Tekst efter Aa1.
Witlik sy allen den gennen, de dessen breff seen unde hören lesen, dat ik Christiern Pallisen knape bekenne unde betuge openbar in dessen breve vor alsweme, dat ik myt mynem frien willen unde wohlberadenen mode rechtliken unde redliken vorkofft hebbe dem besceden manne Jehan Snellyngh vorstendere des hilgen gestes capelle in Vlensborch myne twe gude, de ik hebbe liggende in Wandorp unde is dor de halff verdynk erde des ik ervede na myne moder Kerstyne seliger dechtnisse, welk vorbenomede gude scylden alle iar teyn schilling engelsk. ♦
Desse vorbenomede gude wonen ub Jessse Nielsen unde Detleff, welk gude ik Crestern erbenomed forlate unde oplate so dessen vorbenomeden Johan Snellynk van des hilgen gestes capelle wegen in Vlensborch unde dar ewich by to bliwende in godis ere myt akker, weide, wiske, holtynge, droghe unde nat, myt aller to behorung unde rechticheit nichte nicht by gesceden. ♦
Unde ik Christiern Pallisen vorbenomed wil unde scal denne vorbenomeden Johan Snellynk unde synen nakomendegen vorstender des erbenomeden hoves dysse vorscrevene gude frigen von aller ansprake, der dar myt rechte opescen mach, so lange alse in deme lande eyn recht is. ♦
Unde ik Kersten vorbenomed bekenne my unde mynen erven in dene guden vorscreven nen recht mere to hebben, unde ik wil unde scal deme vorbenomeden Johanne desse vorbenomede gude vrii scoten oppe Wysherde dynge, wan he dat van my escende is. ♦
Alle desse vorscrevene stucke love ik Christiern Pallisen erbenomed unde myne rechten erven deme vorbenomede Johan Snellyng unde sine nakomendege vorstender des erbenomeden hoves in gude true stede unde fast to holdende sunder jenigerleye argeliste edder hulperede, de my vorbenomede Christiern unde mynen rechten erven to vrome mochte komen unde deme erbenomeden Johan Snelling edder synen nakomendigen des hoves vorstender moghen scaden. ♦
Tho groter bekantnisse unde merer vorwaringe alle desser vorscrevenen stuke so hebbe ik vorgenomede Christiern Pallisen myn ingeseghel myt ja unde myt willen gehengen laten an dessen breff unde ik hebbe gebeden de gude lude alse Hinrik Achtorp borghmester to Vlensborch unde Nisse Berndsen ratman dar sulves, dat se hebben ere ingesegele to ener witlicheyt mede gehengen laten vor dessen breff <de geven unde gescreven is>[1] na godes bort verteynhundert iar, in deme neghen unde twintigsten iare in sunte Jacobes daghe des hilgen apostels. ♦
Det skal være vitterligt for alle dem, der ser dette brev og hører det læse, at jeg Christian Pallesen, væbner, bekendtgør og bevidner åbent for enhver med dette brev, at jeg med min frie vilje og med velberåd hu rettelig og redelig har solgt den forstandige mand Johan Snelling, forstander for Helligåndskapellet i Flensborg, mit gods, som jeg har i Wanderup, og som er den halve fjerding jord, som jeg arvede efter min moder Christine – from ihukommelse – hvilket førnævnte gods hvert år yder ti skilling engelsk.
På dette førnævnte gods bor Jesse Nielsen og Ditlev; hvilket gods jeg førnævnte Christian overdrager og oplader til førnævnte Johan Snelling på vegne af Helligåndskapellet i Flensborg, hos hvilket det til Guds ære skal forblive til evig tid med ager, græsgang, eng, skov, tørt og vådt, med al tilliggende og rettighed, slet intet undtaget.
Og jeg førnævnte Christian Pallesen vil og skal fritage denne førnævnte Johan Snelling og hans efterfølgere som forstandere for den tidligere nævnte gård[A] dette førnævnte gods for alle påklager, som retmæssigt kunne rejses på det, så længe der er lov og ret til i landet.
Og jeg førnævnte Christian bekendtgør, at jeg og mine arvinger ikke længere har nogen ret til det førnævnte gods; og jeg vil og skal frit skøde denne førnævnte Johan Snelling dette førnævnte gods på Vis herredsting, når han forlanger det af mig.
Alle disse førnævnte punkter lover jeg førnævnte Christian Pallesen og mine rette arvinger den førnævnte Johan Snelling og hans efterfølgere som forstander for den førnævnte gård at holde i god tro stadigt og fast uden nogen som helst svig eller udflugter, som måtte kunne komme mig førnævnte Christian og mine rette arvinger til gavn og kunne skade denne førnævnte Johan Snelling eller hans efterfølgere som forstander for gården.
Til sikkert vidnesbyrd og større sikkerhed for alle disse førnævnte punkter, så har jeg førnævnte Christian Pallesen med tilsagn og med vilje ladet mit segl hænge ved dette brev, og jeg har bedt de gode mænd, nemlig Henrik Agdrup, borgmester i Flensborg, og Nisse Berndsen, rådmand sammesteds, også til vitterlighed lade deres segl hænge ved dette brev, der er givet og skrevet år 1429 efter Guds fødsel, på den hellige apostel, sankt Jakobs dag.