Udtog efter Hanserec.
Anno domini 1410 dominica cantate[1] quarta post festum pasce, qua canitur cantate, nuncii consulares ciuitatum Hamborgh ad placita congregati, videlicet: de Bremis dominus Fredericus Wygger et Johannes Oldenwaghen[2] ; de Prucia Conradus Pleskau[3] et Johannes Crolow; de Rostok Johannes Horne; de Stralessundis Nicolaus Woge[4] ; de Wysmaria Johannes Panczkow[5] ; de Luneborgh Hinricus Viscule et Hinricus Bere; de Monasterio Johannes Warendorp et Hinricus Kerkring; de Brunswyk Hermannus de Vethelte[6] et Fredericus[7] Twedorp; de Gripeswaldis Laurentius Bukholt; de de Stetin[8] Johannes Trepetow et Jacobus Kunne; de Stadis Nicolaus de Zworne et Jacobus de Haghene; de Hamborgh Cristianus Myles, Hildemarus Lopow, Marquardus Screye et Meynhardus Buxtehude, Albertus Schreye, Hermannus Lange, Hinricus Bekendorp et Johannes Wyghe, pertractaverunt negocia infrascripta.
<1-15> .....
<16> Vortmer qwam claghe vor de stede, dat vele harinktunnen to klene zint unde ok nicht wol ghepakket werden, dar vele bedreghes ane sc{hu}t. Hir umme is ens gedreghen, alse dat de stede ok in voryaren ordineret hebben, dat me alle harinktunnen schal grote noghe maken na dem Rosteker bande; unde ene islike stat schal ereme voghede, den se tjeghent yar up Schone sendende werden, bevelen, wanner se de mote zweren, dat se dat denne ernstliken beden scullen, dat de herinktunnen grote nogh zyn na dem Rosteker bande, edder me schal de tunnen vor valsch richten, unde me schal ok de tunnen wol pakken, dat deme kopman unde enem isliken dar vul moghe mede schen.
<17> Umme de munte unde vele ghebrekes, deme kopman in Denemarken weddervarende, dar up hebben de stede ghescreven dem konynge van Denemarken, den van dem Sunde und Gripeswolde, alse hir na screven steit cf. nr. 37 og 38
<18-22> .....
<23> Item umme begheringe wyllen der sendeboden greven Hinrikes van Holsten hebben de stede bevolen, to scrivende an den heren konyngh van Denemarken, alze hir na screven is: Post salutacionem. Allerlutterste vorste etc.= efterfølgende nr.
<24> Vortmer leten de sendeboden van Bremen vorlůden unde den steden vorstan, wo dat overm yare ere borghere up Schone behindert wůrden, umme des gudes wyllen, dat de vitalligenbrodere dem copmanne nomen hadden(n) in der ze, dat de van Bremen en wedder nemen up der Made; dar umme vorboden ze zik nu vor den steden to antwerdende, gheliik alse ze zik ok up dem daghe to Munster in dessem yare vorboden hadden. Dar up hebben de stede en bekantenissebreve ghegheven, na 9 dem dat hir nemend ieghenwardigh was, de se anclaghede, unde vor se ghescreven[9]
I det Herrens år 1410 den fjerde søndag efter påskefesten, hvor der synges Cantate, var rådsudsendingene fra følgende byer forsamlet i Hamburg for at holde møde: fra Bremen hr. Friedrich Wigger og Johan Oldewagen, fra de preussiske stæder Konrad Leskow og Johan Krolow, fra Rostock Johan Horn, fra Stralsund Klaus Voge, fra Wismar Johan Banzkow, fra Lüneburg Henrik Vischkule og Henrik Bere, fra Münster Johan Warendorp og Henrik Kerkring, fra Braunschweig Herman von Vechelte og Ulrich Twedorp, fra Greifswald Laurens Bukholt, fra Stettin Johan Treptow og Jakob Kunne, fra Stade Klaus van Sworen og Jakob van Hagen, fra Hamburg Kristian Miles, Hilmar Lopow, Marquard Screye, Meinhard Buxtehude, Albrecht Screye, Herman Lange, Henrik Bekendorp og Johan Wige. De drøftede følgende punkter: <1-15>... <16> Desuden modtog stæderne en klage over, at mange sildetønder var for små og ikke blev pakket ordentligt, hvorved der opstår mange genvordigheder. Vedrørende dette blev det besluttet, hvad stæderne allerede for længe siden har påbudt, at man skal lave alle sildetønderne store nok, med tøndebånd fra Rostock som målestok. De forskellige byer skal påbyde deres foged, som hvert år udsendes til Skåne, at de på forsamlingen ved edsaflæggelsen indtrængende anmoder om, at sildetønderne laves store nok, med tøndebånd fra Rostock som målestok. Ellers skal man erklære tønderne for ulovlige. Man skal også pakke tønderne ordentligt, således at der både sker købmændene og alle andre fyldest dermed. <17> Vedrørende møntvæsenet og de forulempelser, købmændene udsættes for i Danmark, har stæderne skrevet følgende til kongen af Danmark og til dem i Stralsund og Greifswald, som herefter står skrevet ( jvf. nr. 37 og 38). <18-22> ... <23> På begæring af grev Henrik af Holstens udsendinge har stæderne påbudt, at der skrives følgende til kongen af Danmark: Efter hilsenen. Ophøjede fyrste (o. s. v. = efterfølgende nr.) <24> Desuden lader sendebudene fra Bremen stæderne meddele og forstå, at deres borgere tidligere i år blev forulempet i Skåne på grund af de varer, som fetaljebrødrene på havet havde stjålet fra købmændene: disse varer havde de fra Bremen atter taget fra dem på Maas. Angående dette erklærede de sig rede til at svare for sig over for stæderne, sådan som de ligeledes havde erklæret sig rede på mødet i Münster i dette år. Da afgav stæderne skriftlig erklæring, Stralsunds og Thorns eksmplarer: ifølge hvilken ingen var her til stede, som de anklagede, og de skrev for dem... Hamburgs og Braunschweigs eksemplarer: ifølge hvilken ingen var her til stede, som de ville anklage på nogen måde. Og de skrev også for dem til kongen af Danmark og så videre.