Tekst efter Hanserec. l.l., konfereret med A.
Jn dem namen der hilghen dreualdicheyt amen ♦
To ewiger dechtnisse der nascrevenen stucke to werdicheyt to endracht vnde to ewigem bestande der rike Dennemarken Sweden Norwegen der erliken stede[1] alze Lubeke Rostok Stralessunde Wismer Luneborg Gripeswolde vnde Anclam etcetera der gemenen henze vnde henzestede myt malkander so bekennen myt dessem iegenwardigen breue vor allesweme wy Erik van Godes gnaden der rike Dennemarken Sweden Norwegen der Wende vnde der Gothen koningh vnde hertoghe to Pomeren / vor vns vnde vnse nakomelinge koninghe vnde rike vorgescreuen vndersaten vnde jnwoners der suluen rike / dede n{uv} sint vnde tokomende werden an de ene side / vnde wij borgermeistere vnde ratlude der stede Lubeke Rostok Stralessund / Wismar Luneborg Gripeswold vnde Anclam vnde vorder de ghemenen henzesteden / de wij vorbenomeden stede hir mede in teen[2] / alzo vele alze erer dar ane wesen wil[3] / vor vns vnde vnse borghere jnwoners vnde menheyde / de n{uv} sint vnde tokomende werden an de anderen side / dat wij vns myt malkanderen myt gantzer endracht vppe ene vr{uv}ntlike truwe stede vast vnde ewige tosate vormiddelst kraft vnde tuchnisse desses jegenwardigen breues vorb{uv}nden hebben vnde vorbinden vortan to ewigen tiden jn sodanner wise alze hir na volghet vnde vthgedrucket steyt / sunder alle vor{uv}ang de vns an beyden ziden an desseme iegenwardigen vorb{uv}nde vnde tosate mochte toschaden edder to hindere komen an jenigerleye wijs / doch so dat ene iewelke st{ae}t do erem heren wes se em van eren vnde rechtes wegen plichtich is to donde to syme rechte / ♦
Vnde were ok ienich here de de vorbenomeden rike wedder recht beschedigen edder an{uv}allen[4] wolde / edder den koningen der rike nicht rechtes plegen wolde / deme heren scholen unde willen / wij stede vorbenomed jn . sulken saken nenerleye bistand edder hulpe d{oe}n wedder de rike[5] vorgescreuen vnde jodoch zo scholen de anderen stede de vnder den heren nicht beseten sint den vorscreuen rijken den t{ae}ll van volke alze hir nascreuen vnde vthgedrucket steyt / wan des behof is vnde esched wert na vthwisinge desser tosate nicht vormynren . ♦
Tom ersten male geville dat zo to welker tijd dat jenich furste here ridder edder knecht land stede lude edder menheyde jemande van uns an beyden syden vorgescreuen na desser tijd vor walden vor vnrechten beschedigen edder wedderstalt d{oe}n wolden edder deden . so scholen wij Erik koningh vnde hertoge vorgescreuen edder vnse nakomelinge koninge vorgescreuen efte de walt vnrecht schade edder wedderstal schege an vns an vnsen nakomelingen riken landen edder luden vorgescreuen / dat vork{uv}ndigen vnde witlik d{oe}n . vormiddelst vnsen erliken sendeboden edder breuen / den erliken steden vorgescreuen to der stat / dar vns dat denne best belegen wert // ♦
Weret ok zo dat de vorbenomede walt vnrecht schade edder wedderstal geschege edder keret w{uv}rde / an welke van vns steden borghere jnwoners menheide vorgescreuen edder an de vnse so schal de sulue stat witlik don vnde toscriuen den . steden . Lubeke . Rostok . Stralessund vnde Wismer / so scholen denne de veer stede vorscreuen edder dre van en dar over to samende komen vnde ouerwegen vfte de anstande sake sulk sy dat dar denstes vnde hulpe der vorscreuen rike to behoff sy / vnde d{uv}ncked en denne des noet wesen zo scholen ze dat denne vormiddelst eren erliken sendeboden edder breuen kundigen vnde witlik d{oe}n deme allerdurchluchtigesten fursten vnde heren deme koninghe edder synen nakomelingen vorgescreuen wor se eme denne dat bynnen den vorgescreuenen riken best vnde negest benalen konen . so schole wij Erik koningh vnde hertoghe vorgescreuen vnde vnse nakomelinge vorgescreuen vppe vnse eghene k{oe}st alze hir na clarliker dat vthgedrucked steyt / den erliken steden vorgescreuen wen se vns de vorgescreuene hulpe ansynnende werden[6] // vnde wij stede vorgescreuen des suluen gelik deme allerdurchluchtigesten fursten vnde heren deme koninge / vnde synen nakomelingen / vfte ere gnade hulpe vns ansynnende wert / bynnen dren manten dar na schicken eynen tal volkes van d{uv}sent werafftich myt harnsche vnde to der were wol vnde temelik vtgereidet / jd were denne so / dat de jenne deme de vorscreuene hulpe scheen scholde eyn mynre getall van volke eschende w{uv}rden / ♦
