Tekst efter Aa
Iohannes episcopus seruus seruorum dei carissimo in Christo filio Erico Swecie Dacie et Norwegie regnorum Slauorum Gothorumque regi et duci Pomeranie illustri salutem et apostolicam benediccionem ♦
Ex debito pastoralis officii cuilibet immeriti presidemus ecclesiarum pacem et concordiam ecclesiasticarum personarum omni diligencia et sollicitudine procuramus et interdum per viam benigne exhortacionis alii per viam acrioris comminacionis et mere iusticie prout nobis uidetur expediens dissencientes ad inuicem ad concordiam et caritatem mutuam inuitamus ♦
Cum itaque per lacrimosam et miserabilem querelam dilectorum filiorum prepositi archidyaconi decani et capituli ecclesie Strengnensis et tocius cleri ciuitatis et dyocesis Strengnensis nobis esset expositum quam graues iniurias passi antea fuissent et hodie paterentur ab A.[1] episcopo Strengnensi cui propter ipsius acerbitatem et innodacionem in sentenciis excommunicacionis et censuris in quibus idem asseritur contumaciter permanere oboedire non possunt nec ei pastori et patri animarum suarum reuerenciam exhibere subiungentes quod ipse eos longe maioribus uiolenciis et molestiis agitasset nisi tua gracia serenitas regia eis in suis perplexitatibus oportune defensionis et proteccionis subsidium prebuisset de quibus serenitatem eandem plurimum in domino commendamus. ♦
Nos uolentes imdempnitati et saluti prepositi archidiaconi decani capituli et cleri predictorum mediante iusticia prouidere necnon eciam affectantes ut prefatus episcopus pro anime sue salute et consolacione exponencium predictorum necessario causam habeat absolucionem a sentenciis et censuris huiusmodi salutarem procurandi et demum cum predictis pacifice et concorditer ut cum filiis uiuendi et eosdem paterno patrocinio confouendi ipsis preposito archidyacono decano capitulo et clero qui nobis humiliter supplicarunt <u>t[2] eos sub proteccione nostra de speciali gracia et benignitate apostolica reciperemus nonnullas literas concessimus sicuit nobis iusticie et equitati consonum uisum fuit per quas uolumus supplicantes antedictos ab oppressione indebita liberari et cum uia iusticie aperire uiam pacis ut dictus episcopus ab iniuriis et dampnis incipiat abstinere et cum apud sedem apostolicam congrua satisfaccione preuia absolutus uel pro non excommunicato declaratus exstiterit ipsos postea ut ueros filios cum paterna caritate pertractet quod et deo gratum et nobis erit acceptum. ♦
Ceterum quia putamus auctoritatem serenitatis tue ad huiusmodi composicionem et reconciliacionem plurimum posse proficere serenitatem eandem hortamur in domino ut ob nostram et dicte sedis reuerenciam uelis ad concordiam et ad pacem dissidencium predictorum pro salute et bono statu ac eciam populi Strengenensis interponere partes tuas nam si ad apostolicam regalis accedet auctoritas non dubitamus exinde fructum oportunum pacis et concordie prouenturum ut ex hoc preter eterne retribucionis premium et humane laudis preconium quod proinde mereberis nostram et dicte sedis benediccionem et graciam uberius consequi merearis. ♦
Datum Rome apud sanctum Petrum ii kalendas[3] Marcii pontificatus nostri anno secundo.
Johannes, biskop, Guds tjeneres tjener, hilsen og apostolisk velsignelse til vor allerkæreste søn i Kristus, Erik, berømmelig konge af Sverige, Danmark og Norges riger og slaverner og goterne og hertug af Pommern.
På grund af pligtskyldighed for det hyrdeembede vi, om end ufortjent, forestår, tager vi vare på kirkernes fred og gejstlige personers enighed med al omhu og omsorg, og opfordrer de uenige til enighed på begge sider og gensidig kærlighed, ind imellem af den velvillige opfordrings vej, andre gange af den skarpere trussels og rene retfærdigheds vej, således som det synes os passende.
Da således det er blevet fremsat for os ved vore elskedes sønners, Strängnäs kirkes provst, ærkedegn, dekan og kapitel og hele Strängnäs by og stifts gejstlighed, hvor alvorlige skader de har måttet lide og den dag i dag lider fra Anders, biskop af Strängnäs, hvem de på grund af hans genstridighed og forvikling i ekskommunikationens dom og straf, hvilke samme hævdes at unddrage sig vedvarende, ikke kan adlyde ham og ikke som underordnede udvise ham ærbødighed som en hyrde og deres sjæles fader, fordi han ville have påført dem langt alvorligere skader, hvis ikke din kongelige nåde og mildhed havde ydet dem forsvars og beskyttelses gavnlige hjælp, om hvilket vi anbefaler samme mildhed des mere til Herren.
Idet vi vil drage omsorg for førnævnte provsts, ærkedegns, dekans, kapitels og gejstligheds skadesløshed og frelse, og idet vi endvidere bevirker, at førnævnte biskop for sin sjæls frelse og trøst skal have en retssag, hvilket det, der før er ført frem, nødvendiggør, for at erhverve helsende absolution fra disse domme og straffe og for endelig at leve fredeligt og samdrægtigt sammen med førnævnte som med sønner, og holde dem med faderlig beskyttelse, har vi tilstået disse provst, ærkedegn, dekan, kapitel og gejstlighed, som ydmygt har ansøgt os, om vi ville tage dem under vor beskyttelse af særlig nåde og apostolisk godgørenhed, en del breve, således som vi fandt ret og rimeligt, ved hvilke det er vor vilje, at førnævnte ansøgere skal befries fra uforskyldt undertrykkelse og åbne fredens vej med retfærds vej, for at nævnte biskop skal holde sig fra at gøre skade og uret, og når han ved det apostoliske sæde vil blive absolveret med en passende forudgående fyldestgørelse eller erklæret for ikke ekskommunikeret, skal han behandle dem efterfølgende som sande sønner med faderlig kærlighed, hvilket vil være velbehageligt for Gud og os.
Fordi vi i øvrigt mener, at din mildheds myndighed kan gavne særdeles meget, opfordrer vi samme mildhed i Herren til af vor og nævnte sædes ærbødighed, at du vil stille dig imellem til førnævnte ueniges forligelse og fred til gavn og god forfatning for folket i Strängnäs, thi hvis kongelig myndighed tilfalder den apostoliske, tvivler vi ikke om, at fredens og enighedens gavnlige frugt heraf vil fremkomme, så at du af denne grund foruden evig tilgivelses gave og menneskelig ros' fremhævelse, som du følgelig vil fortjene, vil gøre dig fortjent til så meget des rigeligere at opnå vor og vort nævnte sædes velsignelse og nåde.
Givet i Rom andendagen før kalendas i marts i vort pontifikats andet år.