Tekst efter Aa
Serenissimo principi domino Erico dei gracia Norwegie Swecie Dacieque regnorum regi filio nostro carissimo. Henricus eadem gracia rex Anglie et Francie et dominus Hibernie. salutem et paterne dileccionis continue claritatem\ ♦ Serenissime princeps fili carissime/ ♦ Amara et querelosa ualde/ dilectorum ligiorum et tenencium nostrorum uille de C[1] insinuacione. percepimus displicenter\ quod cum certi ligii nostri piscatores in dicta uilla nostra commorantes usque ad numerum quateruiginti et sexdecim personarum. iam dudum piscandi causa pro ipsorum ac aliorum comodo/ alta maria peciissent. inimicorum nostrorum Flandrensium tunc existencium supra mare. crudelitatem et proteruiam. ad modum formidantes/ ad portum de W[2] in terra uestra Norwegie se cursu celeri diuertissent/ tutum refugii locum inibi obtinuisse sperantes/ sicuti confidenter obtinuisse debebant/ attenta pacis et dileccionis inter nos uigentis pulcritudine. per matrimonii fedus inter uos et filiam nostram carissimam ad dei laudem nouiter celebrati/ quidam mercatores uillarum Hanse Theutonice. partes Norbernie more solito frequentantes/ uidelicet h B[3] etcetera. per quosdam alios de Hansa predicta manutenti ac sustentati cum armatorum numero quingentorum supra mare in quodam loco/ Itro uulgariter nuncupato. in quibusdam occulte nauibus latitabant. aduentum dictorum ligiorum nostrorum ad litus auide prestolantes/ cumque iidem nostri ligii portum feliciter attigissent\ ducenti ex dictis malefactoribus et eorum fautoribus in terram celeriter descendentes. trescenti uero ex eis. in quibusdam balyngeris et nauibus se ponentes/ ne aliquis ex dictis nostris ligiis. fuge presidio committere se deberet\ duos de eisdem ligiis nostris qui primo in terram descendere satagebant/ crudeliter occiderunt. reliquos qui superant. diris carceribus mancipando/ ubi per duos dies et noctem unam duris uinculis alligati\ continue morabantur/ demum uero habito inter eos. dampnoso et iniquo consilio quid de incarceratis predictis decernerent faciendum\ absque aliquo iuris processu. ac contra treugas. per ambassiatores nostros ex una / et supremi magistri Prucie deputatos. ex altera. habitas et firmatas incarceratos predictos manibus eorum post terga ligatis/ die ueneris proxime post festum sancte Margarete uirginis ultimo preteriti ante portum predictum. in maris profundum/ atrociter proiecerunt/ ♦ Uerum serenissime princeps fili carissime cum talia infra regnum uestrum predictum. sic enormiter attemptata/ postquam serenitati uestre credulis informacionibus uiuo testant/ regie dignitati uestre\ molestiam non inmerito debeant generare/ filialem dileccionem uestram. affectuosius quo possumus deprecamur\ quatinus uiis et modis quibus conuenit/ interponere curetis sollicitudinis uestre partes ut conquerentibus ligiis nostris pro dampnis et excessibus supradictis recompensacio seu satisfaccio plenaria ualeat adhiberi. ♦ In quo reuera princeps magnifice complacenciam non modicam/ nobis ueraciter impendetis qui uotis uestris annueremus libencius in omnibus que possemus ♦ Datum etcetera.
Højagtede fyrste hr. Erik, af Guds nåde konge af Norges, Sveriges og Danmarks riger, vor kære søn, modtager hilsen og den faderlige omsorgs stadige glans fra Henrik af samme nåde Englands og Frankrigs konge og herre til Irland. Højagtede fyrste, kære søn! Gennem vore elskede undersåtter og beboere i vor stad Cromers særdeles klagefulde og bitre beretning har vi til vor fortvivlelse måttet erfare, at da visse af vore undersåtter, fiskere bosiddende i vor nævnte by, op i mod 24 og 16 personer, som for nylig i forbindelse med fiskeri til egen og andres gavn havde søgt ud på det åbne hav, og der af voldsom frygt for vore fjender, til havs ved denne lejlighed, flandrernes grusomhed og frækhed, i høj fart var kommet fra hinanden ved havnen Vindefjord i Eders land Norge i håb om der at opnå sikkert tilflugtssted, sådan som de rettelig burde have opnået det, når betænkes skønheden af den spirende fred og kærlighed mellem os som følge af det til Guds pris fejrede ægteskabsforbund mellem Eder og vor kære datter, holdt visse købmænd fra de tyske hansestæder, som sædvanligvis frekventerer Bergenområdet, dvs. h B osv., støttet og hjulpet af visse andre fra førnævnte Hansa med en gruppe på 500 bevæbnede mænd, sig skjulte på havet ved et sted, på folkesproget kaldet Itro, i visse skibe, grådigt afventende nævnte vore undersåtters ankomst. Og da selvsamme vore undersåtter var nået frelste i havn, gik 200 af de nævnte misdædere og deres håndlangere hurtigt i land, altimens 300 satte sig i visse krigsskibe for ikke at nogen af vore nævnte undersåtter skulle forsøge at flygte, og dræbte på grusom vis to af samme vore undersåtter, som først forsøgte at komme i land, mens resten fængsledes i skrækkelige fængsler, hvor de forblev uafbrudt i to dage og en nat, bundne i hårde lænker, indtil der blandt de foregående blev afholdt en mangelfuld og skændig rådslagning om, hvad man skulle stille op med de førnævnte fængslede, og fjernt fra nogen rettergang og stik i mod de konventioner, som er indgåede og bekræftede af på den ene side vore gesandter og på den anden side højmesteren for Preussens udsendinge, kastede man på grufuld vis de fængslede i havets dyb, bagbundne på deres hænder fredag efter sankt Margrete uden for førnævnte havn. Sandelig, højagtede fyrste, kære søn, eftersom sådanne ugudelige overtrædelser har fundet sted i Eders førnævnte rige - eftersom de med troværdige oplysninger levende forsikrer Eders højhed herom - bør det ikke ufortjent afstedkomme ærgrelse hos Eders kongelige ærværdighed. Vi beder så indtrængende, vi kan, i henseende til Eders faderlige kærlighed, at I på passende måde sørger for at sætte Eders kløgt ind, således at vore klagende undersåtter får mulighed for at opnå fuld kompensation og erstatning for ovennævnte tab og forbrydelser. Vis os i denne sag, strålende fyrste, en ikke mådelig velvilje, så at vi gavmildt kan give tilslutning til Eders ægteskabsslutning i alle de henseender, det er os muligt. Givet osv.