Weret ok so / dat de anstande sake edder n{oe}d dar de hulpe to denen scholde / sodanich were / dat dar enes groteren talles to behoff were / so schal de yenne van vns an . beyden ziden / de de vorscreuene hulpe edder denst eschende wert / dat denne vork{uv}ndigen vnde vorscriuen der anderen syde / vnde so schole wij an beydentziden . vn{uv}ortoghert dar upp to hope schicken to ener belegeliken stede / vnde vtgestickeden daghe / vnse erliken sendeboden . vt vnseme rade vmme to ramende vnde ens to werdende myt malkanderen enes groteren talles van volke na belegelicheyt der anstanden sake edder n{oe}t vorgescreuen . ♦
Na der suluen zake belegelicheyt[7] vnde n{oe}t schal denne de ene deme anderen van vns an beyden siden vorgescreuen v{uv}rder bistendich / vnde behulpelik wesen / alse man denne pro{uv}en kan / dat des vorbenomeden denstes edder hulpe dar to behoff werd / ane jenigerleye hulperede dar tegen to kerende / yd were denne zo dat de jenne van vns an beyden syden vorgescreuen de to der vorscreuen hulpe eschet w{uv}rde / des jennen edder der jennen dar de vorscreuen denst edder hulpe vp ghan scholde to eren unde to rechte mechtich were / vnde de sulue van vns an beyden siden vorgescreuen de sik enes anderen na der wise vorgescreuen mechtigende werd / de schal den suluen vnderhorich maken deme rechten bynnen s{oe}ss . manten / dar na alze he to der vorscreuen hulpe geeschet wert vnde jo wodanich dat were de vorgescreuen unrecht[8] walt schade wedderstal / edder anv{ae}ll de vnser ienich in beidentsiden anliggende w{uv}rde / so scholen vnde willen wij doch an beiden siden vns bewisen to malkanderen myt gantzen truwen // doch so dat de ene syde / de der[9] anderen volghende werd myt dusent weraftich edder dar bouen / de schal sik suluen spisen veerweeken langh / na der tijd dat he in des anderen hauene kumpt / vnde na den veerweken schal ene spisen de yenne deme de hulpe d{ae}n werd vft he der hulpe lengher wil hebben // ♦
Weret ok dat welke syde der anderen volghende w{uv}rde myt viffh{uv}nderden edder myn / de scholen sik suluen spisen na der tijd dat ze in des anderen hauene komen / sosteynweken langh / vnde na den sosteyn weken schal se de yenne spisen / deme de hulpe dan wert / ♦
Vnde were id alzo dat de yenne deme de hulpe schege lengher hulpe bedrofte / so schal men em laten twehundert weraftich so langhe / alze em des to der vorscreuen sake behoff wert / vnde de sulue schal spisen de jenne de ze vthsand heft / ♦
Vnde geville sik dat so / dat de yenne van uns an beyden siden vorscreuen de sik vormiddelst de vorgescreuen hulpe edder denst an jemande richtende wurde vnde dar a{ue}er bekrechtede land stede . slote edder lude / den vromen schal de jenne beholden deme de vorbenomede hulpe edder denst gedan wert // doch andere stucke alze vanghene roff . vnde andere reysege haue de schal men buten na kriges vnde orliges wise // ♦
V{uv}rdermer . vft id zo gevelle / dat jemand van vns an beyden syden vorgescreuen myt jemende vmme des anderen wille to vnwillen edder to krige queme / so schal doch de ene syde sik nicht afsonen ane des anderen willen . vnde oft ouer deme vorbenomeden denste edder hulpe yement van vns an beydentsiden vorgescreuen[10] schaden neme / den schal iewelke syde suluen dreghen ♦
V{uv}rdermer so scholen alle jnwonere vnde vndersaten der rike vorgescreuen vnde alle des vorgescreuen koninges edder[11] der cronen denere / vnde alle de he myt rechte vordegedingen mach in den vorbenomeden steden vnde in allen henze steden . de to desser tosate komende werden . vnde in eren hauenen vnde gebeden to lande vnde to watere . vnde dar wedder vth . vor vns stede vorscreuen vnde de vnsen vnde alle de vmme vnsen willen d{oe}n vnde laten . willen myt erem liue vnde gude geleydet vnde geveliget wesen / vor alle walt vnde vnrecht // ♦
