sche dar he recht ane is <5> Ok schole wy hebben van vnser s{ue}ster vorbenomet vnde eren kynderen den hof vnde de stad to [Old]enborch mid der tobihoringhe alse her Volrad van K{uv}ren dat hadde vnde moghen dat ok losen eft wy suluen willen alse dar yd nv vore vthe steyt\ <6> Dit vorbenomede land to Vemeren mid deme slote Glambeke vnde mid Oldenborch alse dat vorbenomet is schole wy bisschop Hinrek vorscreuen hebben to vnser s{ue}ster vnde erer kynder vorbenomet tr{uv}we hand in desser wyse dat wanne desse vorbenomede s{oe}s iar vmme komen zyn vnde wyl vnser en den anderen denne ierghen vmme anspreken zo schal vnser en dem anderen dat en iar to voren kůndeghen alse vorscreuen is. vnde wanne dat sulue iar vore gan is so schole wy bisschop Hinrek vorbenomet vnser suster vnde eren kynderen vorbenomet dit vorbenomede land to Vemeren vnd deme slote Glambeke vnde mid Oldenborch also dat vorbenomet is to voren wedder antwerden brukeliken vnde vn[beworne] in ere were er vnser en den anderen ierghen vmme ansprikt sunder de vorsetene renthe de wy nv dar ane vynden vnde hadde wy bisschop Hinrek vorbenomet dar wes ane ingheloset bynnen dessen vorbenomeden iaren vor also vele geldes alse dar wi dat vore ingheloset hadden dar scholen vnse s{ue}ster vnde ere kynder erghenomet vns vol vore doen er wy [de] vo[rbenomede] land vnde slote wedder van vns antwerden <7> Vortmer schal vnser en deme anderen bynnen dessen vorbenomeden iaren vnde tyden alle dyngh in goeden truwen to dem besten keren. <8> Ok schal vnser en den anderen bynnen dessen vorbenomeden iaren nerghen ane hynderen edder beweren in alle deme dat malk nv in den weren heft vnde dar to in alle deme dar malk recht to heft\ <9> Were ok dat vnse s{uu}ster de hertoghinne vorbenomet vorstorue dat god vorbede edder ok dat se sick voranderde bynnen dessen vorbenomeden iaren vnde tyden so schal dat vmme de vorm{ue}nderschop gan alzo en recht is\ <10> Vortmer vmme de stad to der Hilgen hauene vnde vmme den Stapelholm vnde vmme de twe kerspele Campen vnde Croppe de wy bisschop Hinrek vorbenomet esschet hebben bouen dat land to Vemeren vnde bouen den Glambeke vnde bouen Oldenborch vorbenomet dat schal stan to den koninghinnen van Denemarken wer wy dar wes van hebben scholen edder nicht\ Seght de koninghinne dat wy dar wes van hebben scholen dat schalme vns volghen laten Seght se ok dat wy dar nichtes af hebben scholen so schole wy dat dar by blyuen laten <11> Were ouer dat de koninghinne vorbenomet dar nichtes vmme segghen wolde so schole wy vns noghen laten in deme lande to Vemeren mid deme slote Glambeke vnde mid Oldenborch also dat vorescreuen is op alsulke deghedinghe alse voreschreuen stad vnde dar schole wy beyde vnse s{ue}ster de hertoghinne vorbenomet vnde wy vmme ryden vor de vorscreuen koninghinnen\ <12> Vortmer scholen alle desse deghedinghe alle den anderen deghedinghen vnde breuen de vnse brodere hertoghe Gherard vnde greue Albrecht zeligher dechtnisse vnde wy bisschop Hinrek erghenomet vnder vns ghehad vnde gheuen hebben vnde ok den breuen de vnse s[{ue}]ster de hertoghinne vnde wy vnder vns ghegheuen hebben to neneme schaden ofte vorvanghe komen men de scholen by erer vollen maght blyuen Alle desse vorschreuen stucke vnde articule vnde en iewelyk bezunderghen loue wy bisschop Hinrek vorbenomet vnde vnse eruen in goeden truwen hertoghinnen Elysabeth vnser leuen s{ue}ster vorbenomet eren kynderen vnde eren eruen zunder ienigherleye argelist edder helperede stede vnde vast to holdende in dessem breue de gheuen vnde schreuen is to deme Kyle na godes bord verteynhundert iar dar na in deme sosten iare in des hilgen nyer iares daghe Ouer dessen deghedinghen hebben wesen de erliken lude her Hartwich Heesten. her Syuerd Dozenrode her Hinrek van Reuentlo her Gotschalk Rantzow her Wulf Pogghewisch de eldere her Detlef Walstorp her Syuerd Smalstede her Erik Crummedyk her Marquard van Sygghem her Detlef Rixtorp riddere her Hinrek Westhof borghermester to L{uv}beke her Meynerd Buxtehude borghermester to Hamborch Hartwich van Owe Otte Wiltbergh Hartwich Pogghewisch vnde Clawes Lembeke knapen vnde anderer goeder vele louenwerdigher l{ue}de Des to t{uv}ghe alle desser vorscreuen st{ue}cke hebbe wy vnse inghesegel henghen laten in dessen breff.
Vi Henrik, af Guds nåde biskop af Osnabrück, greve af Holsten af Stormarn og Schauenburg erkender og bevidner åbenbart i dette brev, at vi med den højbårne fyrstinde og frue fru Elisabeth, hertuginde af Slesvig, grevinde af Holsten, af Stormarn og Schauenburg vor kære søster har indgået denne aftale, som herefter står skrevet, og som vi i venskabelighed er enige om vedrørende alle krav, som den ene af os havde mod den anden på denne måde, som herefter står skrevet.
