Tekst efter A
Wii Erik meth gudz nadhæ Danmarks Swereges Norges Wendes och Godes koningh och hertwgh i Pomeren helsæ allæ mæn thettæ breff see æller høræ læsit kærligæ meth gudh och wor nadhæ ♦
Och kungøre thet allæ men at wii aff serdeles nadhæ och godæn wiliæ wnnæ och giffuæ thennæthennæ[1] brefførære Ies Iæchopssøn i Lunden och alt hans æktæ aff kommæ swodan friheet och frelsæ som andræ frælsæ mæn haffuæ wti wort righæ for troscap och th[i]enstæ som han righet och os giort haffuer och æn trolekæ gøræ scal swa lenge han leffuer ♦
Och forbiuthe wi allæ høfuæsmæn foghætæ och æmbesmæn och alle andræ ee hwo the helst æræ forde Ies Iæchopssøn athindræ ther wti æller wforrættæ i nogræ handæ madhæ amoth thessæ wor nadhæ och wiliæ wnder wor hempd ♦
Datum in castro nostro Borcholm anno domini millesimo quadringentesimo duodecimo dominica sancte trinitatis nostro sub secreto presentibus appenso.
Vi Erik, med Guds nåde konge af Danmark, Sverige og Norge, de venders og goters samt hertug i Pommern, hilser alle, der ser dette brev eller hører det læse, kærligt med Gud og vor nåde.
Vi kundgør for alle, at vi af vor særlige nåde og gode vilje tilstår og giver denne brevfører Jens Jakobsen i Lund og alle hans ægte efterkommere den frihed og fritagelse som andre frelsemænd har i vort rige, for den troskab og tjeneste, som han har vist riget og os og fremdeles trofast vil vise, så længe han lever.
Vi forbyder alle slotshøvedsmænd, fogeder og andre embedsmænd samt alle andre, hvem de end er, at hindre fornævnte Jens Jakobsen deri eller på nogen måde forurette ham imod denne vor nåde og vilje under trussel om vor hævn.
Givet på vor borg Borgholm i det Herrens år 1412 trinitatis søndag under vort sekret, som er hængt under dette brev.