Tekst efter O. Heinemann l.l.:
Ick Pridborn van Pudbusk, ridder, myt mynen rechten erfnamen bekenne unde betughe openbare in desseme breve, dat ik schuldich byn myner eghenen witliken schult deme erbaren knapen Hinrike van der Lancken, Teetzen zone, de nu ys wonaftich to Ramyttze, unde synen rechten erfnamen xxi hundert mark Sundescher pennynghe, de he my rede lenet heft eer der makynghe desses breves. ♦ Vor desse summen pennynghe sette ik eme to eneme brukeliken pande myn ghud to Ramyttze, to Zilletitze unde to Lubbevitze myt aller nůt, de dar nů ane ys unde in tokomenden tyden inne werden mach, myt aller tobehorynghe, alzo dat nu bynnen synen scheden licht unde van olinghes leghen heft, myt twen hoven vii{i-} morghen myn, de darto komen synt van Lubbezitze, alzo vry unde umbeworen myt alme rechte unde richte, alze myn vader my dat vryest ervet heft unde alze ik yd na bezeten hebbe, yd sy ghenomet edder unghenomet, sunder uthgenomen de iiii mark gheldes, de de Vůte darinne hebben, de scholen darynne bliven zo degher unde zo ghantz, dat ik my edder mynen erfnamen dar nicht ane beholden noch van gnaden edder van rechte, sunder allene de wedderlozinghe aldus mate. ♦ Wen ik, myne erfnamen edder weme ik des ghan dat vorscreven ghud wedderlozen wil, zo schal ik Hinrik vorghenomet edder sinen erfnamen to paschen tozegghen unde gheven eme to deme navolgheden neghesten winachten den vorscrevenen summen pennynghe half edder altomale. ♦ Is id dat ik den summen half utgheve, zo schal de helfte des ghudes myt alle des ghades tobehorynghe nomet edder unghenomet vry unde umbeworen to my edder mynen erfnamen edder weme ik des ghan wedderkomen unde de andere helfte desghelich in der sulven wyse, alzo hirvor screven steyt. ♦ Gheve ik ok den ghantzen summen ut to ener tyd, zo schal dat ghud ghantz to my edder mynen erfnamen edder weme ik des ghan wedderkomen vry unde umbeworen in alle der mate, alzo hir vorscreven steyt. ♦ Dyt vorscreven ghud schal ik eme vryen unde intweren vor alle ansprake gheysliker edder werliker personen, de vor recht komen willen recht to ghevende unde to nemende, unde schal id eme vorlaten vor den heren des landes to eme rechten pande unde wedderschatte, wen he dat esschende ys, unde na der vorlatinghe waren iar unde dach, alze in deme lande en recht ys. ♦ Ok mach he dyt vorscreven ghud vorpanden vor alzovele pennynghe, alzo hir vorscreven steyt, weme he wil, alze ik yd eme ghesettet hebbe, unde weme he dat settet ime halven edder ime ghantzen, deme schal ik holden alle articule, alzo in desme breve utghedrukket synt, my doch edder mynen erfnamen edder weme ik des ghan de lozinghe to beholdende, alze hir vorscreven steyt. ♦ Alle desse vorscreven stukke stede unde vast to holdende dat love ik Pridborn van Pudbusk, ridder, myt mynen rechten erfnamen in ghuden truwen sunder arch Hinrike van der Lancken unde synen rechten erfnamen. ♦ To merer bekantnisse desser vorscreven dink zo hebbe ick myn inghezeghel vor dessen breff ghehenghet. ♦ Unde to tughe hebben hiran unde over ghewezen erbare manne, alze her Wulf Wulflam unde Iohan Kůlpe, borgheremestere to deme Sunde, her Nycolawes Lyppe, her Iohan Burouwe, ratmanne darsulves, de ere inghezeghele to tughe by myn ghehenghet hebben vor dessen bref, de ghescreven unde ghegheven is bynnen deme Sunde na godes bord verteynhundert iar in deme sosten iare, an sunte Katherinen avende der hilghen iuncvrowen.
Jeg Predbjørn v. Podebusk, ridder, med mine rette arvinger erkender og bevidner åbenbart i dette brev, at jeg til den ærbare væbner Henrik v.d. Lancken, Tetzes søn, der nu bor i Ramitz og hans rette arvinger er skyldig som min egen vitterlige gæld 2100 mark i Stralsund mønt, som han har lånt mig i rede penge før affattelsen af dette brev. For denne sum penge sætter jeg ham til et brugeligt pant mit gods i Ramitz, i Zühlitz og i Lipsitz med al nytte, som nu er deraf og kan være i kommende tider, med alt tilliggende, som det nu ligger inden for sine grænser og har ligget der fra gammel tid, med to bol minus 7 1/2 morgen, som er kommet dertil fra Lipsitz, så frit og uden retskrav med al ret og dom, som min fader har arvet det frit for retskrav, og som jeg herefter har besiddet det, det være sig med navn eller uden navn, men undtaget de 4 mark penge, som Voterne1 har deri, de skal blive deri så helt og holdent, at hverken jeg eller mine arvinger kan gøre krav derpå af nåde eller af ret, men alene således bestemme genindløsningen. Hvis jeg, mine arvinger eller hvem jeg giver det, vil indløse det førnævnte gods, så skal jeg, førnævnte Henrik eller hans arvinger give besked til påske og til næstfølgende jul give ham halvdelen af den førnævnte sum penge eller den hele. Sker det, at jeg giver summen halvt, så skal halvdelen af godset med alt godsets tilliggende, med navn eller uden navn, frit og uden retskrav komme tilbage til mig eller mine arvinger, eller hvem jeg giver det, og den anden halvdel ligeledes på samme måde, som står skrevet her ovenfor. Hvis jeg udbetaler hele summen på en gang, så skal hele godset komme tilbage til mig eller mine arvinger, eller hvem jeg giver det, frit og uden retskrav på alle måder, som står skrevet her ovenfor. Dette førnævnte gods skal jeg for ham fri og løse for alle krav fra gejstlige eller verdslige personer, som vil komme for retten at give eller tage retten og skal overlade det til ham foran landets herrer til et retmæssigt pant og indløseligt pantegods, når han kræver det, og når derefter er gået år og dag efter afståelsen, som det er ret i landet. Endvidere kan han pantsætte det førnævnte gods for så mange penge, som her ovenfor står skrevet, til hvem han vil, som jeg har pantsat det til ham, og hvem han pantsætter det til halvt eller helt, over for denne skal jeg overholde alle artikler, som er udtrykt i dette brev, for mig eller mine arvinger eller hvem jeg giver det til at beholde indtil indløsningen, som står skrevet her ovenfor. At holde alle disse førnævnte stykker stadigt og fast, det lover jeg Predbjørn v. Podebusk, ridder, med mine rette arvinger Henrik v.d. Lancken og hans rette arvinger i troskab og uden svig. Til yderligere sikkerhed for disse førnævnte ting så har jeg hængt mit segl på dette brev. Og til vidnesbyrd har hæderlige mænd været til stede her, nemlig hr. Wulf Wulflam og Johan Kulpe, borgmestre i Stralsund, hr. Niels Lippe, hr. Johan Burow, rådmand sammesteds, som til vidnesbyrd har hængt deres segl ved mit på dette brev, som er skrevet og givet i Stralsund efter Guds fødsel 1400 år i det 6 år, på den hellige jomfru sankt Katerinas aften.