Tekst efter A
Wy Iohan van godes gnaden de Iunghere hertoghe to Mekelenborg greue to Zwerin to Stargarde vnd to Rozstock here bekennen vnde betughen openbare in desseme breue dat wi van rechter reddeliker schult weghene schuldich sin der dorluchtigsten vorstinnen koninginnen Margareten van godes gnaden koning Waldemars dochter vnser leuen modderen vnde gnedigen vrowen/ vyffhundert lodeghe mark vyff vnde vertich lubesche schillinge vor iesliche lodeghe mark to rekenende in münte vnde in penningen alse in Denmarken ghenge vnde gheue syn de se vns nu in reden penningen hefft geloent in sodaner wise alse hir na screuen steit. also dat id to der vorscreuenen koninginnen Margareten willen vnde wilkore scal staen/ efft se leuer de vorbenomeden vyffhundert lodeghe mark eenes verdendel iares affslaen wil vor de vyffhundert lodeghe mark de wi van eer hebben scholen vor de hundert wapend/ de wi vnseme gnedeghen heren vnde leuen oeme herren Erik van godes gnaden der rike Denmarke Sweden Norwegen der Gothen vnde der Wende koninge vnde hertoghen to Pomeren. vnde eer senden scolen wen en des behoeff is alse vnse breff[a] vtwiset den wi dar nu vpghegeuen hebben/ edder oc efft se leuer wil dat wir eer de vorbenomeden vyffhundert lodeghe mark in reden penningen wedder gheuen scolen. ♦ Vnde wil se de vorbenomeden penninge wedder hebben so scole wir vnde willen eer allikewol to rede sitten mit hulpe vnde denste in aller mate alse vnse breff lüt den wi dar upgegheuen hebben/ ♦ Vnde wen se denne de vorbenomeden vyffhundert lodeghe mark in reden penningen van vns wedder hebben wil vnde vns veer wekene to voren to seggen let so scole wi vnde willen eer de vorbenomeden vyffhundert lodeghe mark/ sunder ienegerleie lenghere tögheringe edder hulperede in münte vnde in penningen also vorscreuen is to Wardingeborg ghentzliken betalen vnde vntrichten ♦ Weret sake dat wi des nicht endeden dat god vorbede/ so schole wi vnde willen denne van staden an. in komen vppe ene stede wor se vns to entbut dat wi komen scholen vnde vte der stede nicht wedder ut ane de vyffhundert lodeghe mark sin ghentzliken vnde vulkomeliken na eren willen vnde erer noghe betalet alse vorscreuen is ♦ Vnde desse breff scal deme breue vnde den degedingen. de wi dem vorbenomeden koninge Erike vnde der vorbenomeden koninginnen Margareten vnde den vorscreuen riken nu beseghelt vnde gheuen hebben nicht to schaden edder to hindere komen men de vorbenomede breff vnde degedinge vnde desse breff scolen een ieslik na syneme lude by erer vullenkomenen macht vngekrenket vnde vngehindert bliuen ♦ Alle desse vorscreuen stücke vnde articele loue wi hertoghe Iohan vorbenomed mit vnsen eruen. der vorbenomeden koninginnen Margareten vnde eren eruen vnde des rikes rade to Denmarken/ to erer truwen hand stede vnde vast to holdende in guden truwen sunder ienigherleie hulperede edder arghelist ♦ Vnde to merer witlicheit vnde t{ue}chnisse desser vorscreuen stücke so hebben hir an vnde ouer geweset. vnse truwen ratgheuere vnde man alse. her Mathias van Axekowe ridder Hinrik Rauen vnde Radeke Kerkdorp knapen. ♦ Vnde wi hertoge Iohan vorbenomed hebben to ener groteren sekercheit bewaringe vnde bekantnisse vnse ingesegele mit willen vnde mit widscop gehengen laten vor dessen breff. ♦ Datum
Vi Johan, af Guds nåde den yngre hertug af Mecklenburg, greve til Schwerin, herre til Stargard og Rostock, erkender og bevidner åbenbart i dette brev, at vi til den berømmelige fyrstinde, dronning Margrete, af Guds nåde kong Valdemars datter, vor kære moder og nådige frue, i retmæssig og redelig gæld skylder 500 lødige mark à 45 lybske skilling for hver lødig mark at regne i mønter og penge, som er gangbare i Danmark, som hun nu har lånt os i rede penge på følgende vilkår, som står skrevet herefter: det skal være op til den førnævnte dronning Margretes vilje og vilkår, hvorvidt hun hellere vil slå de 500 lødige mark af et kvartal for de 500 lødige mark, som vi skal have af hende for de 100 bevæbnede mænd, som vi skal sende hende og vores nådige herre og kære slægtning, Erik, af Guds nåde Danmarks, Sveriges, Norges, de Venders og Gothers konge og hertug af Pommern, når der er behov herfor, sådan som vores brev viser, som vi nu har opladt, eller hun hellere vil, at vi skal tilbagebetale hende de førskrevne 500 lødige mark i rede penge. Og vil hun have de førnævnte penge igen, skal og vil vi alligevel være rede for hende med den hjælp og tjeneste på enhver måde efter ordlyden af det brev, vi har opladt herpå . Og vil hun have de førnævnte 500 lødige mark igen i rede penge fra os og lader os det tilsige fire uger på forhånd, så skal og vil vi helt og holdent, uden længere forsinkelse eller udflugter betale og udrede hende de 500 lødige mark i mønter og penge, som skrevet, i Vordingborg. Hvis vi ikke gjorde det, hvad Gud forbyde, da skal og vil vi straks komme til et sted, hvor hun beder os om at vi skal komme og ikke forlade det igen, uden at de 500 lødige mark er betalt helt og fuldt efter hendes ønske og til hendes fyldestgørelse, som før skrevet. Og dette brev skal ikke komme det førnævnte brev og de førnævnte aftaler, som vi nu har beseglet og givet den førnævnte kong Erik og den førnævnte dronning Margrete og de førnævnte riger, til skade eller hindring, men det førnævnte brev og de førnævnte aftaler og dette brev skal hver især efter deres ordlyd forblive ukrænkede, uhindrede og ved deres fulde magt. Alle disse før skrevne afsnit og artikler lover vi, førnævnte hertug Johan, med vores arvinger at holde stadigt og fast over for den førnævnte dronning Margrete, hendes arvinger og Danmarks riges råd til hendes tro hånd uden svig eller udflugter. Og til yderligere vidnesbyrd og vitterlighed for disse førnævnte stykker har vore tro rådgivere og mænd, hr. Mathias van Axkow, ridder, Henrik Raven og Radike Kerkendorp, væbnere, været her til stede som vidner. Og vi, førnævnte hertug Johan, har med vilje og vidende hængt vores segl for dette brev til større garanti, sikkerhed, og erkendelse. Givet.1