Tekst efter Gammeldanske Diplomer l.l
Iech Iessæ Thodersøn som landzthinget i Wyborch hiolt i dach. Swen Wtsøn. Cristiern Nielsøn ridderæ Ieppæ Kyrt. Iessæ Nielsøn. Mattes Nielsøn. aff Beg. Henrik Prip. Clawus Mønic Thorbern Esgesøn Iessæ Yuersøn oc Iessæ Griis awabn. wy kennes meth thettæ wort opnæ breff at aar effter wors herræ fødhelsæ thusendæ firæhundreth pa thet atendæ. then næstæ løgherdach. foræ wor frwe dach natiuitatis woræ skikkedhe foræ oss oc andræ fleræ godhe men pa landzthinget i Wyborch beskeethne men. swosom ær Pæther Sommer Pæther Gestedh. oc Thomes Gestedh brødhræ. oc saaldæ/ skøtæ oc affhendæ fran thom oc theræ aruinge. wor nadhighe frwe dr[otnin]g Margretæ oc hennæs aruinge oc effterkommæræ eller hwem hvn thet gooz vnne wyl. theræ gooz som the haffde i Ri[ndz]hæreth oc i Gestedh sokn. som the erffde effter theræ father Thruels Gestedh oc alt oc hwart besunderlike theræ gooz swosom ær først en bygd gord i Gestedh. i hwilken Nyssæ Ieyepsøn nw i boor. ♦ Item en bygd gord i then samæ stadh. hwilk[en] Nyssæ Awæsøn nw i boor. ♦ Item een bygd gord samæstadh som Mattes Pæthersøn nw wti boor. ♦ Item en bygd gord samæstadh som Iens Fant nw wti boor. ♦ Item Gestedh gord som Bratzæ bodhæ wti. ♦ Item en ødhe gard i then samæ stadh som man kaller Brandegord. ♦ Item en ødhæ gard samæstad som Michel Sudheræ bodhæ wti. ♦ Item eet odhæ bool samæstad som Kæl bodhæ pa meth allæ thessæ forscriffnæ goodhses tilliggelsæ swosom ær agher eng skogh fægang oc fiskæwatn woot oc tyurt rørendæ oc wrørendæ eyntæ vnden taghet ehwat thet helst kan hede eller er[1] til ewinnelich eye. ♦ Item bundæ the thom til oc theræ aruingæ at hiemblæ oc frii wor fordæ nadhighe frwe drotning Margrete hennes effterkommeræ oc aruinge eller hwem hvn thom vnnæ wyl. all oc hwar besunderlike thessæ fordæ gooz meth all theres tilliggelsæ eyntæ vnden taghet. for hwers mans tiltal. ♦ Oc til tygh oc witnesbyrd at wy allæ thessæ forscriffnæ stycke soghe oc hørde som forscriuet star tha hauæ <wy>[2] woræ incigle hengt for thettæ breff. ♦ Giuet aar oc dach som for ær sacht.
Jeg Jens Thodersen, som i dag forestod landstinget i Viborg, Svend Udsen, Kristian Nielsen, riddere, Jakob Kirt, Jens Nielsen, Mads Nielsen af Beg, Henrik Prip, Klaus Munk, Torben Esgersen, Jens Iversen og Jens Gris, væbnere, vi erkender med dette vort åbne brev, at år 1408 efter vor Herres fødsel lørdagen inden vor frues fødselsdag fremstod de forstandige mænd, Peder Sommer, Peder Gedsted og Thomas Gedsted, for os og flere andre gode mænd på landstinget i Viborg og solgte, skødede og afhændede bort fra dem og deres arvinger det gods, som de havde i Gedsted sogn i Rinds herred til vor nådige frue, dronning Margrete, hendes arvinger og efterkommere eller hvem, hun vil indrømme dette gods, hvilket de arvede efter deres fader Troels Gedsted, og alt deres gods hver især, nemlig for det første en bebygget gård sammesteds, hvor Niels Ovesen nu bor, en bebygget gård sammesteds, som Mads Pedersen nu bor i, en bebygget gård sammesteds, som Jens Fant nu bor på, fremdeles Gedstedgård, som Bratse boede på, en ødegård sammesteds, som kaldes Brændegård, en ødegård sammesteds, som Mikkel Suder boede på, og et ødebol sammesteds, som Keld boede på, tillige med alt dette føromtalte gods' tilliggender, nemlig ager, eng, skov, græsgang og fiskevand, vådt og tørt, rørligt og urørligt uden undtagelse, hvad det end kan kaldes eller hvad det end er, til evig besiddelse. Fremdeles forpligter de sig selv og deres arvinger til at hjemle og frigøre vor fornævnte nådige frue, dronning Margrete, hendes efterkommere og arvinger eller hvem, hun vil indrømme det, alt dette føromtalte gods hver især med alle tilliggender uden undtagelse for tiltale fra hvemsomhelst. Til bevis på og vidnesbyrd om, at vi så og hørte alle de foranskrevne punkter, således som står skrevet ovenfor, har vi hængt vore segl under dette brev. Givet år og dag som før sagt.