Tekst efter A
Vruntlichin grut thu vorren gesant. ♦ Wetet dat her Iohan von der Dolle. vnd her Iohan von der Mersch rathmann czu Thorun hebben hir nv by vns wesen des homeisters wegin von Prussen. vnd mank anderen reden/ vornemen wy wol von in. dat. se meyneden/ dat dy homeister den dach also wil halden laten thu Calmar als des geramet wart. vnd wy vornemen ok wol van in. dat it des homeisters wille were. dat he vnd wy iw. vnd mer der stete czuschreben. dat gy dy iuwen dar och by hadden oppe dy tyt. mit voller macht vnd ip wy den ienen die by den teidingen wesen weren. als offt got wolde. das man was gutes nemen adir sprechen konde. dat thu frede vnd gut komen mochte. al vme. dor bitte wi och gerne vmme dat gy dy iuwen och denne dar thu komen laten. als vorgeschreuen stet. ♦ Vortmer noch deme als wy anders nicht weten. denne das vnse son vnd syn rath von dessen dreen ryken. kuntlichen komen by den Orsunt ab got wil. dunket denne iw. nutlik wesen. durch gemaches vnd bequemikeit awunne. vnd ok vmme den willen. das desser dryer riker rathe deste vrier darbey weren. offt man icht spreken adir ramen konde. dornacht me lege. dat gy dorvmb arbeiten wolden. das die solue dach des geramet wart thu holden thu Calmar mochte wesen by dem Orsunde. als man it erstin aff arbeyden konde. bynnen der tyt als des tages geramet wart tu Calmar. vnd dat dy iuwen dar denne by qwemen als vorgeschreuen stet so welden wy vnserm sone vnd desser ryke rathe tu schriuen. dat he vnd sie deste ee. quemen vnd behagt it iw. vnd dem homeister vnd vnsem sone also als vorgeschreuen stet so mocht man all lyke wol den frede vnd vorwort also holde als he stet. vnd wen got wil das dy iuncfrouwe des koninges tochtir van Engelandt kompt herwart. want meyster alle tage wrmudende ist. so weyt wy wol/ dat vnse sone gerne sege. dat dy iuwen och denne darby weren. vnd sint im vnd vns wilkommen. darbitte wy ok gerne vmbe von syner wegin. went were he alse nah so erpote he iw. vnd schreue iwe dit selue gerne thu kunde man denne ok wat gudes spreken mit den Engelisschen. dat tu frede vnd tu gute komen mochte. des mochte man ok denne vorsuken by dessem seluen synne/ ♦ Hebben wy ok mer den anderen stete thu gescreuen was iw nv/ von alle dessen vorgescreuen stucken. dunket nutste wesen vormude wy wol. dat gy gerne. dat beste. doruff denken/ vnd nicht vorleggen wat tho gute vnd frede komen mag allumme/ ♦ Gy konnen wol dirkennen. efft wy it gerne gut segen/ vnd offt wy it dyt in dat beste thun. adir nicht/ by dessem seluen syne ♦ Hebbe wy ok deme homeister togescreuen wente dy hy nv by vns weren wolden syk nicht mechtigen/ den tag von Calmeren tolegende vnd by deme Orssunde. it sy wedir by deme homeister gewest weren doch mogen gy hir vp gedenken/ vnd pr{ue}wen das sunste allvmbe. wente noch vnserem dunken das besten allvmben/ zo hebbe wy dyt vorgescreuen vorstaen laten/ ♦ Dorumben bitte wy iw dat gy vns thu schriuen wellet by dessen botin was iw wille von allen vorgeschreuen stucken sy/ vnd eynen denne vorlassen von iw. so mogen wir vns dornoch richten ♦ Domete befele wy euch gote ♦ Scriptum <.....>[1]
Venlig hilsen forudskikket. Vid, at hr. Johan v. d. Dolle og hr. Johan v. d. Mersche, rådmænd i Thorn nu har været her hos os på højmesteren af Preussens vegne, og blandt andre sager erfarer vi visselig af dem, at de mente, at højmesteren vil lade mødet holde i Kalmar, således som det var aftalt. Og vi erfarer også visselig fra dem, at det var højmesterens vilje, at han og vi skrev til jer og flere af stæderne, at I også skulle have jeres folk til stede der på den tid med fuldmagt, og hvis vi var med dem, som var ved forhandlingerne, om Gud ville, at man kunne optage eller sige noget godt, som kunne føre til fred og til det gode, da beder vi også meget om, at I lader jeres folk komme dertil, som står skrevet ovenfor. Fremdeles eftersom vi ikke ved andet, end at det er åbenbart, at vor søn og hans råd fra disse tre riger er kommet til Øresund, om Gud vil, synes det jer da at være nyttigt af behagelighed og bekvemmelighed og også af den grund, at disse tre rigers råd var desto friere derved, hvis man kunne sige eller stræbe efter noget, hvorefter man kunne rette sig, at I ville arbejde derfor, at det samme møde, som var aftalt at holdes i Kalmar kunne være ved Øresund, så man først kunne afslutte det inden for den tid, som mødet var aftalt i Kalmar, og at jeres folk så kom til stede, som står skrevet ovenfor, så ville vi skrive til vor søn og disse rigers råd, at han og de skulle komme desto tidligere, og hvis det behagede jer og højmesteren og vor søn således, som det står skrevet ovenfor, så kunne man alligevel holde freden og aftalen sådan som den står. Og om Gud vil, at jomfruen, kongen af Englands datter, kommer hertil, som mesteren hver dag forventer, så ved vi visselig, at vor søn gerne vil sige, at jeres folk også skulle være til stede, og de er ham og os velkomne. Det beder vi også meget om på hans vegne, thi var han her nærved, så tilbød han jer det og skrev det gerne selv til jer, så kunne man da også aftale noget godt med englænderne, som kunne føre til fred og til det gode, det kunne man da også forsøge i denne samme hensigt. Vi har også skrevet til flere af de andre stæder, hvilke af alle disse førnævnte punkter, der nu synes jer mest nyttig. Vi regner visselig med, at I oprigtigt tænker det bedste derved og ikke afviser, hvad der kunne føre til det gode og til fred overalt. I kan vel erkende, om vi gerne siger det gode, og om vi gør det for det bedste eller ej i denne samme mening. Vi har også skrevet til højmesteren, fordi de, der nu var her hos os, ikke ville påtage sig at lægge mødet i Kalmar og ved Øresund, medmindre de igen havde været hos højmesteren, dog kan I tænke herpå og vurdere det rundt omkring, thi efter vores mening er våbenstilstand overalt, så har vi meddelt det føromtalte. Derfor beder vi jer, at I vil tilskrive os ved dette bud, hvad jeres vilje er i alle føromtalte punkter og sende det afsted fra jer, så kan vi rette os derefter. Dermed befaler vi jer i Guds vold.