Tekst efter A
Witlich si alle den yenen de dessen breff zeen vnde horen lesen dat ik Willem D{ov}ghet bekenne vnde betughe dat ik hebbe entfanghen van dem erbaren manne Anders Mortensson borghermestere to dem Elmboghen een vnde deertich Engelsche nobelen van der dorchluchteden hochgebornen vorstynnen weghen vrowe Margareten der koningh<inn>en[1] vnde ik Willem Doghet vnde myne erfnamen laten quiid vnde vry ledich vnde los de hochghebornen vorstynnen vrowe Margareten de koninghinnen vnde eren na komelynghen der vorscreuen een vnde dertich Engelsche nobelen dar number mer vp to sakende efte to manende wand so my tho danke vnde to ener ghen{ov}ghe al vnde wol betalt sint ♦ To ener quitancien vnde merer bewaringhe so hebbe wi Willem Doghet vnde Bertelt Sh{ov}neweder vnse inghezegele to tuchnisse ghehanghen an dessen breff ghescreuen to dem Elmboghen na godes bord veertheynhundert iar indeme theynden iare na des midwekens in der quatertempore vor sunte Michahelis daghe\
Det skal være vitterligt for alle, som ser dette brev eller hører det læse, at jeg, Vilhelm Doget, erklærer og bevidner, at jeg af den ærbare mand Anders Mortensen, borgmester i Malmø har modtaget 31 engelske nobler på vegne af den ophøjede højbårne fyrstinde, dronning Margrete. Jeg, Vilhelm Doget, og mine arvinger kvitterer den højbårne fyrstinde, dronning Margrete og hendes efterkommere for disse 31 engelske nobler og vil aldrig mere rejse krav eller rykke derfor, thi hele beløbet er blevet betalt med tak og til min fulde tilfredshed. Som kvittering heraf og til yderligere sikkerhed for dette har vi, Vilhelm Doget und Bertold Schøneweder, til vidnesbyrd herom hængt vore segl under dette brev. Skrevet i Malmø i det 1410. år efter Guds fødsel onsdag, i quater tempore før sankt Mikkels dag.