<1.> For det første skal al gæld og alle slags krav, som en af os har mod den anden angående gods forblive bestående i de næstfølgende seks hele år, og hvis en af os, når de seks år er gået, vil rejse krav mod den anden, så skal han forkynde det for ham et helt år i forvejen.
<2.> Efter denne venskabelige overenskomst skal vi førnævnte biskop Henrik fra vor søster, den førnævnte hertuginde og fra hendes børn have landet Femern med slottet Glambek så frit som hun og hendes børn nu har det. <3. >Men hvad der er pantsat, overdraget en anden herre eller stillet som sikkerhed i det førnævnte land og slot, det kan vi udløse, hvis vi vil, som det dokument udsiger, som er givet derpå.
<4.> Vi skal også lade enhver blive i sine rettigheder, han være gejstlig eller verdslig, og skal hjælpe enhver i troskab, så godt vi kan, så der tilkommer ham det, han har ret til.
<5.> Vi skal også fra vor førnævnte søster og fra hendes børn have gården og staden Oldenburg med tilliggende, som hr. Volrad v. Kuren havde det, og vi kan også, hvis vi vil, selv udløse det for så meget, som det tidligere er pantsat for.
<6.> Det førnævnte Land Femern med slottet Glambek og med Olden burg, som det er nævnt ovenfor, skal vi førnævnte biskop Henrik have til førnævnte vor søsters og hendes børns tro hånd på sådan måde, at når de førnævnte seks år er ovre, hvis da den ene af os vil rejse nogen krav over for den anden, så skal den ene af os forkynde det for den anden et år i forvejen, som det er skrevet ovenfor, og når det samme år er omme, så skal vi førnævnte biskop Henrik igen overdrage vor førnævnte søster og hendes børn det førnævnte land Femern med slottet Glambek og med Oldenburg, som nævnt ovenfor, til fuld rådighed og uden retskrav i deres varetægt, inden en af os rejser nogen krav mod den anden, undtagen det fastsatte udbytte, som vi nu får deraf. Og havde vi, førnævnte biskop Henrik indløst noget deraf inden for disse førnævnte år, så mange penge som vi havde indløst det for skal vor førnævnte søster og hendes børn godtgøre os, før vi igen giver det førnævnte land og slot fra os.
<7.> Fremdeles skal den ene af os over for den anden i troskab vende alle ting til det bedste inden for disse førnævnte år og tider.
<8.> Endvidere skal den ene af os inden for disse førnævnte år ikke hindre eller forulempe den anden med hensyn til alt det, som enhver har i sin varetægt, eller med hensyn til alt det, som enhver har ret til.
<9.> Skulle det ske, at vor søster, den førnævnte hertuginde, døde, hvilket Gud forbyde, eller hun indgik nyt ægteskab inden for disse førnævnte år og tider, så skal formynderskabet afgøres, som det er ret. <10.> Fremdeles vedrørende staden Heiligenhafen og om Stapelholm og om de to sogne Campen og Croppe, som vi førnævnte biskop Henrik har krævet ud over landet Femern og ud over førnævnte Glambek og Oldenburg, så skal det være op til dronningen af Danmark, om vi skal have noget deraf eller ej. Siger dronningen, at vi skal have noget deraf, så skal man lade det følge os. Men siger hun, at vi ikke skal have noget deraf, så skal vi lade det blive derved. <11.> Skulle det ske, at den førnævnte dronning ikke ville sige noget derom, så skal vi lade os nøje med landet Femern, med slottet Glambek og med Oldenburg, som det er skrevet på sådan betingelse, som står skrevet ovenfor, og vi skal begge, både vor søster den førnævnte hertuginde og vi holde omridning for den førnævnte dronning. <12.> Fremdeles skal disse aftaler ikke komme til skade og forfang for alle de andre aftaler og breve, som vor broder hertug Gerhard og grev Albrecht i salig ihukommelse og vi førnævnte biskop Henrik havde indbyrdes og har givet og heller ikke for de breve, som vor søster hertuginden og vi havde givet hinanden indbyrdes, men de skal forblive ved fuld gyldighed. Alle disse førnævnte stykker og artikler og enhver af dem i særdeleshed lover vi førnævnte biskop Henrik og vore arvinger i god tro hertuginde Elisabeth, vor kære førnævnte søster, hendes børn og deres arvinger at holde stadigt og fast uden nogen svig eller udflugter i dette brev, som er givet og skrevet i Kiel efter Guds fødsel 1400 år derefter i det sjette år på den hellige nytårsdag. Ved disse aftaler har de hæderlige folk hr. Hartvig Heest, hr. Sigfred Dosenrode, hr. Henrik v. Reventlow, hr. Godskalk Rantzau, hr. Wulf Pogwisch den ældre, hr. Detlev Walstorp, hr. Sigfred Smallested, hr. Erik Krummedige, hr. Marquard v. Siggem, hr. Detlev Rixtorp, riddere, hr. Henrik Westhof, borgmester i Lübeck, hr. Meinhard Buxtehude, borgmester i Hamburg, Hartvig v. Owe, Otto Wiltberg, Hartvig Pogwisch og Klaus Limbæk, væbnere, og mange andre gode rosværdige folk været til stede. Til vidnesbyrd om alle disse ovenfor skrevne stykker har vi ladet vore segl hænge på dette brev.