Tekst efter Birgitta Eimer l.l.
Mynen gar willigen undertenigen gehorsam czu allen geczeiten bereit. ♦ Ersamer liber her kumpthur, euwern briff mir gesant habe ich wol vornomen, in deme mir euwer gnode screibet, daz ich mich wek sulde machen, als ich irsten kůnde. ♦ Liber her kumpthur, bekummert uch nicht! Got weys, daz ich des windes nicht gehat habe. ♦ Wen hotte ich daz wether gehat, ich were lange weg gewest. ♦ Wen ich was nicht dry tage czu Danczg, do was ich algereyt. ♦ Als schire ich daz wether habe, zo sczwyuelt nicht dor an, ich wil mich weg machen, zint daz ich is [mich] als z..[1] uff mich habe genomen und undergewunden und ich is myt gotes hulffe wol getruwe czu vulbrengen und by allen dingen thun wil daz beste, daz ich kan ader mag, und korzlich uff eyn gut ende brenghen. ♦ Ouch, liber her kumpthur, euwer gnode geruchet czu wissen, daz hyr eyn bothe was[2] von myner vrawen dy konnygynne, den ich gesprochen und ufgeholt habe, daz ich von im vorneme, daz her vorwerrens droyet. ♦ Ydoch an sulchen bothen ist sich nicht czu keren, und der wirt ouch czu euwer gnoden komen. ♦ Ich bitte euwer ersamkeit, ab er etczwas dirvuret, do ich mich noch můchte richten, ab is von euwer gnoden czu thunde were, daz ir mir daz screybet, uff daz ich mich dor noch richte. ♦ Ouch zo wil ichs alzo bestellen, wen mir got ober hilffet, ab ze atczwas willen hette dem vride[3] dem vride, daz ir daz wenig helffen zal, und wil zenden uff Ulant, Calmarn und czu Bent Niclasson czu Stekeholm, do ich noch mynen knecht habe, und ouch alzo bestellen im lande, ab zy obel wolle, daz mir daz io czu wissen wurde. ♦ Ouch, liber her kumpthur, alz ir mir screybet von den pherden, zo ist is nicht hast domythe, sunder ab is krig wurde, zo wuste euwer gnode wol, was ir dorczu thun sult. ♦ Sunder gyet is nicht czu krige, zo bitte ich euwer gnode, mich nicht underwegen czu lozen, ab ich myn dyng wol czu Dancke vortbrenge, wen ich ze denne hy alz me hette alz czu Gotlande. ♦ Ouch wen ich henober kome, zo wil euwer gnode screyben alle czitunge und [wy][4] is do styt uffme lande und was ich dirvare. ♦ Geben czu Danczke am sonnabende noch Quasimodogeniti etc.
Arnolt von Baden.
Nemelichen legt mir hern Ulrich vor van tage czu vnd das[5] dieselben artikel, unde vorczogen wirt unde her yo halden wil synen briff czu eynem ganczen ende. ♦ Und yo lenger her wirt vorczogen, yo me rede darum gefallen.
Vær forsikret om min stedse meget villige underdanige lydighed. Ærede kære hr. kommendator, jeg har visselig forstået Eders brev, der er sendt til mig, hvori Eders nåde skriver til mig, at jeg skulle begive mig af sted, så hurtigt jeg kunne. Kære hr. kommendator, tag Eder ikke af det! Gud skal vide, at jeg ikke har haft god vind. Thi havde jeg haft godt vejr, havde jeg for længst været rejst. Thi jeg havde kun været tre dage i Danzig, så var jeg parat. Så snart vejret er til det, så tvivl ikke på, at jeg vil begive mig af sted, siden jeg har taget det på mig som [...] og sat mig det for, og jeg stoler på, at jeg med Guds hjælp visselig kan fuldføre det, og i alle sager vil jeg gøre det bedste, jeg kan eller formår, og hurtigt bringe det til en god afslutning. Endvidere, kære hr. kommendator, Eders nåde skal behage at vide, at der var et bud her fra min frue dronningen, som jeg har talt med og opholdt, for at jeg af ham kan erfare, at han truer med at skabe fjendtligheder. Dog om sådanne bude skal man ikke bekymre sig, og han vil også komme til Eders nåde. Jeg beder Eder, ærede herre, om at Eders Nåde vil skrive til mig, hvis han erfarer noget, hvorefter jeg kan rette mig, og hvis det er muligt, skriv det da til mig, at jeg kan rette mig derefter. Og så vil jeg ordne det således, hvis Gud hjælper mig over, at hvis hun havde nogen vilje [...] fred, at det kun skal hjælpe hende lidet, og jeg vil sende bud til Øland, Kalmar og til Bengt Nilsson på Stäkeholm, hvor jeg endnu har min svend og også ordne det således i landet, hvis hun ville noget ondt, at I da endelig lod mig det vide. Endvidere kære herre kommendator, med hensyn til det, I skriver til mig om hestene, så er det ingen hast dermed, men hvis der blev krig, så ville Eders nåde visselig vide, hvad I skulle gøre i den anledning. Men bliver der ikke krig, så beder jeg Eders nåde ikke lade mig i stikken, hvis jeg bringer min sag vel til Danzig, thi jeg havde mere her end i Gotland. Og når jeg kommer herover, så vil jeg skrive alle tidender til Eders nåde, og hvordan det står til i landet, og hvad jeg erfarer. Givet i Danzig lørdag efter Quasimoogeniti.
Arnold von Baden
I særdeleshed forelægger hr Ulrich mig de samme artikler fra dag til dag og bliver holdt tilbage. Og jo længere han bliver holdt tilbage, jo mere bliver der talt.