Tekst efter A
Wj Pether met guthz nathæ erchebiscop j Lund Sueriges førstæ oc pauens legat kungøre at vnder wars herras føthelsæ aar m°cd°xxv° pa sancti Valentini afften j gra brødhras klosters stwæ j Lund war høwboren førstinnæ war nadughe frwæ Philippa met guthz nathæ Danmarks Sueriges Norges Wendes Godes drotningh oc hærtughinnæ j Pommeren skickæt fore oss pa then enæ sitha / oc hetherligh father met guth her Vlric biscop vtj Arusz pa then annen sithæ om tiltalæ oc skyllinger som forde wor nathik frwæ drotning Philippa haffthæ til forne biscop Vlric swosom tha fore oss komma . ♦
Tha wi effter radh oc samwiliæ hetherligh fathers met guth her Naffnæ met guthz nathe biscop i Othens wælborne mæns swosom ære her Anders Jeypssøn her Eric Krummedike her Axil Petherssøn her Eric Nielssøn her Biørn Olssøn . her Otte van Knope riddere {Y.}wen Foss cantzeler til sagher Axil Bragdhæ oc Vickæ van Vitzen wæpnare saghdhæ thøm j mællæm bodhæ for ræt oc skellighet swosom hær æffter scriuat staar ♦
Thet førstæ swosom hun taleth hanom til aff arffs wegnæ æffter biscop Bo at thet bør at skilliæs æffter kirkiæ logh hwat aff rætens wegnæ skal arff ware æffter en biscop ther arffuinghe skal met rætæ følghe æller hwat hooss kirken skal bliuæ ♦
Om then annen artichel som forde wor nadige frwæ forne biscop Vlric om tiltalethæ swosom om the som hennæ bør met ræte for at deythinghe the ther skulde ware forwældæt oc forwrætædæ aff biscop Bo oc hans som the kære ther sagdhæ wi swo om at ær ther nogher ther kærer sik wanholden pa jorth oc pa liggendæ grwnd at han tale til man pa bolæ boor oc til jorth ther som hun ligger æffter landzlogh . then som j wære hauer han wærie som hanom bør ♦
Om andræ skyllingha swosom om rørendæ haffuæ som man wæl wed hwat ær . kærer ther nogher vppa tha skal man høræ ther skællighæ men til pa bodhæ sithær at skiellæ ther om mellom them / kunnæ the tha eẏ ther om worthe forlictæ tha fare sik ther met ther akærendæ ær som man bør at fare met en geestlich man æffter hans ræt ♦
Item om thet reghenskapp som ware nadige frwæ kreuer aff biscop Vlric pa biscop Boes wegnæ therthottæ oss swo om at thet ær bodhæ geestlich ræt oc wærdælich ræt at hwo ther aff en annen hauer noghet føghedie tha ær han skyllugh at gøre reghenskapp swo at en man wet hwar hans bliuer / æller han bewiser oc at han haffthe thet wden reghenskapp ♦
Item om thet wore nadige frwæ rørde j hennes tiltale om biscop Boes thiænre ther thotte oss swo skælligh om ware at wordher ther nogher pakærth aff the ther i biscop Vlrics brøth ære at han ther ouer hiælpper swo myghet som mynnæ æller ræt ær /♦
Wil then ther akærth wordher ey pleyæ ræt tha halde han hanom eẏ ther ouer oc tha føgher hin ther akærendæ ær sin ræt som hanom bør ♦
Giuæt aar dagh oc stadh som fore scriueth staar vnder wort secret met hetherligh fathers biscop Naffnæs oc ridderes oc swenes jngcighel som hær til foren jnnen scriuen staa ♦
Vi Peder, af Guds nåde ærkebiskop i Lund, Sveriges primas og pavelig legat, kundgør, at i det Herrens år 1425, på sankt Valentins aften, i Gråbrødreklostrets stue i Lund, fremstod for os den højbårne fyrstinde, vor nådige frue, Philippa, af Guds nåde Danmarks, Sveriges, Norges, de Venders og Goters dronning og hertuginde i Pommern på den ene side, og den hæderværdige fader i Gud, hr. Ulrik, biskop i Århus, på den anden side om tiltale og beskyldninger, som vor førnævnte nådige frue, dronning Philippa havde mod førnævnte biskop Ulrik, som da blev forelagt os.
Da dømte vi, efter råd og samtykke fra den hæderværdige fader i Gud, hr. Navne, af Guds nåde biskop i Odense, og fra de velbårne mænd, nemlig hr. Anders Jakobsen, hr. Erik Krummedige, hr. Aksel Pedersen, hr. Erik Nielsen, hr. Bjørn Olufsen, hr. Otte van dem Knobe, riddere, Iven Fos, rettertingskansler, Aksel Brahe og Fikke von Vitzen, væbnere, imellem dem, både for ret og skel, som herefter er anført:
Vedrørende det første, som hun tiltalte ham for – arven efter biskop Bo –; at det bør afgøres efter Kirkeretten, hvad der retmæssigt skal være arv efter en biskop og med rette tilfalde arvingerne; og hvad der skal forblive kirkens ejendom.
Om det andet punkt, som vor førnævnte nådige frue tiltalte førnævnte biskop Ulrik for, nemlig om dem, som hun rettelig bør underhandle med, de der skulle være øvet vold mod og som skulle være forurettede af biskop Bo og hans folk, således som de klager over; der dømte vi således, at såfremt der er nogen, der klager over at være forurettede med hensyn til jord og fast ejendom, da skal han tiltale den pågældende på bopælen og der, hvor jorden ligger, efter landsloven; den, som har besiddelsen, skal værge sig (mod tiltalen), som han bør (efter loven).
Om andre beskyldninger såsom om løsøre, som er velbekendt; klager nogen derover, da skal man høre forstandige mænd fra begge sider for at afgøre sagen mellem dem; såfremt disse ikke kan blive enige, skal den, der har nogen påtale, bære sig således ad, som man bør mod en gejstlig mand efter hans ret.[A]
Ligeledes, om det regnskab, som vor nådige frue kræver af biskop Ulrik på biskop Bos vegne, der syntes det os så, at det er både gejstlig ret og verdslig ret, at den, der har noget fogedi af en anden, er forpligtet til at aflægge regnskab, således at en mand ved, hvad hans indtægt bliver; medmindre han beviser, at han havde det uden regnskabspligt.
Ligeledes, om det, vor nådige frue berørte i sin tiltale vedrørende biskop Bos tjenere, da syntes det os at være forstandigt, at hvis nogen af dem bliver tiltalt af dem, der er i biskop Ulriks brød, da skal han dække så meget af det, som det fremgår af en overenskomst eller en retlig afgørelse.
Vil den, der bliver tiltalt, ikke stå til rette, da skal han[B] ikke beskytte ham, og da får han, som fører påtale, sin ret, således som han bør.
Givet år, dag og sted som ovennævnt under vort sekret sammen med segl tilhørende den hæderværdige biskop Navne og ovennævnte riddere og væbnere.