1410. 5. juni. Gaeta

Pave Gregor 12., der har udsendt ærkebiskop Johan af Riga som apostolisk legat til Tyskland og andre lande, udvider dennes legationsområde til også at omfatte rigerne Bøhmen, Polen, Danmark, Sverige og Norge samt kirkeprovinserne Prag, Gnesen, Lund og UppsalaSamme dag udstedte pave Gregor 12. en lang række særlige bemyndigelser til legaten, indført i Reg. Vat. 337 f. 159r-166v og registreret APD VII 211-18, nrr. 5627-5668, hvor legationsområdet betegnes ad Almanie et nonnullas alias partes. At dette udtryk dækker det danske område, fremgår af nærværende dokument. Johan bemyndigedes til inden for legationsområdet: at give 25 par dispensation til at indgå ægteskab, selv om de er beslægtede i fjerde slægtskabs eller svogerskabs grad; at give 50 personer af begge køn absolution, når de bekender deres synder, også i tilfælde forbeholdt pavestolen; at tildele bispevelsignelse, hvor han kommer hen; at indvie kirker og kirkegårde ved præster, han vælger dertil, dog således at de bandlystes lig flyttes; at give dem, der er gået over til saracenerne eller andre vantro, absolution, når de beder derom; at give præster dispensation for større forseelser, også hor, således at de kan gøre tjeneste i de hellige grader; at tillade 30 prælater eller adelige at have rejsealter; at give uægte fødte gejstlige absolution for uden foregående kanonisk dispensation at have ladet sig præstevie; at tilstå 1000 personer af begge køn syndsforladelse ved deres død, dog mod passende bod, som skal udredes af dem selv, hvis de kommer sig, og ellers af deres arvinger; at give dem, der har voldtaget nonner, absolution herfor; at tillade 25 prælater og øvrighedspersoner at overvære gudstjeneste på steder under interdikt; at give dispensation for uægte fødsel; at give absolution til dem, som har lagt voldelig hånd på præster; at dispensere 25 legemsbeskadigede personer; at udnævne 20 notarer; at absolvere 50 munke fra aflagte eder; at høre og afgøre retssager; at afkorte de tilstedeværende, som angrer og skrifter deres synder, et år af den dem pålagte bod, når han holder bispemesse eller parlament; at holde messe før daggry, selv eller ved en dertil egnet præst, når han finder det passende; at give aflad til dem, der yder hjælp til kirkebygninger; at give sørøvere og tyve absolution; at lade personer, som har aflagt løfter, ændre disse løfter til løfter om andre ting; at give bandlyste munke, som holder gudstjeneste, absolution; at tillade 50 personer at lade holde messe på steder under interdikt; at give gejstlige og verdslige af begge køn, som er bandlyste, absolution; at give klerke, som har forsømt at læse deres kanoniske tider, dispensation herfor; at give dispensation til personer, der har dræbt andre i krig; at give absolution i lignende tilfælde, som underpønitentiarer har ret til; at give dem, der før den lovlige alder har ladet sig indvie til de hellige grader, dispensation; at holde messe på steder under interdikt; at give dipensation til dem, der med eller uden våben har hjulpet mod skismatikerne; at give syndsforladelse ved dødslejet; at give syndforladelse til 200 personer af begge køn, som vil besøge den hellige grav og andre steder i det hellige land; at give absolution til munke, som har forladt klostret og aflagt deres munkedragt; at tvinge præsteskabet til at yde ham og hans udsendinge levnedsmidler; at give 50 par, som er beslægtede eller besvogrede i 4. grad, dispensation til at indgå ægteskab; at straffe klerke, som ikke adlyder hans befalinger; at give absolution til dem, der har fået gejstlige grader og beneficier ved Simoni; at absolvere brandstiftere og folk, der har gjort indbrud i kirker; at administrere domkirkernes beneficier.