1406. 1. januar. Kiel


Hertuginde Elisabeth af Slesvig erklærer at have sluttet overenskomst med biskop Henrik af Osnabrück, greve af Holsten.

Tekst efter A:

Tekst

Wy Elizabeth van godes gnaden hertoghinne tu Sleswik greuinne tu Holsten Stormeren vnde tu Scowenborg bekennen vnde betughen openbar an dessen breue dat wy myd deme hoghebornen fforsten vnde heren hern Hinrik biscope tu Ozenbrugghe greuen tu Holsten tu Stormeren vnde to Scowenborg vnseme leuen b{oe}len ghedeghedinghet hebben desse deghedinghe de hirna screuen stan dar wy vruntliken mede vor enet zind vmme alle ansprake de vnser en tu deme anderen hadde in desser wise alzo hir na screuen steyt. To dem ersten zo scolen alle schuldeghinghe vnde allerleye ansprake de vnser en to deme anderen heft an g{uv}den bestande bliuen s{oe}s ganze iar al vmme de n{uv} neghest tu komende zind vnde wanne de s{oe}s iar vore gan zind wil denne vnser ienich den anderen anspreken de scal em dat dar na en gantz iar tu vorne k{uv}ndeghen. <2> Oppe desse vruntliken deghedinghe scal vnse b{oe}le greue Hinrik vorbenomet hebben van vns vnde van vnsen kindren dat land tu Vemeren myd deme slote Glambeke alzo vry alzo wy vnde vnse kindere dat [nv] hebben. <3> Wes ouer vorpandet vorwiset ofte vorzeed is an deme vorbenomeden lande vnde slote dat mach hee lozen alzo de breue vd wiset de dar op ghegheuen zind ofte he wil. <4> Ok scal he enen [iewe]liken by rechte laten he zy ghestlik edder werlik vnde scal en helpen eneme ieweliken in guden tr{ue}wen alzo he vordest kan dat em schee dar he recht ane is. <5> Ok scal he hebben van vns vnde van vnsen kinderen den hoff vnde de stad tu Oldenborg myd der tubehoringhe alzo her Volrad van Kůrne dat hadde vnde mach dat ok zuluen lozen ofte he wil vor alzo vele alzo dar yd n{uv} vøre vte steyt. <6> Dyt vorbenomede land tu Vemeren myd deme slote Glambeke vnde myd Oldenborg alzo dat vorbenomet is scal vnse bole greue Hinrik vorbenomet hebben tu vnser vnde vnser kindere truwe hand in desser wise dat wanne desse vorbenomeden s{oe}s iar vmme komen zin vnde wyl vnser een den anderen denne ierghen vmme anspreken zo scal vnser en deme anderen dat en iar tu vorne kůndeghen alzo vorscreuen is vnde wanne dat zulue iar voregan is so scal vnse bole greue Hinrik vorbenomet vns vnde vnsen kinderen dyt vorbenomede land to Vemeren myd deme slote Glambeke vnde myd Oldenborg alzo dat vorbenomet is tu vorne wedder antworden brukeliken vnde vnbeworren in vnse were ere vnser een den anderen ierghen vmme an sprikt zunder de vorzetenen rente de he dar nů inne vind vnde hadde vnse b{oe}le greue Hinrik vorbenomet dar wes ane in ghelozet bynnen dessen vorbenomeden iaren vor alzo vele gheldes alzo dar he dat vore inghelozet heft dar scole wy em vol vore don er he de vorbenomede land vnde slote wedder van zik antwordet. <7> Vortmer scal vnser en deme anderen binnen dessen vorbenomeden iaren vnde tyden alle ding in guden truwen tu dem besten keren. <8> Ok scal vnser en deme anderen binnen dessen vorbenomeden iaren nerghen ane hinderen edder bewerren in alle deme dat malk n{uv} in den weren heft vnde d[ar to] in alle deme dar malk recht tu heft. <9> Were ok dat wy hertoghinne Elizabeth vorbenomet vorstoruen dat god vorbede edder ok dat wy vns vor anderden zo scal dat vm de vorm{uv}nderscop g[an alzo] en recht is. <10> Vortmer vm de stad tu der Hilghenhauene vnde vm den Stap[elholm] vnde vm de twe kerspele Campen vnde Croppe de vnse bole greue Hinrik vorbenomet eschet heft bouen [dat lan]d tu Vemeren vnde bouen den Glambeke vnde bouen Oldenborg vorbenomet dat scal stan tu der koninginnen van Denemarken wer he dar wes van hebben scal edder nicht. Secht de kø[ni]ginne dat he dar wes van hebben scal dat scole wy em volghen laten. Secht zee ok dat he dar nichtes van hebben scal so scal he dat dar by bliuen laten. <11> Were ouer dat de koninginne vorbenomet dar nichtes vmme zegghen wolde zo scal vnse bole greue Hinrik vorbenomet zik noghen laten in deme lande tu Vemeren myd deme slote Glambeke vnde myd Oldenborg alzo dat vorscreuen is op als{uv}lke deghedinghe alzo vorscreuen stad vnde dar scole wy beyde vnse b{oe}le greue Hinrik vnde wy vmme ryden vor de vorscreuen koninginnen. <12> Vortmer scolen desse deghedinghe alle den anderen deghedinghen vnde breuen de vnse here hertoghe Gherard vnde vnse b{oe}le greue Albrecht zeligher dechtnisse vnde vnse b{oe}le greue Hinrik vorbenomet brodere vnder zik ghehad vnde gheuen hebben vnde ok den breuen de vnse bole greue Hinrik vorbenomet vnde wy vnder vns ghegheuen hebben tu neneme scaden ofte voruanghe komen men de scolen by erer vollen macht bliuen. Alle desse vorscreuenen stukke vnde articule vnde en iewelik bezunderghen loue wy hertoghinne Eliz[a]beth vorbenomet vnde vnse kindere vnde ere rechten eruen in guden truwen greue Hinrike vnsem leuen bolen vorbenomet vnde sinen rechten eruen zunder ienigherleye arghelist edder helperede stede vnde vast tu holdende in dessem breue de ghegheuen vnde screuen is tu deme Kyle na godes bord verteynhundert iar dar na an deme sosten iare in des hilghen nyeniares daghe. Ouer dessen deghedinghen hebben ghewesen [d]e erliken lude her Hartwich Heesten her Siuerd Dozenrode her Hinrik van Reuentlow her Godscalk Rantzow her Wulf Pogwisch de oldere her Detleff Walstorp her Siuerd Smalstede her Erik Crummedik her Marquard van Sigghem her Detleff Rixstorp ryddere her Hinrik Westhoff borghermester tu Lubeke her Meynard Buxtehude borghermester tu Hamborg Hartwich van Owe Otte Wiltberg Hartwich Pogwisch vnde Clawes Lembeke knapen vnde vele anderer guden louenwerdigher lude. Des tu tughe alle desser vorscreuen stukke hebbe wy vnse inghezeghel henghen laten an dessen breff\

