Tekst efter Svenskt Dipl. l.l.:
Thet skal allom vitirlikit vara, swa æptekomandom som thøm nu æru, thet iak Fikke van Vitzen, riddare oc hærizhøfdhinge i Bobærgx hæridhe, kænnis meth thæsso mino opno brefwe, at næsta odhinsdaghin æpte sancte Iohannis dagh, som callas ante portam latinam, i vælborins herra, herra Hakons Niclissons riddara næruaru oc flera nampnkunnogha oc skællica manna, som æru herra Magnus, kirkioherra i Skipsaas, Swen Skyttos, Erik Dansons, Niclis Diækns i Motalom, oc manga andra godha manna, som tha nær oc ower varo a satto thinge, kærdhe Eskil Diækn, Vazstena klosters sysloman, oppa en gardh i Ludhstadhom, hulkin Ion Danson hafdhe i værio, at han var thy fornæmpdo klostre meth oræt oc vtan lagh oc lagha doma afgangin, ok fornæmpde Æskil hafdhe klostersins breff meth sik, i hwat matto ok ræt han var klostrino tilkomin, ok var ther oppinbarlica læsit a thy fornæmpdo thinge. ♦ Tha vitnadhe næmpdin, som tha sat, ok alt menegha hæridhit stodh thæs til, at thæn fornæmpde gardhin i Ludstadhom var laghlica køptir oc æpter lanzlaghom opbodhin oc stodh opbodhin nat ok aar næstom frændom til løsn, ok tha thæn fornæmpde gardhin var swa forstandin nat ok aar, kom skællikin man Olaff Danson oppa eet sat hærizthing i Bobærx hærade ok loth fast fara klostrino thæn fornæmpda gardh i Ludhstadhom oc skilde siælwer fore fastomen; ok thæsse varo fastomæn, først Aruidher i Østra Fornusom, som tha sat fore hærizhøfghinga dom, Olawer Ingolfson, Lasse Smidher, Thørgils [i][1] Nærikke. ♦ Til mere visso ok vitnisbyrdh later iak vitirlica mit incigh[l]e hængia fore thætta breff, som scrifwat ær æpter gudz byrdh anno domini mocdviiio, odhinsdaghin næst æpter sancti Iohannis dagh, som callas ante portam latinam.
Det skal være vitterligt for alle, såvel fremtidige som nuværende, at jeg, Fikke von Vitzen, herredshøvding i Bobergs herred, med dette mit åbne brev erkender, at onsdagen næst efter sankt Johannes dag, som kaldes Ante portam latinam, i nærvær af velbyrdig herre, hr. Håkon Nilsson, ridder, og flere navnkundige og retfærdige mænd, som er hr. Magnus, præst i Skeppsås, Svend Skytte, Erik Dansson, Niels Degn i Motala og mange andre gode mænd, som da var til stede og overværede det nedsatte ting, kærede Eskil Degn, Vadstena klosters sysselmand, på en gård i Låstad, hvilken Jon Dansson havde i retmæssig besiddelse, at den med urette, uden lov og lovkendelse var bortkommet fra det fornævnte kloster, og fornævnte Eskil havde klostrets brev med sig (pålydende), på hvilken måde og med hvilken ret den var tilkommet klosteret, og det var læst højt på det fornævnte ting. Da bevidnede nævningene, som sad der, og hele det menige herred tilsluttede sig dette, at den fornævnte gård i Låstad var lovligt købt og efter lands lov[A] udbudt og stod i udbud år og dag til indløsning for nærmeste frænder, og da den fornævnte gård havde været anset således år og dag, kom opmand Olaf Dansson på et sat herredsting i Bobergs herred og lod den fornævnte gård i Låstad tildømme klostret og dømte selv foran edsmændene. Og edsmændene var disse, først Arvid i Östra Fornåsa, som da sad for herredsfogedens dom, Olav Ingolfsson, Lars Smid, Torkil (i) Närike. Til yderligere ihukommelse og vidnesbyrd lader jeg vitterlig mit segl vedhænges dette brev, som er skrevet i det Herrens år efter Guds fødsel 1408 onsdag næst efter sankt Johannes' dag, som kaldes Ante portam latinam.