Tekst efter A
Wy Hinrik van godes gnaden bisschop to Osenbrugghe fforsten greue to Holsten to Stormeren vnde to Schowenborch vnde wy Elyzabeth der suluen gnade hertoghynne to Sleswyk greuynne desser vorebenomeden land bekennen vnde don wytlik alle den. de dessen breff zeen edder høren lesen dat wy hebben heten louen endrachtlyken mid ener samedenhand de hoch gheborne dorlufftyghen fforsten hertoch Hinrike to Brunswyk vnde to Luneborch vnde hertoghe Iohan to Mekelenborghe hertoch Magnus sone dem hochgeborn fforsten vnde heren heren Eryke konyngh to Dennemarken to Sweden vnde to Norweghen vor alle de stucke de hyr nascreuen stan. also dat wy aller stucke vnde sake de twysschen dessen vorebenomeden konyngh Eryke vns vnde vnsen landen in beyden syden van kryghes ghewesen vnde gheroret synt bethte in dessen dach bliuen zynt by hern Bernde her Hinrike hertoghen to Brunswyk vnde to Luneborch vnde by hertoch Iohanne van Mekelenborch vorebenomet in aller mathe als de deghedynghes breue utwysen den zee dar op ghegheuen hebben dat wy de deghedynghe ghentsslyken holden vnde vollentheen schullen in aller mathe alz de begrepen vnde besegheld zynt vnde dar nichtes an tothynde dat hinder edder schaden don mach dessen vorebenomeden hertoghen Hinrike vnde hertoghen Iohanne in ienegherleye mathe. ♦ Vnde were dat wy des nicht endeden vnde des ghentslyken nicht enhelden alze de deghedynge begrepen vnde beseghelt zynt dat doch ghod vorbede vnde desse vorebenomeden hertoch Hinrik vnde hertoch Iohan des lofftes denne in ieneghen schaden quemen des schole wy vnde vnse eruen zee vnde den eruen ghentsliken benemen ♦ Vnde wy Hartich Heesten Otte Wyltberch Eryk Crummedyk Herdingh Stake Laurencius Heesten Detleff Rixstorpe Marquard van Sigghem Iohan van Gherwese Clawes Swaff Benedictus van Aleuelde riddere louen alle desse vorebenomeden stucke vnde articule vor desse vorebenomeden vnsen leuen heren vnde vrouwen mid ener samedenhant in ghuden truwen stede vnde vast toholdene hertoch Hinrike vnde hertoch Iohanne vorebenomet sunder aller arghelist ♦ Des to tughe hebbe wy vnse ingheseghele henghet vor dessen breff ♦ Gheuen na godes bord veerteynhundert iar dar na in dem teynden iare in sante Matheus auende.
Vi Henrik, af Guds nåde biskop af Osnabrück, fyrste og greve af Holsten, Stormarn og Schauenburg, og vi Elisabeth, af samme nåde hertuginde af Slesvig, grevinde af disse førnævnte lande, gør bekendt og vitterligt for alle, der ser dette brev eller hører det læse, at vi enigt med en samlet hånd vedrørende alle efternævnte bestemmelser har aflagt løfte til den højbårne, ophøjede fyrste, hertug Henrik af Braunschweig og Lüneburg, hertug Johan af Mecklenburg, hertug Magnus’ søn, den højbårne fyrste og herre Erik, konge af Danmark, Sverige og Norge, at vi i alle punkter og sager, der har været og er opstået mellem denne førnævnte kong Erik, os og vore lande på begge sider på grund af krig, indtil denne dag har stået på førnævnte hr. Bernhard, hr. Henrik, hertuger af Braunschweig og Lüneburg og hertug Johan af Mecklenburgs side, som det fremgår på alle måder af de aftaledokumenter, som de har givet i den anledning, og at vi fuldt ud skal overholde og fuldføre aftalen i overensstemmelse med, hvad der er stadfæstet og beseglet, og ikke indlade os på noget, som kunne forurette og skade førnævnte hertug Henrik og hertug Johan på nogen måde. Hvis vi ikke gjorde det og slet ikke overholdt de i aftalen stadfæstede og beseglede bestemmelser – må Gud forbyde det – og hvis førnævnte hertug Henrik og hertug Johan på grund af dette løfte på nogen måde skulle blive forurettet, så skal vi og vore arvinger sørge for fuld godtgørelse for dem og deres arvinger. Vi, Hartvig Heest, Otto Wildberg, Erik Krummedige, Herding Stake, Lars Heest, Detlev Rixtorp, Marquard von Siggem, Johan von Gerwese, Klaus Swaff og Benedikt van Ahlefeld, riddere, lover på vegne af vor førnævnte kære herre og frue samdrægtigt, i urokkeligt troskab og uden svig at overholde alle de førnævnte punkter og artikler over for hertug Henrik og hertug Johan. Til vidnesbyrd herom har vi hængt vore segl under dette brev. Givet i det 1410. år efter Guds fødsel dagen før sankt Mathæus.