Vnde des gelik scholen ok geleydet vnde geveliget wesen alle borghere vnde jnwonere der stede vorscreuen vnde alle de jenne de se myt rechte vordegedingen moghen bynnen den riken vorgescreuen to watere vnde to lande / vnde dar wedder vth myt ereme lyue vnde gude vor alle de jenne de in den suluen riken beseten synt edder de der vorscreuen cronen horsam plichtich synt / doch so dat eyn jewelk to der stede dar he edder syn gud komende wert do wes men dar van rechtes wegene[12] plichtich is to donde // ♦
Vurdermer vppe dat desse vorscreuene erlike unde vr{uv}ntlike tosate / vnde vorb{uv}nd[13] deste vaster geholden werde / vnde by v{uv}ller macht bliue zo scholen vnde willen wij an beyden syden vorgescreuen alle jare / jn tokomenden tiden / vppe . vnser leuen vrouwen daghe erer gebord / vnse vulmechtige bodeschop / vth vnseme rade by en hebben to Kopenhauene vnde scholen dar laten ouerwegen vnde vortsetten / vnde vulteen de stucke dede denen mogen to bestande[14] / desses vorgescreuen vorb{uv}ndes vnde vr{uv}ntliker tosate vorgescreuen ♦ Wes denne dar myt endracht an beyden syden gehandelt vnde gesloten werd / dat schal by v{uv}llermacht bliuen / ♦
Vnde geville sik dat alzo to welker tijd vp dem suluen daghe to Kopenhauene dor jenigerleye to valles wille de denne vp gestan were / dat jemend van uns in beydentsiden vorgescreuen deme anderen hulpe[15] ansynnende were / dar ane scholde vnde schal sik de syde de to der hulpe denne esched vnde vorsocht wert ane bewisen like der wijs vft de sulue witlicheyt gekundiget vnde gedan were to der stede alze dat hijr v{oe}r steyt vtgedrucket // ♦
Weret ok dat iemant van den vndersaten edder jnwoners der rike vorgescreuen van den vorbenomeden steden / edder van eren borgheren edder jnwoners / edder ok de borghere der stede ere jnwoners edder de eren vorgescreuen van den vorgescreuen riken / edder der rike vndersaten / edder jnwoners bynnen desser vorscreuen tosate vnde vorbunde beschediget were wedder recht dat bewislik were / dat schal ene iewelke side van vns beyden dem anderen[16] vprichten / vp dem vorscreuen daghe to Kopenhauenen / edder ok to dancke dar aff vorn{ov}gen / ♦
Alle argeliste vth gescheiden in allen stucken vnde artikelen vorgescreuen ♦
Desse stucke wurden vullentogen vnde sloten alze vorscreuen is to Flensborch an deme jare na Godes bort verteynhundert dar na in deme drevndetwintigesten jare vppe der hilghen dreekoninghe daghe ♦
Vnde to merer tuchnisse[17] der warheyt hebbe wij Erik koningh vnde hertoghe erbenomed vnde wij vorscreuen stede / vnse jngesegele . gehenged vor dessen breff \ ♦
I Den Hellige Treenigheds navn, amen.
Til evig ihukommelse af de efterskrevne stykker, til værdighed, til enighed og til evig beståen af rigerne Danmark, Sverige, Norge og de hæderværdige stæder, nemlig Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar, Lüneburg, Greifswald og Anklam osv. og den samlede Hanse og hansestæderne med hverandre, så erkender med dette nærværende brev for alle og enhver vi Erik af Guds nåde konge af rigerne Danmark, Sverige, Norge, de Venders og Goters konge og hertug af Pommern for os og vore efterkommere, førnævnte konger og riger, vore undersåtter og indbyggere i de samme riger, som er nu og vil komme fremover, på den ene side, og vi borgmestre og rådmænd i stæderne Lübeck, Rostock, Stralsund, Wismar, Lüneburg, Greifswald og Anklam og herudover de samlede hansestæder, som vi førnævnte stæder hermed inddrager, så mange af dem, som vil være med, for os og vore borgere, indbyggere og samfund, som er nu og vil komme fremover, på den anden side, at vi har forbundet os med hinanden med fuld enighed til et venskabeligt, trofast, stadigt, fast og evigt forbund i kraft af dette nærværende brev og med det som vidnesbyrd, og vi forbinder os til evige tider på sådan måde, som her efterfølgende står udtrykt uden nogen forurettelse, som kunne komme os på begge sider til skade eller hindring i dette nærværende forbund på nogen måde, dog således at enhver stad skal vise sin herre den ret, som den på ærens og rettens vegne er forpligtet til at vise ham.
