1411. 3. januar.


Elisabeth, hertuginde af Sachsen, gør vitterligt for råd og borgmestre i Flensborg, at dronning Margrete har kompenseret hende for afgift og ret i denne by, og befaler, at afgiften årligt tilfalder dronning Margrete, så længe som aftalt.

Tekst efter A

Tekst

Wy Elysabeth van godes gnaden hertichinne to Sassen groten iw borghermeysterre vnde radlude to Vlensborch. euichlike mit gode. vnde doen iw witlich dat vnse vroue vnde moder koninginne Margrete koning Woldemars docter to Denmarken. hefft vns vuldan vor de rente vnde rechticheyt de wy binnen Vlensborch hebben ♦

Dar vmme bidden wy iw dat gy eer de rente iarling vnde ok hiir namals in den anderen iaren gheuen also lange alse ere vnde vnse deghedinge dar vmme stan. vnde doet alse hiir vorscreuen steyt vnde latet dat nener leye wiis dar mede beuele wy iw ghode. ♦

Ghescreuen in dat iar unses heren verteynhunder iar unde in dat elffte iar dar na dar na. des sunnauendes neghest vor twelfften. vnder vnser ingesegl gedrucket an den rugge an dessen breeff.

Oversættelse

Vi Elisabet af Guds nåde hertuginde til Sachsen hilser Eder, borgmestre og rådmænd i Flensborg, evindelig med Gud og gør vitterligt, at vor frue og moder, dronning Margrete af Danmark, kong Valdemars datter, har godtgjort os den afgift og rettighed, vi har i Flensborg.

Derfor befaler vi Eder at betale hende den samme afgift i år og herefter i de næste år så længe, som hendes og vores aftale gælder. Og gør som her står skrevet ovenfor og undlad det på ingen måde. Dermed befaler vi Eder Gud i vold.

Skrevet i året derefter lørdag næst før 6. januar under vort segl trykt på bagsiden af dette brev.