Oversættelse

Vi Elisabeth af Guds nåde hertuginde af Slesvig, grevinde af Holsten, Stormarn og Schauenburg, erkender og bevidner åbenbart i dette brev, at vi med den højbårne fyrste og herre hr. Henrik, biskop af Osnabrück, greve af Holsten til Stormarn og til Schauenburg, vor kære slægtning, har indgået denne aftale, som herefter står skrevet, og som vi i venskabelighed er enige om vedrørende alle krav, som den ene af os havde mod den anden på denne måde, som herefter står skrevet.

<1.> For det første skal al gæld og alle slags krav, som en af os har mod den anden angående gods forblive bestående i alle de næstfølgende seks år, og hvis en af os, når de seks år er gået, vil rejse krav mod den anden, så skal han forkynde det for ham et helt år i forvejen.

<2.> Efter denne venskabelige overenskomst skal vor slægtning, førnævnte grev Henrik fra os og fra vore børn have landet Femern med slottet Glambek helt frit, som vi og vore børn nu har det.

<3.> Men hvad der er pantsat, overdraget en anden herre eller stillet som sikkerhed i det førnævnte land og slot, det kan han udløse, hvis han vil, som det dokument udsiger, som er givet derpå.

<4.> Han skal også lade enhver blive i sine rettigheder, han være gejstlig eller verdslig, og skal hjælpe enhver i troskab, så godt han kan, så der tilkommer ham det, han har ret til.

