Tekst efter
Wytlik sy allen guden luden de dessen breff zeen. horen. eder lezen dat wy borgermestere vnde rad to Ripen betughen openbare in dessem breue. dat/ in dem iare na der ghebort/ vnses heren. m.cd.viii. vppe des hillighen Kerstes auend do was desse ieghenwerdighe brefwisere Cristern Frellefssøn vp vnsem dinghe vnde claghede dat Iess Tykessøn were sin laghvorw[unn]en man vnde hadde en myt rechte vorvolghet/ vnde lagh vorwunnen alse vnser stades recht vtwiset. vnde dat bewisede de sulue Cristern vullenkomelike vp der suluen stede dat he en myt rechte vorwunnen vnde laghvellet hadde. ♦ Seder claghede he dat em de sulue Ies Tykssøn dar ouer. ouerhorigh vor gink. ♦ Do vraghede Cristern. des koninghes voghet. Mws. vnde den de van vser stadhes weghen vp dem dinghe sat. vnde alle de anderen guden lude vp dem dinghe weren wo he myt sinen laghvorwunnen manne varen scholde. vnde in welker mathe dat he liik van em krighen mochte. ♦ Do wart em vunden van des koninghes voghede vnde van vsem borgermestere dat he mochte sinen laghvorwunnen man antasten. io war he binnen vsen by vrede by em komen kunde. ♦ Do vell id sik also vp dem mandagh neest vor sancte Pawels daghe conuersionis. dat de vorscreuen Iess Tykssøn weder qwam to vsem dinghe vnde Cristern myt em. ♦ Do stunt Cristern vp. vnde bat. hulpe vnde recht ouer sinen vorwunnen man. beyde van dem de vppe de tiid van der herskap weghen vp dem dinghe sat. heet Swerdvthe. vnde van vns. dat wy em helpen scholden so vele alse vser stades recht vt wisede. ♦ Do were wy reedhe vnde wolden em gerne to rechte hulpen hebben ♦ Do stunt de sulue Swerdvthe vp vnde leep van vsem dinghe vnde wolde em nicht to rechte helpen. mer Cristern moste rechtloos van dar g{ae}n. ♦ Vnde allet dat Cristern vppe de tiid an Ies Tykssøn dede dat dede he myt rechte. na dem alse vser stades recht vt wiset ♦ Vordermer was Cristern o{ue}erbodigh. vnde vraghede Ies Tykssøn off he borghen vor sik setten wolde vor vnse gheneydighen vrowen de koninghinnen to komende. vnde liden vnde vndgelden. so vele alse ere ghenade seghede. welk de vorscreuen Ies Tykssøn nicht don wolde. ♦ Dyt is in aller mate g{ae}n vnde varen alse vorscreuen is dat betughe vnde hebben des to euer tughnisse vser stades secreet to r{ue}gge vp dessen bref ghedrucht ♦ Scriptum anno domini m°. cd. viii ipso die conuersionis sancti Pauli apostoli
Det skal være vitterligt for alle gode folk, som ser, hører eller læser dette brev, at vi borgmestre og råd i Ribe i dette brev åbenbart bevidner, at i året 1408[A] efter vor Herres fødsel på den hellige juleaften, da var denne nærværende brevviser Kristian Frellevsen på vort ting og klagede over, at Jens Tygesen var en mand, hvis skyld var påvist af ham, og havde forfulgt ham ved retten og påvist hans skyld, som vor stads ret udviser. Og den samme Kristian beviste fuldkommen på samme sted, at han med rette havde påvist hans skyld og lovfældet ham. Siden klagede han over, at samme Jens Tygesen ikke fulgte ham og var dette overhørig. Da spurgte Kristian kongens foged Mus og ham, som sad på tinge på vor stads vegne og alle de andre gode folk på tinge, hvad han skulle gøre med sin mand, hvis skyld var påvist, og på hvilken måde han kunne få retfærdighed af ham. Da fik han at vide af kongens foged og vor borgmester, at de fandt, at han skulle lægge hånd på den skyldige mand, hvor han kunne få fat i ham inden for vores byfred. Da skete det så den mandag lige før sankt Pauls omvendelsesdag, at den førnævnte Jens Tygesen igen kom til vort ting og Kristian sammen med ham. Da rejste Kristian sig og bad om hjælp og ret mod den skyldige mand både fra ham, der på den tid sad på tinge på herskabets vegne, han hed Sverdude, og fra os, at vi skulle hjælpe ham så meget, som vor stads ret udviste. Det var vi rede til og ville gerne yde ham retlig hjælp. Da rejste samme Sverdude sig og løb fra tinget og ville ikke komme ham til hjælp, men Kristian måtte gå derfra med uforrettet sag. Og alt hvad Kristian på den tid gjorde mod Jens Tygesen, det gjorde han med rette, efter hvad vor stadsret udviser. Fremdeles var Kristian villig og spurgte Jens Tygesen, om han ville sætte kaution for sig til, at han kunne komme til vor nådige frue dronningen og lide og undgælde så meget, som hendes nåde sagde, hvilket den førnævnte Jens Tygesen ikke ville gøre. Dette er på alle måder gået for sig og sket, som det er skrevet ovenfor, det bevidner vi og har til vidnesbyrd herom for Eder trykt vor stads sekret bag på dette brev. Skrevet i det Herrens 1408nde år på selve dagen for den hellige apostel Paulus' omvendelse.