[1406. 28.-30. august].


Højmesteren for den tyske orden klager til dronning Margrete over, at skipperen Johan, hvis skib var sprunget læk i Mønstersund i Norge, er blevet frataget sine varer af dronningens fogeder i Grøtsbacka og Varberg, da han havde udlosset dem for bedre at kunne tætne sit skib, da de blev erklæret for skibbrudent gods.

Tekst efter Aa:

Tekst

Eynueldige beuelunge etcetera ♦ Allirdurchluchte forstynne vnd grosmechtige gnedige frowe ♦ Vns hat der grosscheffer vnser kamer vorbracht wie das schiper Iohan mit syme eigen schiffe segiln wolde vs Flandern ken Prüssen das geladen was mit xii stucken gewandis öle saltz vnd zost ouch mit anderm gute vnd ware das eyns vnser kamer vnd das ander teil vnsern armen getruwen vndersassen czu Thorn czum Elbinge vnd czu Danczk burgern an gehoret vnd als her off der see was entsprang im eyn lek an synem schiffe alzo das er umb bergunge wille des schiffes und gutis zegilte eyne hafene czu Monstersundt yn Norweyn vnd merte aldo syn schiff hinden vnd vorne mit czweyn ankern vnd als her das gut hatte vs geschiffet vnd wolde das schiff deichten quomen die voithe euwer grosmechtikeit als der von G{ue}ndsbach vnd der von Wartberg vnd nomen dem schipheren obengeschreben das gut mit gewalt vnd czu hyben im syn schiff das hers nicht bergen mochte vnd synt euwer konigliche hochwirdikeit wol wissentlich ist das off allen tagen die mit den euwern vnd mit den vnsern vnd den gemeynen steten der henzen synt gehalden alle wege in handelunge gewest ist vnd den vnsern gelobet was gutis schifbrochig vnd sefunt worde in euwer durchluchtikeit lande das mochte iderman bynnen iar vnd tag bergen vnd synt ouch dis gut nicht schifbrochig worden ist noch zef{ue}nt sundir der schipher is selbir an land gefurt hat vmb bergunge des schiffes vnd gutis noch lobe vnd gunst des lantvoiths zo mag euwer hochwirdikeit dirkennen das die euwern des obengeschreben gutis mit vnrechte sich haben vndirwunden vns vnd den vnsern czu swerem schaden hirvmb geruche euwer hochwirdikeit gedenken an den vorschreben frede vnd geloben dor inne wir siczen mit euwir grosmechtikeit die wir als vnsere gnedige frowe bitten mit dem{ue}tigen fleissigen bethen das ir gnedige frowe von angeborner gute vnd woltat vmb libe wille des rechtis vnd czu vorsicht vnsers vorhoffens geruchet hulflich vnd reetlich doran czu syn mit ernster vnderwysunge der euwern das das genomene gut desem beweiser der gemechtiget ist is czu vordern vnd czu entpfahn sundir vorczog wedir geantwort werde off das wir vnd ouch die vnsern von eyme sulchen vorczoge nicht czu grosserm schaden komen das wir mit sundirlicher dangsamkeit alle wege ken euwern gnaden vnd den euwern wor an wir euch dinstliche behegelichkeit dirczeigen konnen gerne vorscholden wellen noch gancz vnserm vormogen wo wir sollen ♦ Gegeben etcetera.

Oversættelse

Redelig anbefaling etc. Allerhøjeste fyrstinde og stormægtige nådige frue. For os har vort kammers storskaffer fremført, hvordan skipper Johan ville sejle fra Flandern til Preussen med sit eget skib, som var ladet med 12 stykker klæde, olie, salt og ellers også med andet gods og varer, hvis ene del tilhører vort kammer og den anden del vore tro undersåtter, borgere i Thorn, i Elbing og i Danzig, og da han var på havet, sprang der en læk i hans skib, så at han for at bjærge skibet og godset sejlede til havnen i Mønstersund i Norge, og han fastgjorde da sit skib bagtil og foran med to ankre, og da han havde udskibet godset og ville tætne skibet, kom Eders stormægtigheds fogeder, nemlig ham fra Grøtsbacka og ham fra Varberg og tog godset med magt fra den ovenfor nævnte skipper og ødelagde hans skib, så han ikke kunne bjerge det, og det er visselig Eders kongelige højværdighed bekendt, at på alle møder, som er holdt med Eders og med vore og med hansestæderne har der altid været forhandlet om, og det er blevet lovet vore, at hvad der var af vraggods og strandingsgods i Eders højheds lande, det kunne enhver bjerge inden for år og dag, og dette gods er ikke blevet vraggods eller strandingsgods, men skipperen har selv ført det i land. Vedrørende bjergning af skibet og godset efter løfte og velvilje fra landfogeden så kan Eders højhed erkende, at Eders med urette har bemægtiget sig det ovenfor nævnte gods til svær skade for os og vore; derfor skal Eders Højhed behage at tænke på den førnævnte fred og løfterne, som vi har aftalt med Eders stormægtighed, som vi som vor nådige frue med ydmyge flittige bønner beder om, at I, nådige frue, af medfødt godhed og velgerning, af kærlighed til retten og som vi håber og har tillid til, vil behage at være hjælpsom og bistå med oprigtig underretning af Eders, så det tagne gods igen bliver overdraget denne brevfremviser, som har fuldmagt til at kræve det og modtage det uden tøven, for at vi og vore ved en sådan udsættelse ikke kommer til at lide større skade, hvad vi med særlig taknemmelighed altid vil gengælde Eders nåde og Eders ved at vise Eder tjenstvillig velbehag efter al vor formåen, hvor vi skal. Givet etc.