<5.> Han skal også have fra os og vore børn gården og staden Oldenburg med tilliggende, som hr. Volrad v. Kuren havde det, og kan også, hvis han vil, selv udløse det for så meget, om det tidligere er pantsat for.

<6.> Det førnævnte land Femern med slottet Glambek og med Oldenburg, som det er nævnt ovenfor, skal vor førnævnte slægtning grev Henrik have til vor og vore børns tro hånd på den måde, at når de førnævnte seks år er omme, hvis da den ene af os vil stille krav til den anden, så skal den ene af os forkynde det for den anden et år i forvejen, som det er skrevet ovenfor, og når det samme år er ovre, så skal vor slægtning, førnævnte grev Henrik, igen overdrage os og vore børn det førnævnte land Femern med slottet Glambek og med Oldenburg, som nævnt ovenfor, til fuld rådighed og uden retskrav i vores varetægt, inden en af os rejser krav mod den anden undtagen det fastsatte udbytte, som han nu får deraf. Og havde vor slægtning, førnævnte grev Henrik indløst noget deraf inden for disse førnævnte år, så mange penge som han havde indløst for, skal vi godtgøre ham, før han igen giver det førnævnte land og slot fra sig.

<7.> Fremdeles skal den ene af os over for den anden i troskab vende alle ting til det bedste inden for disse førnævnte år og tider.

<8.> Endvidere skal den ene af os inden for disse førnævnte år ikke hindre eller forulempe den anden med hensyn til alt det, som enhver har i sin varetægt og dertil med hensyn til alt det, som enhver har ret til.

<9.> Skulle det ske, at vi førnævnte hertuginde Elisabeth døde, hvilket Gud forbyde, eller jeg indgik nyt ægteskab, så skal formynderskabet afgøres, som det er ret. <10.> Fremdeles vedrørende staden Heiligenhafen og om Stapelholm og om de to sogne Kampen og Kropp, som vor slægtning, førnævnte grev Henrik, har krævet ud over landet Femern og ud over førnævnte Glambek og Oldenburg, det skal være op til dronningen af Danmark, om han skal have noget deraf eller ej. Siger dronningen, at han skal have noget deraf, skal vi lade det følge ham. Men siger hun, at han ikke skal have noget deraf, så skal han lade det blive derved. <11.> Skulle det ske, at den førnævnte dronning ikke ville sige noget derom, så skal vor slægtning førnævnte grev Henrik lade sig nøje med landet Femern, med slottet Glambek og med Oldenburg, som det er skrevet på sådan betingelse, som står skrevet ovenfor, og vi skal begge, både vor slægtning grev Henrik og vi holde omridning for den førnævnte dronning. <12.> Fremdeles skal disse aftaler ikke komme til skade og forfang for alle de andre aftaler og breve, som vor herre hertug Gerhard og vor broder grev Albrecht i salig ihukommelse og vor slægtning førnævnte grev Henrik, brødre, havde indbyrdes og har givet og heller ikke for de breve, som vor slægtning førnævnte grev Henrik og vi havde givet hinanden indbyrdes, men de skal forblive ved fuld gyldighed. Alle disse førnævnte stykker og artikler og enhver af dem i særdeleshed lover vi førnævnte hertuginde Elisabeth og vore børn og deres retmæssige arvinger i god tro grev Henrik vor førnævnte kære slægtning og hans retmæssige arvinger at holde uden nogen svig eller udflugter stadigt og fast i dette brev, som er givet og skrevet i Kiel efter Guds fødsel 1400 år derefter i det sjette år på den hellige nytårsdag. Ved disse aftaler har de hæderlige folk hr. Hartvig Heest, hr. Sigfred Dosenrode, hr. Henrik v. Reventlow, hr. Godskalk Rantzau, hr. Wulf Pogwisch den ældre, hr. Detlev Walstorp, hr. Sigfred Smallested, hr. Erik Krummedige, hr. Marquard v. Siggem, hr. Detlev Rixtorp, riddere, hr. Henrik Westhof, borgmester i Lübeck, hr. Meinhard Buxtehude, borgmester i Hamburg, Hartvig v. Owe, Otto Wiltberg, Hartvig Pogwisch og Klaus Limbæk, væbnere, og mange andre gode rosværdige folk været til stede. Til vidnesbyrd om alle disse ovenfor skrevne stykker har vi ladet vore segl hænge på dette brev.