Skulle det endvidere ske, at der var nogen herre, som i strid med retten ville skade eller overfalde de førnævnte riger eller ikke ville pleje retten over for kongerne i rigerne, den herre skal og vil vi førnævnte stæder i sådanne sager ikke yde bistand eller hjælp mod førnævnte konge eller riger. Og dog så skal de andre stæder, som ikke er beliggende under herrerne, efter ordlyden i denne aftale ikke formindske antallet af folk over for de førnævnte riger, som herefter står skrevet og udtrykt, når der er behov derfor, og når det bliver krævet.
For det første, skulle det ske på noget tidspunkt, at nogen fyrste, herre, ridder eller væbner, land, stæder, folk eller samfund, efter denne tid ville øve vold mod, forurette, skade eller øve modstand over for nogen af os på begge sider eller gjorde dette, så skal vi Erik, førnævnte konge og hertug, eller vore førnævnte efterkommere, førnævnte konger, hvis den vold, uret, skade eller modstand skulle ske mod os, vore førnævnte efterkommere, riger, lande eller folk, forkynde det og gøre det vitterligt ved vore hæderværdige sendebud eller breve til de hæderværdige førnævnte stæder, sådan som det er mest passende for os.
Skulle det endvidere ske, at den førnævnte vold, uret, skade eller modstand skete eller blev rettet mod nogen af os førnævnte stæder, borgere, indbyggere, samfund eller vore folk, så skal den samme stad gøre det vitterligt og skrive herom til stæderne Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar. Så skal da de fire førnævnte stæder eller tre af dem mødes angående dette og drøfte, om den verserende sag er af en sådan beskaffenhed, at der er behov for tjeneste og hjælp til de førnævnte riger, og synes det dem da at være nødvendigt, så skal de ved deres hæderværdige sendebud eller breve forkynde det og gøre det vitterligt for den allerhøjeste fyrste og herre, kongen eller hans førnævnte efterkommere, hvor de inden for de førnævnte riger bedst og nærmest kan overbringe ham det. Så skal vi Erik, førnævnte konge og hertug, og vore førnævnte efterkommere på vor egen regning, som det herefter er klart udtrykt, til de førnævnte hæderværdige stæder, når de tiltænker os den førnævnte hjælp, og vi førnævnte stæder ligeledes til den allerhøjeste fyrste og herre, kongen og hans førnævnte efterkommere, hvis hans nåde tiltænker os hjælp, inden for tre måneder derefter sende et antal folk, nemlig 1000 bevæbnede mænd med udrustning og udstyret godt og passende til forsvar, med mindre den, som skulle have den førnævnte hjælp, skulle kræve et mindre antal folk.
Skulle det endvidere være sådan, at den verserende sag eller nødsituation, hvortil hjælpen skulle tjene, var af en sådan beskaffenhed, at der var behov for et større antal, så skal den af os på begge sider, som kræver den førnævnte hjælp eller tjeneste, forkynde dette og skrive det til den anden side, og så skal vi på begge sider til et passende sted og en fastsat dag ufortøvet sende vore hæderværdige sendebud fra vort råd for med hinanden at aftale og blive enige om et større antal folk efter den førnævnte verserende sags beskaffenhed og vanskelighed.
I henhold til den samme sags vanskelige beskaffenhed så skal den ene fremover være den anden af os på begge førnævnte sider behjælpelig og stå ham bi, idet man kan bevise, at der er behov for den førnævnte tjeneste og hjælp, uden at komme med udflugter derimod, med mindre den af os på begge førnævnte sider, som blev krævet til den førnævnte hjælp, var mægtig til ære og ret over den eller dem, som den førnævnte hjælp skulle gå til. Og den af os på begge førnævnte sider, som på førnævnte måde blev mægtig over den anden, han skal gøre de samme lydige under retten inden for seks måneder, efter at han blev krævet til den førnævnte hjælp eller han ydede hjælpen, som førskrevet. Og uanset hvordan den førnævnte uret, vold, skade, modstand eller overgreb, som måtte berøre nogen af vores folk på begge sider, måtte ske, så skal og vil vi dog på begge sider over for hinanden bevise fuld troskab, dog således at den ene side, som følger den anden med 1000 bevæbnede mænd eller derover, han skal forsørge sig selv i fire uger efter den tid, hvor han kommer ind i den andens havn eller område; og efter de fire uger skal han forsyne den, som så får hjælpen, hvis han vil have hjælpen længere.
