Tekst efter A
Van godes gnaden wy Albrecht der Sweden vnde Ghoten koningh hertoge to Mekelenborgh [greue to Sw]erin to Stargarde vnde Rozstok here. Erik de older hertoge to Sassen to Engeren [unde] to Westualen vnde Hinrich biscop to Øzenbrugge vnde greue to Holsten to Stormeren vnde [to Sch]owenborch bekennen vnde betugen openbare an dessem breue dat wy vnde vnse eruen na [rade.] vnses rades vnde vnser manne vns hebben to hope gesad an ene vruntlike enynghe vnde vorbunt[nis dat] wy scholen vnde willen mit ganczer macht vnser lande vnde steden mit gantzen truwen to sa[mende] bliuen vnde vnser en dem anderen helpen iegen alsweme dar vnser en des anderen machlikes vnde rechtes mechtich wesen vnde were dat vnser man vndersaten efte stede welk yenigen to [.....][1] deden an roue an brande an dotslage efte vangende edder wat de schade were des anderen landen [.....][2] [.....][3] efte steden dar schole wy heren vnde vnse eruen vorbenomed yewelk ouer de synen to rechte mechtig wezen vnde helpen dat id vorbot vnde wedder daen worde bynnen vere weken na deme [.....][4] [.....][5] deme heren kundiget edder geclaget wert wer ouer dat dar wy were van vnsen mannen [efte .....] [6] steten de des syneme heren nicht horen wolden dar he vnder boseten were dar scho[len wy] vorbenomede heren vnde vnse eruen vnser en dem anderen alle mit gantzen truwen vnde mit gantzer macht vp behulpen wesen mit der hant so lange [dath] de schade gentzliken vorbot vnde wedder daen wert vortmer/ wolkes vorbenomed heren land wy so volgeden de schal vns anderen spise vnde voder geuen wan wy an syn land komen ♦ Vnde de wyle wy mit em dar sin neme vnser heren welk ok an der volge schaden den schal he suluen staen ♦ Gheue ok god dat wy vromen nemen to [samen]de edder vnser welk besundergen an der suluen volge den vromen schole wy vnde willet delen vnder vns na antale wapender lude vnde desse endracht vnde vorbunt schal anstaen von dessem dage an vnde waren viff vmmegande yare ♦ Alle desse vorscreuene article loue wy konigh Albrecht hertoge Erik vnde biscop Hinric vorbenomede vor vns vnde vnse eruen vnseren deme anderen stede vast vnde vntobroken to holdende an guden truwen sunder alle list vnde hulperede vnde des to tru[w]e vnde hoger bekantnisse hebbe wy koningh Albrecht hertoge Erik vnde biscop Hinrich vorbenomede vnser aller ingesegel witliken hengen laten an dessen breff de [g]heuen vnde screuen is to der Boken na [gode]s bort verteynhundert iar an deme achten iare dar na des negesten sondaghes vor pinx[ten][7] .
Vi Albrecht, at Guds nåde svenskernes og goternes konge, hertug af Mecklenburg, greve af Schwerin, herre til Stargard og Rostock, hr. Erik den Ældre, hertug af Sachsen, Engern og Westfalen og Henrik, biskop af Osnabrück og greve af Holsten, Stormarn og Schauenburg, erkender og bevidner åbenbart i dette brev, at vi og vore arvinger efter råd fra vort råd og vore mænd har sluttet os sammen i en venskabelig enighed og forbund, at vi med al magt skal og vil, at vore lande og stæder i troskab bliver sammen og at den ene af os hjælper den anden mod enhver som helst af os, der vil herske over den anden med hensyn til slægtskab og ret, og hvis nogen som helst af vore mænd over for nogen til [.....] begår rov, brand, mord eller tilfangetagelse eller hvad der end måtte være til skade for andre lande [.....] og stæder, da skal vi førnævnte herrer og vore arvinger love at hjælpe hinanden indbyrdes med al troskab og al kraft straks så længe, indtil skaden er helt godtgjort og gengældt. Fremdeles hvilken af de førnævnte herrers land vi således kom til, denne skal give os andre mad og føde, når vi kommer til hans land. Og mens vi er der med ham, lider nogen af vore herrer skade deved, den skal han selv klare. Hvis Gud giver, at vi sammen får fordel eller en af os, der er med, i særdeleshed, den fordel skal og vil vi dele indbyrdes efter antallet af væbnede mænd, og denne enighed og dette forbund skal vare fra denne dag og vare, til fem år er gået. Alle disse førnævnte artikler lover vi førnævnte kong Albrecht, hertug Erik og biskop Henrik for os og vore arvinger indbyrdes at holde fast og ubrydeligt i troskab uden svig og udflugter, og til vitterlighed og sikkert vidnesbyrd derpå har vi, førnævnte kong Albrecht, hertug Erik og biskop Henrik med vitterlighed ladet alle vore segl hænge på dette brev, som er givet og skrevet i Büchen i det 1408nde år efter Guds fødsel på den nærmeste søndag før pinse.