Tekst efter Sorø Gavebog.
Sub eximiis patribus domino Petro episcopo Roskildensi et domino Nicolao abbate in Sora facta est hec commutacio bonorum inter ecclesiam beati Lucii Roskildensis et ecclesiam beate Marie de Sora maxime propter situm propriorum bonorum utrique ecclesie congruum et accommodum valde ♦
Igitur ecclesia Roskildensis assignavit et tradidit monasterio Sore de bonis tunc ad mensam episcopalem spectantibus primo magnam curiam Biernethe et exaccionem ejus totam videlicet omnia bona que habuit in Fulby in Ebbethorp in Wielstudh in Frendorp in Ørsleff wæstre in Hylstorp in Flintorp parochie Alstedhe molendinum Hylstorp in Brantzmarke in Gørstinge in Liwng / in Slauelselitle / in Lindeberghe in Thiwfstorpe item de bonis ad decanatum tunc spectantibus videlicet omnia bona que decanatus habuit in Pæthersborgh in Kruborp / in Haworp in Liwng provincie Mierløseheret et que in Nesby Vnderskow provincie Slauelseheret <habuit>[1] cum omnibus pertinenciis omnium eorum humidis et siccis nullis exceptis ♦
Porro ne fieret defraudacio per eandem commutacionem bonorum annexuit monasterio quatuor parochiales ecclesias ad proprietatem et possessionem perpetuam videlicet ecclesiam Broby ecclesiam Slauelselitle ecclesiam Biernethe et ecclesiam Pæthersborgh cum omni jure et percepcione fructuum / decimas quoque episcopales in earum parochiis institucionem[2] eciam destitucionem curatorum necnon et exempcionem a solucione cathedratici subsidii episcopalis et pecunie apparatus in eisdem ecclesiis ita tamen quod rectores earum omni anno visitent synodum ordine suo et quod prelati Roskildensis ecclesie habeant ibi visitacionem consuetam pro raciociniis audiendis absque gravamine tamen monasterii vel curatorum insuper exempcionem tocius familie in omni jurisdiccione et districtu monasterii a correccione[3] et jure episcopali pro violacione festorum dicta heliedaghsbrøthe ab oneribus quoque et laboribus dictis dawswerke et a solucione caseorum et pullorum episcopo et ecclesie Roskildensi eatenus debitorum libertatem et exempcionem liberam eciam abduccionem cementi de campo Spongaghre omni tempore pro structuris propriis in monasterio faciendis ♦
Pro hiis omnibus in recompensacionem assignavit conventus monasterii beate Marie de Sora dicte ecclesie Roskildensi curiam principale<m>[4] Spongahre et exaccionem[5] ejus totam videlicet omnia bona que monasterium habuit in Egby provincie Ramsiø<heret>[6] et in Biæuerskow preter unam curiam ibidem cum attinenciis suis omnibus item omnia[7] que habuit in Stenkelstorp / in Skulkorp / in Lundsgardh / in Wæmethorp in Windeghardh / in Gedorp item curiam principalem in Cathemose et exaccionem ejus totam videlicet omnia bona que monasterium habuit in Holmstorp in Dindorp in Birkenes in Rexstorp in Axelhom in Bendebothe / in Syrninge / in Brokøp / in Cusorp / in Cattorp / molendinum Næuitzdamps mølle et molendinum in Spongaghre cum omnibus pertinenciis eorum omnium / humidis et siccis nullis exceptis ♦
Et facta est hec commutacio bonorum cum obligacione ad scotandum appropriandum et defendendum ab impeticione et ad numquam contraveniendum commutacioni / ad restituendum quoque et reddendum pro eis alia bona equivalencia et faciendum recompensacionem pro situ eorum si propter defectum appropriacionis per aliquem evincantur ♦
Actum Roskildis anno domini 1414 vigilia omnium sanctorum ♦
Under de udmærkede fædre, hr. Peder, biskop af Roskilde, og hr. Niels, abbed i Sorø, blev dette mageskifte af gods foretaget mellem Roskilde Sankt Lucius' Kirke og Sankt Mariæ af Sorø Kirke, allermest fordi godsets beliggenhed var meget passende og fordelagtig for begge kirker.
Således anviste og overdrog Roskildekirken Sorø Kloster af det gods, der dengang hørte til bispebordet: først den store gård Bjernede og hele dens fogedi, nemlig alt det gods, som den havde i Fulby, i Ebberup, i Vielsted, i Frenderup, i Ørslevvester, i Hylstrup, i Flinterup i Alsted sogn, Hylstrup mølle, i Brandsmark, i Gyrstinge, i Lyng, i Slaglille, i Lindebjerg, og i Tygestrup; og ligeledes af det gods, der dengang hørte til dekanatet, nemlig alt det gods, som dekanatet havde i Pedersborg, i Krøjerup, i Haverup, i Lyng i Merløse herred, og i det, som det (havde) i Næsbyskov i Slagelse herred, med alt tilliggende til hver af dem, vådt og tørt, intet undtaget.
For at der ikke ved dette mageskifte af gods skulle ske nogen forfordeling annekterede han fire sognekirker til klosteret til evig eje og besiddelse, nemlig Broby Kirke, Slaglille Kirke, Bjernede Kirke og Pedersborg Kirke, med al ret og oppebørsel af indtægter, tillige bispetienderne af deres sogne, ind- og afsættelse af sognepræster, og endvidere fritagelse for betaling af cathedraticum[A] og gæsteripenge for disse kirker, dog således, at deres sognepræster hvert år skal deltage i dets ordenssynode, og at Roskildekirkens prælater skal udføre den vanlige visitats for at høre regnskabsaflæggelse, dog uden udgift for klosteret eller sognepræsterne; fremdeles fritagelse af alle klosterets undergivne i hele dets jurisdiktion og område for biskoppens revselse og ret til bøder for overtrædelse af helligdage, kaldet helligdagsbrøde,[B] tillige fra byrder og arbejder, kaldet dagsværker,[C] og fra erlæggelse af oste og høns til biskoppen og Roskildekirken, for så vidt som det er frihed og fritagelse for afgifterne; ligeledes til alle tider fri borttagelse af kalk fra Spanager mark til opførelse af klosterets egne bygninger.
Til gengæld for alt dette anviste konventet i Sankt Mariæ af Sorø Kloster til nævnte Roskildekirke: hovedgården Spanager og hele dens fogedi, nemlig alt det gods, som klosteret havde i Ejby, i Ramsø herred, og i Bjæverskov, på nær én gård sammesteds, med alle dets tilliggender; ligeledes alt, som det havde i Stenkelstrup, i Skulkerup, i Lundsgårde, i Vemmedrup, i Vindegårde, og i Gederup; ligeledes hovedgården i Kajemose og hele dens fogedi, nemlig alt det gods, som klosteret havde i Holmstrup, i Dønnerup, i Birkenæs, i Regstrup, i Akselholm, i Bennebo, i Sørninge, i Brokøb, i Kuserup,[D] i Kattrup, møllen Nævesdams mølle,[E] og møllen i Spanager, hver af dem med alle deres tilliggender, vådt og tørt, intet undtaget.
Og dette mageskifte af gods blev foretaget med forpligtelse til at skøde, hjemle og forsvare det mod tiltale, og til aldrig at overtræde mageskiftet; endvidere til at yde erstatning og give andet gods af tilsvarende værdi herfor, og til at holde den anden part skadesløs for dets beliggenhed, hvis det på grund af mangelfuld overdragelse bliver fravundet af nogen.
Handlet i Roskilde i det Herrens år 1414, dagen før Allehelgensdag.