Skulle det endvidere ske, at den ene side fulgte den anden med 500 eller mindre, så skal han forsørge sig selv efter den tid, hvor han kommer ind i den andens havn eller område i 16 uger, og efter de 16 uger skal den, som modtager hjælpen, forsørge ham.
Skulle det endvidere ske, at den, som får hjælpen, behøvede hjælp i længere tid, så skal man overlade ham 200 bevæbnede mænd så længe som han har behov derfor til den førnævnte sag, og den, som har udsendt dem, skal forsyne dem.
Skulle det endvidere ske, at den af os på begge førnævnte sider, som ved den førnævnte hjælp eller tjeneste dømte nogen og derved underkastede sig land, stæder, slotte eller folk, den fordel skal den, som modtager den førnævnte hjælp eller tjeneste, beholde; dog med hensyn til andre stykker, nemlig fanger, rov og andre krigsgenstande, dem skal man udveksle på krigsmaner.
Endvidere, hvis det skete, at nogen af os på førnævnte begge sider havde uoverensstemmelse eller kom i krig med nogen for den andens skyld, så skal dog den ene side ikke indgå fred uden den andens vilje, og hvis nogen på førnævnte begge sider led skade under den førnævnte tjeneste eller hjælp, så skal hver side bære denne.
Endvidere så skal alle indbyggere og undersåtter i de førnævnte riger og alle den førnævnte konges eller kronens tjenere og alle de, som de med rette kan beskytte, i de førnævnte stæder og i alle de hansestæder, som vil være med i denne aftale, og i deres havne og områder til lands og til vands for os førnævnte stæder og vore folk og alle, som for vor skyld ville gøre og lade have frit lejde med deres liv og gods og være sikret mod al vold og uret.
Og ligeledes skal også alle borgere og indbyggere i førnævnte stæder have frit lejde og være sikret og alle dem, som de med rette kan beskytte inden for de førnævnte riger til vands og til lands med deres liv og gods for alle dem, som er bosiddende i de samme riger, eller som er forpligtet til lydighed mod den førnævnte krone. Dog således at enhver har pligt til at gøre det, han retmæssigt skal over for den stad, hvor han eller hans gods kommer hen.
Endvidere, for at dette førnævnte hæderværdige og venskabelige forbund og denne aftale skal holdes desto fastere og blive ved fuld magt, så skal og vil vi på begge førnævnte sider hvert år i kommende tider på Vor kære Frues fødselsdag have vore befuldmægtigede udsendinge fra vort råd sammen i København, og vi skal dér lade overveje og understøtte og fuldbyrde de stykker, som kan tjene til dette førnævnte forbunds og denne venskabelige aftales beståen. Og hvad der så i enighed bliver aftalt og besluttet på begge sider, det skal forblive ved fuld magt.
Skulle det endvidere ske, at det blev krævet, at nogen af os på begge førnævnte sider på et eller andet tidspunkt under det pågældende møde i København på grund af en eller anden hændelse, som var indtruffet, skulle hjælpe den anden, så skal den side, der blev afkrævet og bedt om hjælp, stille sig selv til rådighed på samme måde, som hvis den samme erklæring blev forkyndt og udstedt til stæderne, således som det står udtrykt herovenfor.
Skulle det endvidere ske, at nogen af undersåtterne eller indbyggerne i de førnævnte riger blev forulempet mod retten af de førnævnte stæder eller deres borgere eller indbyggere eller også borgerne i stæderne, deres indbyggere eller deres førnævnte fra de førnævnte riger eller rigernes undersåtter eller indbyggere inden for denne førnævnte aftale og forbund, og det kunne bevises, så skal hver af os på begge sider godtgøre den forulempede på det førnævnte møde i København eller også betale fyldestgørende.
Enhver form for svig er udelukket fra de førnævnte stykker og artikler.
Disse stykker blev fuldbyrdet og afsluttet, således som det står skrevet tidligere, i Flensborg i år fjortenhundrede efter Guds fødsel og derefter i det treogtyvende år på helligtrekongersdag.
Og til større vidnesbyrd om denne sandhed har vi Erik, førnævnte konge og hertug, samt vi, førnævnte stæder, hængt vore segl på dette brev.