Tekst efter A
Ericus dei gracia regnorum Dacie Swecie Noruegie Sclauorum Gothorumque rex et duc Pomarensis omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino ♦ Ex quo coram nobilibus uiris et discretis dominis Boecio Arusiensi Petro Bruglanensi[1] et Lagone Wybergensi dei gracia episcopis[2] Iohanne Nicholai de Awensberg Iohanne Skarpenberg militibus Iacobo Kirt Palnone Kirt Thome Magni Iohanne Nicholai Cristierno Nicholai ac aliis pluribus fidedignis in multitudine copiosa per octo discretos ad hoc s<pe>cialiter[3] nominatos racionabiliter compertum est sententialiter diffinitum. uidelicet. omnia bona Inggeburgis uxoris Tukonis Skyttæ ubicumque in Morsæ et alibi sita latrici presencium Inge Petri legitime pertinere nos eidem[4] Inge Pæders. dicta bona omnia et singula cum suis attinenciis adiudicamus per presentes libere possidenda inhibentes firmiter ne quis se de dictis bonis contra uoluntatem dicte Inge aliqualiter intromittat ♦ Datum Alburgh anno domini mocdo sexto crastino beatorum Nerei et Achillei nostro ad causas sub sigillo teste Iohanne Swenonis Bryms nostro iusticiario.
Erik, af Guds nåde konge af Danmark, Sverige og Norge, de venders og goters og hertug af Pommern, til alle, der ser dette brev, hilsen i Herren. Som følge af det i nærværelse af de velbyrdige mænd og gode herrer Bo af Århus, Peder af Børglum og Lave af Viborg, af Guds nåde bisper, Jens Nielsen til Aunsbjerg, Johan Skarpenberg, riddere, Jakob Kirt, Palle Kirt, Thomas Mogensen, Jens Nielsen, Kristian Nielsen og flere andre troværdige i stor mængde af 8 gode mænd, som var særskilt udpeget til dette, blev bragt til klarhed og endegyldigt (ell. domsmæssigt) afgjort, at alt gods, som tilhørte Ingeborg, Tyge Skyttes hustru, hvor det end er beliggende på Mors og andetsteds, på lovlig vis tilhører nærværende brevviser Inge Pedersen, tildømmer vi ved dette brev samme Inge Pedersen nævnte gods, hvert og eet, med alle dets tilliggender til fri besiddelse, idet vi udtrykkeligt forbyder, at nogen på nogen som helst måde befatter sig med nævnte gods imod nævnte Inges vilje. Givet i Ålborg i det Herrens år 1406, på dagen efter sankt Nereus og sankt Achilleus' dag under vort rettertingssegl med Jens Svendsen Brims, vor justitiar, som vidne.