Tekst efter A:
Margareta dei gracia Woldemari Danorum regis filia.
Wruntlike grute vnd wes wy ghudes vormoghen tovoren gescreuen ♦ Wetet leue vrunt dat eer vns iwe breef quam wellich wy wol vornomen hebben so hadden wy tovoren alrede ghedaen vmme dat schip dar gy vns vmme toscreuen alse wy best konden alse iw Henrich desser breefwiser wol berichten moet vnde wy scriuen ok nw beyde deme capittel van Lunden vnde dem biskop van Roskilde to vmme de twierleye sake dar gy vns vmme to screuen alse wy best konden also gy begherende weren ♦ Got he weyt yt wol dat wy gherne hebben gedaen wat iw vnde den iwen leeff hefft gewest vnde doen dat nogh gherne wor wy konnen vnd moghen vnde is it ycht sunderghes dat wy vmme iwer leue willen doen moghen dat gy vns dat to vntboden dar dede gy vns leeff an dar mede beuele wy iw gode ♦ Scriptum in Anslo in regno Norwegie die ueneris proxima post diem pentecostes nostro sub signeto.
Margrete, af Guds nåde danernes kong Valdemars datter.
Venlig hilsen og hvad vi formår af godt forudskikket. Vid, kære venner, at før Eders brev kom til os, hvilket vi har optaget vel, så havde vi tilform allerede handlet med hensyn til det skib, som I havde skrevet til os om, så godt vi kunne, som Henrik denne brevviser visselig kan berette for Eder, og vi skriver også nu både til kapitlet i Lund og til biskoppen af Roskilde vedrørende de to sager, som I skrev til os om, så godt vi kunne, således som I ønskede. Gud han ved visselig, at vi gerne har gjort, hvad der var Eder og Eders folk kært og gør det endnu gerne, hvor vi kan og må, og er der noget særligt, som vi kan gøre for Eders skyld, hvis I lod os det vide, så ville det være os kært, dermed befaler vi Eder i Guds vold. Skrevet i Oslo i Norges rige på fredagen nærmest efter pinsedag under vor signet.